FAKTA: Dyrenes nødtelefon bliver flittigt brugt

Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812 modtager knap 120.000 opkald om året fra mennesker i kontakt med dyr i nød.

Men nu står vagtcentralen til at miste en stor del af sit tilskud, hvis det står til regeringen.

Regeringen lægger i finansloven for næste år op til at skære kraftigt i de penge, Dyrenes Beskyttelses vagtcentral modtager.

Bag vagtcentralen er et stort korps af folk, der er klar til at rykke ud og hjælpe de dyr, der har behov for det.

Vagtcentralen 1812 er dyrenes nødtelefon, og du kan henvende dig til vagttelefonen, hvis:
* Du finder et dyr med tydelige tegn på sygdom eller skade.

* Du har påkørt et dyr, som overlever ulykken.

* Du har mistanke om vanrøgt af hus- eller landbrugsdyr.

* Du har mistanke om uansvarligt ejerskab.

Kilder: Dyrenes Beskyttelse

/ritzau/