TRANSPORT
Læsere af Bornholms Tidende har over for avisen undret sig over, at Bornholmslinjen uden videre har kunnet reducere antallet af afgange med hurtigfærgen Express 1 mellem Rønne og Ystad, efter at den svenske regering den 22. december besluttede at lukke grænserne i et forsøg på at stoppe smittespredningen af covid-19.
Til gengæld har rederiet ud over den sædvanlige færge Hammershus sejlet mellem Rønne og Køge med den konventionelle færge Povl Anker.
Der er tale om en
ekstraordinær situation,
hvor vi sammen med
Transportministeriet
har lavet en nødsejlplan
Vi har på baggrund af læserhenvendelserne pr. mail stillet rederiets kommunikationschef Jesper Maack en håndfuld spørgsmål, hvoraf det blandt andet fremgår, at rederiet overvejer at sende en regning til staten for at få dækket de ekstra omkostninger ved sejladsen med Povl Anker.
Jesper Maack, får Bornholmslinjen stadig statsstøtte for fire afgange om dagen Rønne-Ystad, som kontrakten med staten foreskriver, selv om der kun sejles to afgange om dagen siden den svenske regering lukkede ned?
– Molslinjen (hvorunder Bornholmslinjen hører,
red.) modtager et årligt tilskud for at sikre samfundsbegrundet betjening af Bornholm med et til enhver tid aftalt og godkendt trafikprogram, forklarer kommunikationschefen.
Læserne konstaterer, at vel sejler Povl Anker til Køge, men noterer sig også, at det trods alt er en reservefærge, som ligger stille i det daglige til netop sådanne tilfælde, og at omkostningerne for denne også indgår i statsstøtten. Det er vel rigtigt?
– Det er korrekt, at omkostninger til oplægning af Povl Anker i Rønne Havn er inkluderet i færgetilskuddet, men ikke driftsomkostninger til ekstraordinær sejlads i døgndrift til Køge – altså, personale, olie, vedligehold og så videre.
Ekstraordinær situation
Molslinjen har selv været ude efter den 3. januar og sige, at det kun er bornholmerne, der sejler frem og tilbage, men skal de virkelig stilles dårligere nu, hvor Bornholmslinjen kun sejler to daglige ture og måske stadig får støtte for fire ture?
– Der er tale om en ekstraordinær situation, hvor vi sammen med Transportministeriet har lavet en nødsejlplan, som afspejler den nuværende og meget lave efterspørgsel på rejser. Det er de svenske myndigheder, der på grund af corona har skabt denne situation, som vi forsøger at løse på den bedste måde.
Færgerne sparer 50 procent i brændstof, svarende til rundt regnet 27.000 liter i døgnet, samt lønomkostninger til cateringfolkene og dem i land, mens driftspersonalet er sikret deres timer grundet overenskomsten, konstaterer læserne. Er det korrekt?
– Der benyttes mindre brændstof, men hovedparten af omsætningen er også forsvundet. Når der er udgivet vagtplaner for personalet for kommende perioder, kan lønomkostninger ikke spares i forhold til personale i catering og på land.
Endelig spørger læserne, om Molslinjen sender en regning for ekstra omkostninger til staten for sejladsen med Povl Anker?
– Det er ikke afklaret, svarer Jesper Maack.