Bornholmske varer. Arkivfoto

Ambitionen om at øge andelen af lokale varer i det offentlige er langt fra målet

SELVFORSYNING

Det går ikke så godt med at indfri drømmene om at øge andelen af selvforsyning på Bornholm.

Der spises og drikkes samlet set for mere end en milliard kroner årligt i landsdelen. Dette skøn kom oprindeligt fra CRT, Center for Regional- og Turismeforskning i Nexø, og bekræftes af Rikke Katholm, logistikchef i COOP Bornholm.

– Jeg tror faktisk, det er mere end en milliard i dag, for vi står for under 50 procent af omsætningen af fødevarer på Bornholm, og vi har en samlet omsætning på omkring en halv milliard i vores 16 butikker. Så resten må omsætte mere end os, og så kommer vi op over en milliard, siger hun.

 

 

Minitema: Mellem vision og virkelighed

Bornholm kan snart byde velkommen til en ny økologisk jordbruger, efter at det kort før nytår lykkedes en lille gruppe ildsjæle at rejse kapital til aktieselskabet Økojord Bornholm.

Samtidig er regionskommunens, landbrugets og Gourmet Bornholms fælles fødevarestrategi tæt på at kuldsejle, og målet om at nå en selvforsyningsgrad på 40 procent i de offentlige køkkener er langt fra nået.

Bornholms Tidende sætter i en artikelserie fokus på fødevareproduktion, selvforsyning og de kommende skærpede krav til landbruget. Hvad er vision, og hvad er virkelighed?

 

 

Der er job i selvforsyning

Der bruges altså penge som aldrig før i detailhandlen. Men kun cirka fem procent af de mange penge går ifølge CRT til fødevarer, der er produceret på Bornholm. Resten importeres ovrefra, og det er ærgerligt, siger Hans Jørgen Jensen, medlem af Foreningen Økobornholm og leder af LAG Bornholm.

En fordobling af den lokale selvforsyningsgrad kan ifølge Hans Jørgen Jensen skabe 50 nye job på øen.

– For hver million kroner i omsætning vi flytter fra indkøb af importerede varer til varer, vi selv kan producere på Bornholm, skaber vi et job, siger Hans Jørgen Jensen.

Han og det kommende aktieselskab Økojord Bornholm har netop selv haft succes med at skabe et nyt job i selvforsyningen, nemlig jobbet som økologisk jordbruger. Men ellers er der langt mellem de nye fødevareproducenter.

Store visioner i 2017

Visionerne var ellers store, da Bornholms Landbrug og Fødevarer, Gourmet Bornholm og Bornholms Regionskommune i 2017 udarbejdede en fælles fødevarestrategi, hvoraf det blandt andet fremgik, at Gourmet Bornholm skulle bidrage til at øge selvforsyningsgraden med 30 procent inden 2020, svarende til en øget lokal omsætning på 15 millioner kroner.

Regionskommunens opgave blev blandt andet at understøtte ‘øget udbud og afsætning hos lokale fødevarevirksomheder’. Ud af strategien voksede et ønske om at øge andelen af bornholmsk producerede råvarer i de offentlige produktionskøkkener til 40 procent.

Et effektivt netværk

For at sætte gang i processen ansatte regionskommunen i 2018 en mad- og måltidskonsulent, som skabte et effektivt netværk gennem faste møder og virksomhedsbesøg hos bornholmske fødevareproducenter.

I besøgene, som blev planlagt i samarbejde med Bornholms Landbrug og Fødevarer, deltog ansatte fra de kommunale køkkener. Håbet var, at kendskabet til de lokale producenter ville inspirere køkkenlederne til at bestille flere lokalt producerede fødevarer, hvilket også skete.

– Efter virksomhedsbesøgene begyndte mange af os at bestille økologiske æg fra Frostegård og kartofler fra Vellensgård, siger Stina Low, kostfaglig koordinator i det kommunale madkøkken Devika.

Devika ligger i Nexø og fremstiller måltider til hjemmeboende ældre, dagcentre, kommunale kantiner, samt plejecentrene Sønderbo i Rønne og Toftegården i Hasle.

Mængde og kvalitet i fokus

Devika er med sine 35 ansatte Bornholms største offentlige produktionskøkken. Her følges statens retningslinjer om, at 60 procent af maden skal fremstilles af økologiske råvarer til punkt og prikke, og viljen til at imødekomme fødevarestrategiens mål om at 40 procent af råvarerne skal være af bornholmsk oprindelse er også til stede.

– Vi vil gerne bruge lokalt producerede fødevarer, men det kræver jo, at både mængde og kvalitet er til stede, siger Stina Low.

Devika har fornylig stoppet kartoffelleverancerne fra Vellensgård midlertidigt på grund af faldende kvalitet.

– Men jeg er i direkte dialog med producenten, og vi er klar til at genoptage aftalen, såsnart kvaliteten er tilbage på normalt niveau, fortæller Stina Low.

Stina Low vurderer, at andelen af lokalt producerede råvarer i Devika ligger på 13-15 procent.

Vi har brug for en tovholder

I slutningen af 2019 blev stillingen som mad- og måltidskonsulent nedlagt i forbindelse med en sparerunde, og siden da har det været småt med dialogen mellem lokale fødevareproducenter og de kommunale madkøkkener.

Det ærgrer Stina Low.

– Det hele smuldrer jo lidt, når man fra kommunens side vælger at spare den person væk, som skulle sørge for at følge op og udbrede kendskabet til lokal fødevareproduktion på Bornholm. Vi, der var med, fik både viden og inspiration fra netværket, og det er ærgerligt, at stillingen nu er sparet væk, for der kommer jo hele tiden nye folk til, og vi har endnu mere brug for en tovholder nu, hvor plejecentrene har fået eget køkken, siger Stina Low.

Reddet på målstregen

Fødevarestrategien lever med andre ord en usikker tilværelse, her hvor planen nærmer sig halvvejen. Kommunalbestyrelsen gjorde i oktober 2020 status over udviklingen på området, og det fremgik af sagsfremstillingen, at de tre år gamle mål om at reducere madspild til ti procent og øge andelen af lokale råvarer i de offentlige produktionskøkkener til 40 procent langt fra var nået.

Andelen af lokale varer var ifølge kommunen helt nede på 15,2 procent i starten af 2020. Administrationens vurdering var derfor, at der skulle flere og større tiltag til for at nå op på de 40 procent. Planen om at reducere madspild blev droppet, fordi det ikke var lykkedes at etablere en valid opgørelsesmetode.

På baggrund af de manglende resultater anbefalede kommunaldirektør Johannes Nilsson på kommunalbestyrelsesmødet den 8. oktober 2020, at man indstillede arbejdet for at nå målene for økologi og lokale varer. Kommunaldirektørens indstilling fik opbakning fra blandt andet Socialdemokratiet og Venstre, men beslutningen blev sparket til hjørne af Leif Olsen (SF) og Morten Riis (EL), der bad om at få økonomien yderligere belyst, inden selvforsyningsdrømmen fik det endelige dødsstød. Det uddybende arbejde ventes færdiggjort i løbet af foråret 2021, oplyser Louise Groth-Michelsen fra BRK’s udviklingsafdeling.

COOP: Bornholmske varer overalt

Mens politikerne venter på yderligere information, kører de store supermarkedskæder under radaren. Det er eksempelvis ikke muligt for COOP at trække tal ud, der kan vise, hvor meget de lokalt producerede varer fylder på Bornholm, endsige bekræfte om selvforsyningsgraden fortsat ligger omkring de fem procent.

– Men Bornholm er nok det sted i Danmark, hvor andelen af lokale varer er højest, siger Hanna Schaldemose fra COOPs lokalvareafdeling i Rødovre.

– Der er sat plads af til lokale varer i alle vores butikker på Bornholm. Sådan er det altså ikke i resten af landet, siger hun.

Lokale varer prissættes for højt

Hans Jørgen Jensen fra Økojord Bornholm mener dog, at der er plads til endnu flere lokale varer i den bornholmske detailhandel. Han har arbejdet med fødevare- og landdistriktsudvikling i 25 år, blandt andet i tæt samarbejde med detailhandel og fødevareproducenter i det sydøstlige Skåne. Gennem årtier har han set, hvordan samarbejdet mellem detailhandlen og de svenske fødevareproducenter er vokset i styrke.

– Den svenske detailhandel efterspørger lokale producenter meget mere og hjælper også de lokale producenter. Det er de ikke særlig gode til i den bornholmske detailhandel. De lokale producenter har fået mere hyldeplads, men produkterne prissættes alt for højt, siger Hans Jørgen Jensen.

Han efterlyser på producenternes vegne et tættere samarbejde med detailhandlen på Bornholm.

– Jeg ville ønske, at detailhandlen begyndte at prissætte lokale varer som almindelige dagligvarer. Lokalt producerede varer henter ofte 30 procent i avance mod de syv-otte procent, som er den normale avance for dagligvarer. Hvem siger, at mel er et luksusprodukt?

Selvforsyning skaber vækst

Målet om en stigning i selvforsyningsgraden på 30 procent er langt fra nået, erkender Hans Jørgen Jensen.

– Tre år efter at vi barslede med fødevarestrategien, kan vi konstatere, at der ikke er meget, der tyder på, at selvforsyningsgraden er vokset, siger han.

De offentlige køkkener har mere end svært ved at øge andelen af lokale råvarer, og almindelige forbrugere skal i mange tilfælde køre langt efter bornholmsk produceret kød.

– Du kan få kød hos Jan Seerup i Vestermarie og på Hallegaard i Østermarie, men det ligger ikke i detailhandlen. Udbuddet er der ikke i hverdagen, medmindre du er opsøgende.

Hans Jørgen Jensen opfordrer til, at bornholmerne i fremtiden skubber endnu mere til for få graden af selvforsyning i vejret. Dels fordi det er mere bæredygtigt, men også fordi det skaber lokal vækst.

– Vi skal gøre det for at styrke den lokale ø-økonomi. En fordobling af den lokale selvforsyningsgrad vil alt andet lige skabe 50 nye job på øen, siger Hans Jørgen Jensen.

 

 

Fakta

Mad- og Måltidsfunktionen blev oprettet i budget 2017 for at nå målsætningerne om 60 procent økologi, 40 procent lokale varer og maksimalt 10 procent madspild. Som del af at budgetforliget 2020 blev det besluttet at nedlægge funktionen igen.

Kilde: BRK

 

 

 

Info

Produktionskøkkener på Bornholm:

34 køkkener på kommunale institutioner samt tre køkkener under Devika

 

 

 

Fra Fødevarestrategien 2017-2025

Bornholms Regionskommunes rolle (uddrag):

– medfinansierer fødevareklyngen

– har udpeget fødevarer som ét af to indsatsområder i erhvervsudviklingsstrategien

– understøtter produktinnovation og iværksætteri

– arbejder med fødevareudbud som understøttende forøget udbud og afsætning hos lokale fødevarevirksomheder

– arbejder for at sikre Bornholm en videregående fødevareuddannelse