FAKTA: Borgernes mulighed for forslag i Folketinget

Et borgerforslag, som kræver indefrosne ferie udbetalt, har rundet 50.000 støtter.

Læs her mere om, hvad et borgerforslag er, og hvad man kan opnå med det:

* Loven om borgerforslag blev vedtaget i december 2017.

* Borgerforslag kan stilles af borgere med stemmeret til Folketinget på hjemmesiden borgerforslag.dk. Man skal logge ind med NemID og personnummer.

* Opnår et forslag på 180 dage støtte fra 50.000 borgere med stemmeret, så skal Folketingets partier tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget som et beslutningsforslag i Folketinget.

* For ifølge grundloven er det kun folketingsmedlemmer og ministre, der kan fremsætte forslag i Folketinget.

* Herefter behandles beslutningsforslaget på samme måde som Folketingets øvrige beslutningsforslag.

* Borgerforslag var i første omgang en forsøgsordning, men er nu blevet gjort permanent.

* Ni borgerforslag har ind til videre opnået de 50.000 underskrifter.

* Det borgerforslag, der har fået flest underskrifter (68.975), går på at afskaffe ministerpension og pension til ministerbørn.

Kilde: Folketinget.dk.

/ritzau/