Bornholms Lakseklækkeri har været en del af et dansk samarbejde, der kommer til at få stor betydning for sygdomsbekæmpelse i fremtiden fiskeopdræt. Foto: Berit Hvassum

Revolution på vej: I Nexø har lakseklækkeriet udklækket sygdomsfrie fisk

Vibrio anguillarum. Ikke et ord som almindelige mennesker bruger til hverdag. Men for fiskeopdrættere og -producenter svarer de to latinske ord til Den Sorte Død – pesten, der i middelalderen kostede en tredjedel af europæerne livet.

FØDEVARER

Vibrio anguillarum. Ikke et ord som almindelige mennesker bruger til hverdag. Men for fiskeopdrættere og -producenter svarer de to latinske ord til Den Sorte Død – pesten, der i middelalderen kostede en tredjedel af europæerne livet.

Vibrio anguillarum er navnet på en bakterie, der rammer 90 procent af alle organismer, der lever i vand. Det er ikke alle fisk, som dør af bakterien, men den er skyld i, at mange fisk må lide en grusom død. Eksempelvis via indre blødninger, sult eller hvor, deres kød rådner væk.

Bakterien lever både i naturen såvel som i fiskeopdræt og er således skyld i, at opdrættere enten mister store summer som konsekvens af massedød, eller må investere store summer i sygdomsbekæmpelse.

– Får opdrætteren den her bakterie ind i sit opdræt, kan man risikere, at omkring 55 procent af fiskene dør mellem fingrene på opdrætteren, og alt afhængig af typen af fiskeproduktionen og dens størrelse koster det opdrætteren adskillige millioner kroner.

Sådan lyder det fra professor i fiskesygdomme, Kurt Buchmann fra Københavns Universitet. Men en ny metode kan gøre bakteriens rasen blandt fiskeopdrættere til fortid.

Kombinerer DNA-metode med traditionel avlsteknik

Metoden går i al sin enkelthed ud på at finde frem til de fisk, som er resistente over for den frygtede bakterie og så avle videre på dem.

Det har Veterinærskolen på Københavns Universitet gjort ved at putte cirka 1.000 ørreder i det beskyttede miljø, Bornholms Lakseklækkeri i Nexø tilbyder, udsætte dem for smitte med Vibrio anguillarum og så se hvilke fisk, der stadig var sunde og raske bagefter.

Kurt Buchmann og hans kollegaer fra Veterinærskolen anvendte herefter den nyeste viden og metoder om genanalyse og gennemgik nøje generne på de sunde fisk. Èn fisk ad gangen.

På den måde fandt forskerne frem til et særligt gen på ørredens kromosom 21, som gør ørreden modstandsdygtig over for Vibrio anguillarum. Den viden kan direkte overføres til ægproducenterne til ørredopdræt, som i fremtiden vil være i stand til at lave en kvalitetskontrol og frasortere ørreder, der ikke har det modstandsdygtige gen.

På den måde minder metoden om traditionel avlsteknik med den store og afgørende forskel, at DNA-metoden er mange gange mere præcis og går langt hurtigere. Skulle man prøve at gøre det samme med traditionel avlsteknik, vil det tage fire år at observere, notere og sortere i de syge og raske fisk, og selv der kan man ikke vide, hvor forskellen ligger, hvilket betyder, at man fortsat avler på fisk, der potentielt stadig kan dø af sygdommen.

– Med den her metode kan fiskeægopdrætteren gå ud til sine fisk med en liste over moderfisk, der alle er blevet DNA-testet, og finde dem, der er resistente overfor sygdommen.

Professoren understreger, at der ikke er tale om genmanipulation.

– Vi er bare i stand til at se fiskene dybt i øjnene med den her nye DNA-teknik og vide, om de fra naturens side har de rigtige gener.

Mere bæredygtigt

Fiskeopdrætternes kamp mod bakterieverdenen er i dag en bekostelig affære. Især hvis det skal ske bæredygtigt, forklarer Kurt Buchmann:

– Er uheldet ude, ringer opdrætteren typisk til dyrelægen, der kommer og giver fiskene noget traditionelt antibiotika, og så overlever fiskene, men det er jo ikke det, vi kalder bæredygtigt opdræt.

Med bæredygtigt forstås opdræt, at man så meget som muligt undgår brugen af kemikalier og medicin. Hidtil har det betydet, at fiskeopdrætterne har fokuseret på anvendelsen af vacciner. Skønt dette er effektivt, er det også en dyr løsning, forklarer professoren:

– Skal man vaccinere en bestand mod den her sygdom, skal man først købe vaccinen, hvilket koster en masse penge, og så skal man sætte noget arbejdskraft i gang med at vaccinere fiskene. Det koster også rigtig mange penge. Ud over det skal man sulte sine fisk, inden man går i gang med vaccinationen, fordi hvis fisken har en fyldt tarm, som spiler bugen ud, risikerer man at sprøjte det direkte ind i tarmen. Derfor skal de sultes i op til én uge, inden man starter. Det gør dem mindre fede og mindre værd på markedet.

Sammenlignet med det er den nye DNA-metode væsentlig billigere, hvor opdrætteren blot skal købe nogle æg, der koster lidt mere, men dermed undgår man helt krigen mod den hærgende bakterie.

– Ude i verden ved opdrættere, at hvis de bruger lidt flere penge på æg, der giver bedre og sundere fisk, giver det også bedre afkast og meget mindre besvær og usikkerhed. Det vil de gerne betale flere penge for.

Lakseklækkeriet i Nexø

De nye familier med æg, der vil udklække resistente ørreder, er stort set klar til at blive solgt på verdensmarkedet, oplyser Kurt Buchmann.

Æggene er udviklet i samarbejde med en stor jysk fiskeægsproducent, Københavns Universitet og Bornholms Lakseklækkeri i Nexø med støtte fra Innovationsfonden.

Lakseklækkeriet i Nexø har taget imod æggene fra de 72 fiskefamilier, som den jyske opdrætter nøje har udvalgt. I Nexø blev æggene først desinficeret, så de var fri for alle mulige sygdomme for derefter at blive sat ind i et system, der er helt rent og sygdomsfrit, hvor æggene blev udklækket.

– Bornholms Lakseklækkeri er de nok de eneste i Danmark, der kan tilbyde en så laboratorievenlig facilitet, som vi som forskere har brug for. Det gør os sikker på, at alle mulige andre sygdomme ikke kan trænge ind og ødelægge vores forsøg. Fordi hvis bare én sygdom trængte ind, ud over den vi selv med vilje har givet fiskene, kan vi jo ikke vide, hvorfor fiskene er blevet syge, siger Kurt Buchmann.

Indtil videre er der kun produceret ørrederfamilier, der er resistente over for Vibrio anguillarum, men metoden kan med større eller mindre succes sandsynligvis udbredes til opdræt af andre fiskearter. Eksempelvis torsk og laks.