Danmark modtager i weekenden igen kvoteflygtninge

I weekenden kommer de første kvoteflygtninge siden 2017 til Danmark.

Det skriver Altinget baseret på oplysninger fra Udlændingestyrelsen.

Ifølge Altinget er der tale om 16 kvoteflygtninge, der har opholdt sig i lejre i Tyrkiet. Det er første del af i alt 30 kvoteflygtninge, der skal til Danmark i den kommende periode.

At Danmark igen skulle tage imod kvoteflygtninge var et større tema i sommerens valgkamp.

Det er samtidig en del af det forståelsespapir, De Radikale, SF, Enhedslisten og Socialdemokratiet lavede forud for dannelsen af den socialdemokratiske regering.

Til Altinget siger udlændingeordfører for De Radikale Andreas Steenberg:
– Det er en god idé for Danmark at støtte op om FN’s kvotesystem, fordi vi på den måde bekæmper menneskesmugling.

– Kvotesystemet betyder, at flygtninge kan tage til FN-lejre og komme til Europa på den måde i stedet for at tage ud på en farlig rejse.

Kvoteflygtninge er flygtninge, lande modtager gennem FN’s flygtningesystem. De bliver ofte beskrevet som særligt udsatte og sårbare flygtninge.

Dansk Folkeparti var store kritikere af beslutningen om igen at tage kvoteflygtninge og mente, at Socialdemokratiet brød sit løfte om en stram udlændingepolitik ved at gå med til igen at tage kvoteflygtninge.

Den tidligere VLAK-regering valgte at stoppe med at tage imod kvoteflygtninge i 2016. Før det havde Danmark taget omkring 500 kvoteflygtninge om året.

I finansloven for 2020 blev der afsat 40 millioner kroner til at tage imod op til 500 kvoteflygtninge.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagde i starten af februar, at det endelige antal endnu ikke er besluttet.

På samme tidspunkt sagde ministeren, at man vil prioritere kvinder og børn fra flygtningelejre i Tyrkiet.

– Det kan være særligt behandlingskrævende, som er i beskyttelse, men som har brug for behandling.

– Det kan være hastesager, sagde ministeren.

Som eksempel på en hastesag fremhævede ministeren, at det kan være en kristen, som er i mindretal i flygtningelejrene på grund af sin religion.

/ritzau/