Jospeha Lauth Thomsen har en kandidat i Performance design og Psykologi og danser maskedans for at føle sig tæt på sin grønlandske kultur. Den malede maske og de tre farver har hver deres betydning, og i munden har maskedanseren en træpind. Traditionen med maskedans er over 4000 år gammel, og udføres i dag ofte foran turister i Grønland. Foto: Karoline Handberg

‘Maskedans gør, at jeg føler mig tæt på min kultur’

KULTUR

Det kan være svært at bevare og værne om sin oprindelige kultur, når man flytter til et nyt land, og skal lære en ny kultur at kende.

I Rønne bor grønlandske Josepha Lauth Thomsen, der har fundet en måde at føle sig tæt på sin kulturelle identitet trods, at hun flyttede fra Grønland for over ti år siden. Hun danser nemlig traditionel grønlandsk maskedans – en dans, der under moderniseringen af den grønlandske kultur, blev udfaset og gjort ulovlig.

– Min mor græd første gang, hun så mig danse, og det var tårer af stolthed. Min mor og hendes mor har begge nægtet at danse, så det er en stor ting, at maskedansen på sin vis er blevet genopfundet, siger Josepha Lauth Thomsen, der har danset maskedans siden 2015.

Maskedansen er en omkring 4.000 år gammel tradition i Grønland og bliver i nyere tid danset foran et publikum som underholdning. Det er både mænd og kvinder, der kan udføre den traditionelle dans, og det er forskelligt fra danser til danser, hvordan maskedansen udføres.

Et gennemgående element er den påklædning maskedanseren iføres – nemlig en malet maske med tre farver, rød, sort og hvid, der alle bærer hver deres betydning. Den sorte farve repræsenterer det ukendte, den røde symboliserer kærlighed, jalousi og lyst, og den hvide farve repræsenterer knoglerne fra forfædrene.

Genfinde kulturen

Josepha Thomsen har tidligere omtrådt foran et publikum på Rønne Bibliotek. Her iførte hun sig masken, fremførte maskedansen og fortalte samtidig om grønlandske sagn og myter. Den traditionelle dans har ændret og udviklet sig gennem de flere tusinde år, den har eksisteret.

– Jeg laver dyrelyde under dansen og kan godt fremstå lidt flirtende, det er slet ikke alle maskedansere, der gør det. I realiteten kan man fortolke på maskedansen og gøre den til sin egen version, men det er nok ikke alle, der kan udføre den, for man skal være ret udadvendt for at maskedanse, og det kan for nogen være grænseoverskridende at performe, fortæller Josepha Thomsen.

Det var først i 1970’erne, at maskedansen genindtog sin plads i den grønlandske kultur efter at være blevet udfaset under koloniseringen af Grønland.

– Jeg har fundet en nem måde at fortælle om den grønlandske kultur, der inviterer til samtale om Grønland og vores kultur. Der er meget i Grønland, der er blevet vestliggjort, men vores kulturelle traditioner, som for eksempel maskedans, er super native, og det er rigtig vigtigt, at vi genfinder de traditioner og vores kulturelle værdier, siger Josepha Thomsen.

Josepha Lauth Thomsen med sin mand Thomas Lauth Thomsen og deres datter Sialuk. Alle iført Grønlands nationaldragter. Familien har boet i Rønne i tre år. Foto: Amalie Karlshøj Radoor

En proces

Grønland har altid været midt i en brydningstid. Fra de første bølger af indvandring til nutidens kulturelle mangfoldighed og bevægelse hen imod selvstændighed.

Det er et land, der står i en omstillingsproces fra at være et traditionelt fangersamfund til et moderne samfund – og fra koloni til selvstændig nation. En omstilling, der gør, at oprindelige normer og værdier har været i fare for at blive udvisket.

I disse år debatteres, hvad grønlandsk identitet egentlig er – og et spørgsmål lyder ofte: hvornår er du egentlig rigtig grønlænder?

Josepha Lauth Thomsen er født og opvokset i Grønland, men oplevede under sin opvækst en identitetssplittelse.

– Jeg snakker ikke flydende grønlandsk og er nogle gange blevet mødt af den holdning, at så er jeg ikke rigtig grønlænder. Koloniseringen af Grønland har medført, at det danske sprog fylder en del i Grønland. Grønlandsk er stadig hovedsproget, men dansk fylder også, og vi blev blandt andet delt ind i dansksprogede og grønlandsksprogede klasser i folkeskolen. Jeg har i min barndom og ungdom kæmpet for min grønlandske identitet, ligesom mange andre grønlændere har gjort og stadig gør.

– Maskedansen har været en del af min proces for at genvinde min grønlandske kultur.

Kulturforskelle

Josepha Thomsen flyttede til Bornholm med sin mand for tre år siden, da han fik job på Rønne Bibliotek. Tidligere i år blev de forældre til en pige. Josepha Thomsen kan godt se ligheder mellem hendes hjemland og Bornholm.

– Jeg synes, begge steder har en slags lilleby-mentalitet, hvor man hurtigt lærer folk at kende. Jeg kan nærmest ikke gå på gaden i Rønne uden at hilse på en masse, og sådan er det også i min hjemby Nuuk i Grønland, fortæller hun.

Men det har ikke altid været lige nemt at flytte over 3.000 kilometer væk fra sit hjemland. For selvom Grønland og Danmark begge er del af Rigsfællesskabet, er der mange kulturforskelle mellem de to lande.

– Da jeg først flyttede til Danmark fra Grønland, havde jeg faktisk ikke forventet at møde så stor en kulturforskel. Det var svært i starten, fordi den danske humor er anderledes end den grønlandske. Det gjorde, at jeg somme tider følte mig forkert. Men det er selvfølgelig blevet nemmere i løbet af årene i takt med, at jeg har lært de danske normer og værdier at kende, fortæller Josepha Thomsen.

Det er nu over ti år siden, at Josepha Thomsen flyttede fra Grønland. I dag betyder den grønlandske kultur næsten mere for hende, end den gjorde, da hun boede i hjemlandet.

– Den kamp, jeg har haft for at genfinde min kultur, har gjort, at den betyder rigtig meget for mig – den er en stor del af min identitetsfølelse, og det gælder bare om at holde fast i den. Og i fremtiden vil jeg blive ved med at formidle de grønlandske traditioner og værdier, for vi har en smuk kultur, der fortjener at blive set og hørt.