Regeringens støttepartier, som har lagt

Regeringens støttepartier, som har lagt stemmer til den socialdemokratiske regerings første finanslov, er enige i, at det er mere korrekt at tale om et stop for besparelser end om investeringer i uddannelse med næste års finanslov.

– Der er jo fundet nogle penge, men jeg kan godt forstå, hvis nogle af uddannelsesinstitutionerne står og kigger og tænker, at det jo ikke er et kæmpe løft, siger Katrine Robsøe, som er uddannelsesordfører i De Radikale.