Tunge speederfødder i weekenden

Tunge speederfødder i weekenden
Arkivfoto: Jens-Erik Larsen
| 18. JAN 2021 • 10:42
Af:
henrik-nielsen

18. JAN 2021 • 10:42
POLITI

Politiets automatiske trafikkontrol var på arbejde i weekenden, hvor flere bornholmere havde svært ved at overholde fartgrænserne.

Det fremgår af Bornholms Politis døgnrapport.

Lørdag holdt målebilen på Stenbrudsvej indenfor byzonen i Nexø i tre timer. To køretøjer blev ført med for høj hastighed, og den hurtigste kørte 60 kilometer i timen. Senere holdt bilen på Birgersvej indenfor byzonen i Aakirkeby. Der blev det til syv overtrædelser, hvor den hurtigste kørte 64 kilometer i timen.

Søndag holdt trafikkontrollen på Nordre Kystvej i Rønne i tre timer indenfor byzonen. Fire bilister kunne ikke overholde hastighedsgrænsen, og den hurtigste kørte 64 kilometer i timen. Senere holdt målebilen på Vestermarievej i Vestermarie indenfor byzonen i tre timer, hvor det blev til tre, som kørte for stærkt. Den hurtigste kørte 66 kilometer i timen.