Turbinerne skal levere strøm, når søkablet til Sverige er ude af drift. Arkivfoto: Berit Hvassum

Beof underbød konkurrent og vil fremover modtage ni millioner kroner færre om året

ENERGI

Bornholms Energi og Forsynings (Beof) nytiltrådte direktør, Claus Andersen, har som en af sine første gerninger i spidsen for koncernen underskrevet en femårig kontrakt med Energinet om at stå for reserveforsyningen på Bornholm. Populært sagt handler det om at sikre, at Bornholm har kapaciteten til at kunne producere nok elektricitet, hvis søkablet til Sverige får en defekt.

Opgaven har været i udbud og er blevet vundet af Bornholms El-produktion – et datterselskab til Beof – meddeler systemudbyderen Energinet, der desuden oplyser, at én anden virksomhed også levede op til udbudsbetingelserne og havde indsendt et bud på opgaven.

Bornholms El-produktion, der ifølge Energinet udelukkende blev udvalgt på baggrund af en lavere pris, vil fra 2022-2026 modtage et årligt vederlag på 31,96 millioner kroner. Det er omtrent ni millioner kroner mindre om året end under den nuværende kontrakt, der udløber om et år.

Et skarpt bud

Konkurrencen har medvirket til at presse prisen ned, medgiver bestyrelsesformand Lars Goldschmidt.

– Fordi der var andre bydere, gav vi et skarpt bud og gjorde os rigtig umage for at få tingene til at hænge sammen. Vi er gået noget under vores tidligere pris, siger han til Bornholms Tidende.

Bornholms Tidende har tidligere beskrevet, hvor vigtigt det har været for Beof at genvinde opgaven. Uden pengene fra Energinet ville fremtiden for kraftværket på Rønne Havn se meget tvivlsom ud. Vigtigheden afspejlede sig også i tidligere direktør Rasmus Sielemann Christensens bonuskontrakt, hvor 30 procent af bonussen afhang af udbuddet.

– I organisationen har der virkelig været arbejdet med det i lang tid, for at vi både kun byde konkurrencedygtigt og levere til prisen. Så jeg er meget lettet og glad for det, siger Lars Goldschmidt.

Dieselmotorer i containere

At Beof kunne byde en så markant lavere pris end for fem år siden, selvom opgaven ikke har ændret sig, skyldes ifølge Goldschmidt til dels de løbende afskrivninger på kraftværket og de seneste års effektiviseringer i organisationen.

Ifølge Goldschmidt kom det konkurrende bud fra et selskab, der planlagde at installere en række dieselmotorer i containere nær et af knudepunkterne i det bornholmske elnet. Havde Energinet modtaget et bedre bud, ville det have fået vidtrækkende konsekvenser for energikoncernen, som har store gældsudfordringer og for to måneder siden fik grønt lys til at sætte elnettet til salg i et forsøg på at indløse en kontant gevinst. Bornholms El-produktion er sammen med elnettet en af de få dele af virksomheden, som har mulighed for at generere et overskud.

Afværget trussel

Kraftvarmeværket i Rønne har været omdrejningspunktet for en langvarig strid mellem Beof og fjernvarmeselskabet Rønne Vand og Varme, der aftager størstedelen af varmen, som samproduceres med strømmen. RVV’s direktør, Erik Steen Andersen, fortalte i december, at han af den grund fulgte nøje med i udbuddet om reserveforsyningen. Lars Goldschmidt afviser, at den lavere pris, som Beof fremover vil få for at varetage opgaven, vil få betydning for varmeprisen. Det ville et nederlag i udbudskonkurrencen til gengæld have fået.

– Havde vi tabt ordren, havde det været meget svært overhovedet at fortsætte produktionen på anlæggene, så det var meget vigtigt for os at vinde. Men det har ingen betydning for, hvad Rønne Vand og Varme skal betale, for de skal betale, hvad det koster at producere varmen, og den pris ændrer sig ikke ved det her, siger bestyrelsesformanden.

I en pressemeddelelse udsendt af Beof kommenterer den nye direktør, Claus Andersen, hvad det er for en opgave, virksomheden har genvundet.

– Vi løser to helt centrale, men meget forskellige opgaver på vores anlæg på havnen i Rønne. Det drejer sig om at producere fjernvarme til Rønne samt at sikre, at der er strøm nok til rådighed på Bornholm i alle situationer – også når søkablet går i stykker. Mange kan nok huske de situationer, hvor søkablet er blevet revet over, og hvor samfundet ikke kan fungere. Bornholm er i disse tilfælde gået i sort – og det er lige fra trafiklyset, der stopper, pumper der stopper, virksomheder der går stå – til at vi ikke kan få vores aftenkaffe, forklarer Claus Andersen.

– Vi er stolte og svært tilfredse med igen at have vundet denne opgave, siger direktøren.