Statsminister Mette Frederiksen (S)

Statsminister Mette Frederiksen (S) forventer ikke, at der i denne uge lander en aftale om EU’s budget fra 2021 til 2027.

– Først og fremmest tror jeg ikke på, at der er en aftale i løbet af denne uge. Dér tror jeg simpelthen, at vi er for langt fra hinanden.

– Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg opfatter selv det her mere som et midtvejsmøde, siger hun før møde i Europaudvalget i Folketinget.

EU’s stats- og regeringschefer mødes torsdag i Bruxelles for at drøfte EU-budgettet.