Midt i april. Sådan lyder det seneste skøn for, hvornår kunstværket i den tredje rundkørsel langs ringvejen ved Rønne kommer på plads. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Nu peger pilen på april for kunstværk i den sidste rundkørsel

KULTUR

Det hedder sig, at alt godt kommer til den, der venter. Det hedder sig også, at den, der venter længe, venter på noget godt. Om det gælder for det tredje og sidste kunstværk til rundkørslerne på ringvejen rundt om Rønne, vil vise sig, når det bliver præsenteret for offentligheden, og det bliver det efter planen i april. Sådan lyder det fra regionskommunens kulturkonsulent Louise Krogsriis.

Det er skulptøren Esben Klemann, der skal levere kunstværket, og så sent som i oktober forlød det, at værket ville komme op i løbet af december, men nu peger pilen alså på midten af april. Oprindeligt var det planen, at værket ville blive etableret i løbet af 2017.

Ifølge Louise Krogsriis begrunder Esben Klemann forsinkelsen med, at det har været og er et meget ambitiøst projekt. For at holde omkostningerne nede har han ikke haft mulighed for hyre arbejdshjælp og har selv måttet stå for arbejdet. Dette har forsinket processen, som har været yderligere udfordret af covid-19-situation samt Esben Klemanns forpligtelser i forhold til øvrige opgaver og private forhold.

Ikke en normal mur

Som tidligere beskrevet er værket en betonmur bestående af 24 elementer, som vil blive samlet på stedet.

Halvdelen af muren får karakter af en normal mur og bliver et par meter høj, mens den anden halvdel smelter sammen, bøjer indad og skråner gradvist nedad, til den ligger mere eller mindre fladt på jorden. Trafikanter oplever således muren forskelligt alt efter hvilken vej, de kører ind i rundkørslen ved Østre Ringvej-Torneværksvej.

I en beskrivelse af værket sendt til regionskommunen har Esben Klemann fortalt, at det er en vigtig pointe, at folk er vant til at se betonelementer som rent praktiske foranstaltninger, der inddeler og afspærrer. Denne forhåndsviden betyder ifølge ham, at folk som udgangspunkt vil kigge på muren med ligegyldighed, lige indtil den skulpturelle nedsmeltning overrasker dem og river dem ud af det vante.

Han forventer, at overraskelsen kan få folk til at kigge på værket på en helt anden måde, end hvis han havde placeret noget i centrum af rundkørslens midterø. Det er folk vant til.

På indersiden af muren laver han et skulpturelt relief, der kun er synligt, hvor muren ligger ned.