Stor efterspørgsel på byggematerialer: 'Det betyder, at jeg skal være bedre til at planlægge'

Stor efterspørgsel på byggematerialer: 'Det betyder, at jeg skal være bedre til at planlægge'
Tømrer Jacob Lund fra JL Østerlars. Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 1. JAN 2021 • 20:07
Af:
laust uhrskov jordal
| ABONNENT
1. JAN 2021 • 20:07
ERHVERV

På grund af coronapandemien er der stor efterspørgsel på håndværkere på Bornholm og det medfører også efterspørgsel på byggematerialer og halvfabrikata i Danmark. Det oplever tømrer Jacob Lund fra JL Østerlars for eksempel på de vinduer, han bruger i sin virksomhed. Varerne bliver både dyrere og er længere tid om at nå frem, fortæller han.

– De vinduer, jeg handler med, kommer fra et firma på Mors. De kører ikke med fuld bemanding lige nu på grund af coronavirus, fordi de har svært ved at få de beslag og håndtag, de skal bruge til deres vinduer. Dem får de fra en fabrikant i Italien, som jo har været hårdt ramt af pandemien. Så jeg oplever, at varerne er længere tid om at nå frem. Normalt tager det mellem fire og fem uger, nu er det måske mere otte til ti uger, siger Jacob Lund.

– Det betyder så bare, at jeg skal være bedre til at planlægge. Nogle af tingene er blevet dyrere på grund af efterspørgslen. I det omfang som jeg kan, sender jeg regningen videre til kunden. Hvis man på forhånd har aftalt en fast pris på projektet, og der så efterfølgende kommer en prisstigning på 10-20 procent, så er det selvfølgelig svært at komme bagefter og sige, at man altså skal have 10-20 procent mere, fordi prisen på materialer er blevet sat op, siger Jacob Lund.