Fredet elværk er et klenodie men perlen er en kostbar dansepartner

Fredet elværk er et klenodie men perlen er en kostbar dansepartner
Arkitekten Anton Rosens skønvirke-perle i Lille Madsegade med elværk, badeanstalt og bestyrerbolig. Arkivfoto
| ABONNENT | 31. DEC 2020 • 12:37
Af:
peter-tiemroth
| ABONNENT
31. DEC 2020 • 12:37
KULTUR

– Vi vil meget gerne byde hele bygningskomplekset op til dans i forbindelse med den udviklingsplan for Rønne, som vi arbejder med i øjeblikket. Men vi må være forberedt på, at det bliver endog ekstremt dyrt, hvis der skal skabes noget rigtigt brugbart på stedet.

Det fortæller SF’eren Leif Olsen fra kommunens økonomi-, erhvervs- og planudvalg om den usikre fremtid for arkitekten Anton Rosens skønvirke-perle i Lille Madsegade med elværk, badeanstalt, bestyrerbolig samt udenværker.

Netop Anton Rosen – 1859 – 1928 – er en af ”heltene” i sommerbornholmeren Mirjam Gelfer-Jørgensens nye kæmpeværk ”Kunstarternes forbrødring” med undertitlen ”Skønvirke – en kalejdoskopisk periode”, der er udgivet af Strandberg Publishing.

Paladshotellet og Gudhjembanen

Anton Rosen var ekstremt produktiv indenfor alle periodens genrer med prestigebyggerier, beboelseslænger, kostbare sølvarbejder og enkelte køkkenting samt kommerciel grafik. Hans kendteste bygninger i dag er Paladshotellet på Rådhuspladsen i København og Tuborg-bygningen ved Strandevejen.

Sjovt nok er elværket i Rønne fra 1912 omtrent samtidig med det pompøse Paladshotel. Men Rosen gennemlevede flere stilperioder. Hans behov for nyskabelse var næsten manisk, og det gjorde hans tegnestue et ”grosted” for unge arkitekter.

Blandt andet er Gudhjem-banens arkitekter Aage Rafn og Kay Fisker udgået herfra. Og Mirjam Gelfer-Jørgensen ser påfaldende lighed mellem Rosens samtidige arbejder og de rødkalkede bornholmske stationer med det enkle tårn. Hun antyder dog, at det lige så godt kan være de unge, der har inspireret Rosen.

Værket forfalder

Elværket i Rønne blev fredet i 2015 som et ældre industrianlæg af national interesse ligesom Hjorths Keramikfabrik, der som arbejdende keramikmuseum i dag stortrives. Det samme kan ikke siges om elværket.

Mens sidebygningerne i adskillige år har været i brug til blandt andet fitnesscenter, flygtningeaktiviteter, billedskole, og misbrugskonsultation, så står hovedbygningen tom og forfalder og har kun sporadisk været i brug til teaterforestillinger og koncerter.

– Det er ingen hemmelighed, at kommunen som ejer og tilsynsmyndighed ikke anbefalede fredningen, da værkets fortsatte eksistens kræver permanente planer. Planer har der været adskillige af – men ingen finansierede, konstaterer Leif Olsen.

Ministervilla på Søndre Allé

Som et lille kuriosum på historien om Rosen og Bornholm kan nævnes, at Rosen – formentlig i forbindelse med elværksprojektet – også tegnede et hus for Dagbladet Bornholmerens chefredaktør C. N. Hauge på Søndre Allé 23 i Rønne.

C. N. Hauge var dengang byrådsmedlem i Rønne og medlem af elværkets bygningskommission. Senere blev han socialdemokratisk folketingsmedlem og både indenrigsminister og handelsminister.

Det i dag eksisterende hus på adressen ligner i den ydre profil huset på Rosens oprindelige tegning. Men der er blandt andet isat andre vinduer end Rosens oprindelige flerfags sprossevinduer, ligesom skorstenen er flyttet.