Passagerforeningen håber på at få Povl Anker indsat: 'Køge-ruten bør løftes'

Passagerforeningen håber på at få Povl Anker indsat: 'Køge-ruten bør løftes'
Povl Anker. Foto: jacob Jepsen
| ABONNENT | 13. JAN 2021 • 16:49
Af:
jakob-noermark
| ABONNENT
13. JAN 2021 • 16:49
TRANSPORT

Fire dobbeltoverfarter mellem Rønne og Ystad er blevet til to, og besejlingen af Rønne-Køge med Hammershus er ikke lavet om. Frem til 21. januar er det transportmulighederne, hvis man vil sejle til Bornholm.

Ann Hartl, formand for Bornholms Passagerforening, er ikke tilfreds med nødplanen, men hun erkender, at det er svært at få kabalen til at gå op, så alle rejsende kan tilfredsstilles under de særlige vilkår, som den svenske grænselukning og suspenderingen af transportkorridoren via Ystad har afstedkommet.

– Det er en situation, der ikke kan løses. Der er kommet gode forslag, men man løber ind i, at det ikke kan lade sig gøre med kort varsel, siger Ann Hartl.

Passagerforeningen så helst, at Bornholmslinjen i dagtimerne sejlede med Express 1 på Ystad-ruten såvel som Povl Anker mellem Rønne og Køge, selv om bemandingen af færgerne er en udfordring. At Transportministeriet har godkendt rederiets nødplan, synes passagerforeningen ”måske var lige lovlig flot”, siger Ann Hartl til Bornholms Tidende.

– Passagerkapaciteten på Køge-ruten bør løftes, så man kan gøre begge dele.

Hun køber ikke argumentet med, at forringelserne kan begrundes med de ganske få rejsende, der bruger hurtigfærgerne for tiden, da den samfundsbegrundede besejling ikke alene handler om mængden af passagerer, men sigter efter at sikre faste forbindelser mellem landsdelene.

– Trafikgrundlaget findes ikke, men der er mange ting, man ikke forholder sig til, siger Ann Hartl.

Pendlere til Bornholm

Særligt hårdt rammes personer, der bor andre steder i landet og arbejder på Bornholm. Disse pendlere skal flyve eller tage den lange vej over Køge, hvis de ikke kan arbejde hjemmefra, sådan som det anbefales for tiden.

– Man skal huske på, at det bornholmske samfund ikke kun består af personer med adresse på Bornholm, siger Ann Hartl med henvisning tilrejsende pendlere og sommerhusejere.

– Det er fuldstændig berettiget, at man gerne vil til Bornholm i sommerhus i denne tid. Men det kan i mange tilfælde ikke lade sig gøre, fordi det enten er alt for besværligt at rejse over Køge eller umuligt på grund af kapaciteten.

Kigger man ti dage frem, er to weekendafgange fra Køge til Rønne udsolgt for rejsende i bil. Usikkerheden har fået flere til at udskyde eller aflyse planlagte besøg på Bornholm, og den nye situation bekymrer Ann Hartl.

– Det betyder, at det store arbejde, der er gjort, med at tydeliggøre, at det er nemt at komme til Bornholm, ligger i ruiner, siger hun og tilføjer, at hele indsatsen er lagt an på, at man rejser over Ystad frem for Køge.

På tro og love

Bornholms Passagerforening kritiserer først og fremmest, at de danske og svenske myndigheder har ladet det komme så vidt, at transportkorridoren er lukket for mange danskere.

–Man skal huske på, at dengang Danmark lukkede grænserne, kunne svenskere trods alt rejse i transit gennem landet.

Ann Hartl foreslår, at svenskerne indfører en ordning, hvor rejsende uden bornholmsk adresse kan rejse i transit ved at fremvise en færgebillet eller anden dokumentation. Man kan for eksempel aflevere en underskrevet, svensk tro- og loveerklæring, som medfører strafansvar, ved grænsen.

– Vi står i en situation, hvor vi er væsentligt dårligere stillet transportmæssigt end folk i resten af landet, siger hun om den stækkede trafikkorridor.

 
 

Molslinjen vil se tiden an

Molslinjens direktør vil ikke forholde sig til, hvordan den nuværende nødsejlplan konkret kan forbedres. Det kommer ikke på tale at ændre noget, før det bliver klart, om de svenske rejserestriktioner og transitregler forlænges.

– Vi har en helt særlig situation i trafikken for øjeblikket. De svenske restriktioner løber til 21. januar, så vi afventer lige udviklingen, siger Carsten Jensen til Bornholms Tidende.

Og hvad hvis grænselukningen forlænges?

– Hvis det bliver længerevarende, må vi se på en løsning, siger han.