Regeringen kræver frisører og storcentre lukket

Som et af de seneste tiltag mod spredningen af coronavirusset i Danmark har regeringen besluttet at kræve en række butikker lukket. Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag.

Fra klokken 10 onsdag vil butikker og andre forretninger skulle lukke.

Det gælder blandt andet steder som natklubber, fitnesscentre, frisører, solcentre, tatovører, frisører, vandpibecaféer og andre butikker, hvor personer kommer i tæt kontakt.

Fødevarebutikker er undtaget og vil fortsat være åbne, oplyser Mette Frederiksen.

For restauranter og caféer vil det være muligt at levere takeaway – altså mad til udbringning – men selve spisestederne vil også blive lukket, lyder det fra statsministeren.

Lukningerne gælder indtil 30. marts.

/ritzau/