Nyt servicetjek af statens naturpleje får hård kritik

Tophistorien er skrevet og udgivet af Altinget. Ritzau må ikke krediteres.

INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

Man bliver ikke meget klogere af et nyt servicetjek af fagligheden i Naturstyrelsen.

Det mener WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening (DN), skriver Altinget.

“Der er desværre ikke tale om en uafhængig og grundig vurdering af Naturstyrelsens landbrugspolitik eller betydningen af skovdrift i nationalparker eller Natura 2000-områder,” siger seniorbiolog Thor Hjarsen til Altinget.

Han opfordrer miljøminister Lea Wermelin (S) til skrotte det og lave et nyt.

Naturstyrelsens naturpleje har været genstand for hård kritik fra forskere og grønne organisationer. Derfor satte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen gang i servicetjekket for at kunne vurdere, om statens naturpleje skulle opdateres.

“Det er ikke et servicetjek. For i et servicetjek er der nogen, som tjekker noget. Men her bliver det udmøntet i en rapport, hvor Naturstyrelsen i det ene afsnit efter det andet taler imod de forskere og ngo’er, der skulle udføre servicetjekket. Det hænger ikke sammen,” siger Rune Engelbreth Larsen, der under servicetjekket repræsenterede DN, til Altinget.

Servicetjekket er netop blevet færdiggjort og indeholder blandt andet hård kritik fra flere universiteter af Naturstyrelsens faglighed. Rapporten, der er udarbejdet af Orbicon, er udført som en gennemgang af aktørers forslag og input på en række møder.

“Det burde være udført som en ordentlig, uafhængig analyse fra nogle uafhængige eksperter. Så vi kan komme til bunds i, om Naturstyrelsen rent faktisk kan levere mere natur for pengene,” siger Thor Hjarsen til Altinget.

Seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet Rasmus Ejrnæs mener også, at servicetjekket kunne være udført bedre. Han kritiserer således servicetjekket for kun at handle om lysåben natur.

“Det er en væsentlig mangel, at man slet ikke har taget skovene med i sådan et servicetjek, når halvdelen af Naturstyrelsens arealer er skov. Og det bliver ikke bedre af, at man ved, at skovene er den del af den danske natur, der har det værst,” siger Rasmus Ejrnæs Altinget.

Det var Jakob Ellemann-Jensen (V), der i foråret besluttede, at servicetjekket kun skulle handle om lysåben natur. Og tjekket blev da også sat i gang efter flere sager om Naturstyrelsens drift af den lysåbne natur. Men derfor burde skovene have været med alligevel, mener Rasmus Ejrnæs:
“Det er jo ikke sådan, at der ikke har været kritik af Naturstyrelsens egen forvaltning af skovområderne. Det har der været gentagende kritik af. Det er et uklogt valg, at man ikke har taget skovene med,” siger han.

Det er ikke lykkedes Altinget at få en kommentar til kritikken af servicetjekket fra miljøminister Lea Wermelin (S). Men tirsdag meddelte hun til Altinget, at det kommer til at indgå i en kommende politisk drøftelse.

https://www.altinget.dk/artikel/nyt-servicetjek-af-statens-naturpleje-faar-haard-kritik-af-miljoeorganisationer

Redaktionel kontakt:
Cecilie Gormsen
tlf.: +4531477270
e-mail: [email protected]

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF Altinget ****

Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

– Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

– En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

– Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

– Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

– Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

– Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

– Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

– Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

– Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)