Det handler om at give gæsterne en stor oplevelse på både tallerken og service, når Nicolai Nørregaard, Magnus Klein Kofoed og Rasmus Kofoed går på arbejde. Foto: Klaus Holsting

En rutsjebanetur af et år for toprestaurant

Det handler om at give gæsterne en stor oplevelse på både tallerken og service, når Nicolai Nørregaard, Magnus Klein Kofoed og Rasmus Kofoed går på arbejde. Om at lave mad og servere god vin, at lave det de er gode til. Det var det, de så frem til at gøre, da 2020 begyndte, og i februar bekræftede Michelinguiden, at det er det, man får, når man besøger Kadeau. Restauranten i København fik to stjerner, mens der var en enkelt stjerne til den i Sømarken.

ERHVERV

Det handler om at give gæsterne en stor oplevelse på både tallerken og service, når Nicolai Nørregaard, Magnus Klein Kofoed og Rasmus Kofoed går på arbejde. Om at lave mad og servere god vin, at lave det de er gode til. Det var det, de så frem til at gøre, da 2020 begyndte, og i februar bekræftede Michelinguiden, at det er det, man får, når man besøger Kadeau. Restauranten i København fik to stjerner, mens der var en enkelt stjerne til den i Sømarken.

Godt en uge senere vendte en skiturist hjem fra Norditalien for at blive kendt som den første dansker, der blev testet positiv for covid-19. Det blev begyndelsen på et år i coronaens tegn; et år, mange af os ikke glemmer foreløbig; et år, der ikke ligner dem, der lå før. Det gælder ikke mindst for de tre venner bag Kadeau, som har haft flere ned- og opture i årets løb, end nogle oplever i et helt liv. Det har været dramatisk, det har været fantastisk, og det har bragt dem tættere på hinanden.

– Vi så ind i et rigtig spændende år. Vi havde taget nogle slag og skilt os af med Hallegaard og Bobbabella og så ind i syv-otte fornuftige og indbringende cvr-numre, alt fra Nordlandet til Kadeau og Pony og Roxy og så videre. Vi havde fået ryddet op. Jeg tror, jeg skrev på min facebookprofil: “Udsigt til udvikling og ikke afvikling, og udsigt til indtjening og ikke gæld”, fortæller Rasmus Kofoed om Kadeau-familiens indgang til 2020.

Så kom corona til Danmark, regeringen lukkede landet, og Kadeau havde ikke noget likviditetsmæssigt at stå imod med. Den 31. marts begærede koncernen bag Kadeau sig selv konkurs.

– Det var forfærdeligt. Det er et ord, jeg har brugt ret mange gange, når vi har beskrevet det, men jeg kan ikke rigtig komme på et bedre ord. Det var forfærdeligt, fordi det var noget, vi havde bygget op over mange, mange år. Vi har været i gang siden 2007, siden jeg var 20 år, så det meste af mit voksenliv, siger Magnus Klein Kofoed.

Masser af takeawaymad

Konkursen ramte ikke kun Kadeaus tre frontfigurer. Knap 100 personer mistede deres arbejde, og en masse mennesker tabte penge. De tre tilhørte begge kategorier.

– Var corona kommet i juli eller august, så havde vi ikke skullet træffe den frygtelige beslutning, så den ramte os på et nådesløst tidspunkt, siger Rasmus Kofoed.

Efter 13 år med Kadeau stod trekløvet i en uvis verden, hvor de ikke rigtig vidste, hvad næste uge eller måned eller år bød på, og hvad de skulle lave.

– Vi vidste ikke, om Kadeau skulle genrejses, eller hvad der skulle ske, fortæller Magnus Klein Kofoed.

Ret hurtigt efter beskeden om konkursen tikkede de første henvendelser om en mulig genrejsning ind.

– Jeg tror ikke, der gik mange timer. På daværende tidspunkt var vi endnu ikke selv sikre på, om Kadeau skulle genrejses. Det sker først dagene efter, hvor Rasmus, Nicolai og jeg har haft mulighed for at gå en tur sammen, tale nogle ting igennem og hver især tale med vores familier og venner om, hvad fremtiden skulle byde på, husker Magnus Klein Kofoed.

Det blev begyndelsen på en proces, hvor de tre gik aktivt ind i arbejdet med at genrejse Kadeau. Det foregik især på Rentemestervej, hvor Rasmus Friis har kontor i en entreprenør- og ejendomsudviklingsvirksomhed. Han var partner i den konkursramte udgave af Kadeau og ønskede også at være det i en ny.

– Vi sad i et stort mødelokale i, jeg skulle næsten til at sige 14 dage i træk, nogle dage fra klokken 8 om morgenen til klokken 4 om natten med masser af mellemrum, afspritning og takeawaymad og en kæmpe tavle i den ene ende af lokalet og en stor skærm i den anden ende af lokalet, husker Magnus Klein Kofoed.

I dialog med banker

En masse regneark og mulige redningsplaner var i spil for at se, om det var muligt at skaffe den kapital, der var nødvendig for at genrejse Kadeau og købe aktiverne ud af konkursboet.

– Vi ved godt, det ikke er småpenge, og vi har lige mistet en masse penge i lån og indskud, og vi har ikke nogen formue. Vi ved godt, at hvis vi skal have genrejst Kadeau og lavet en aftale med en bank, så skal vi have skaffet nogle investorer. Så på den ene tavle står der en masse navne, som har rakt ud til os, eller som vi har rakt ud til, og i den anden ende af lokalet, på den store skærm, er der skiftevis budgetter og regneark på, hvordan vi kan strikke en virksomhed sammen, siger Magnus Klein Kofoed.

I påsken fandt de en model, de troede på.

– Vi lander ikke en aftale med banken, det sker meget senere, men vi finder forretningsmodellen. På det tidspunkt er vi i dialog med vores daværende bank, Danske Bank, som vi muligvis skal videre med, men det viser sig, at vi er meget langt fra hinanden. Så er det, vi tager fat i Nordea, og inden for kort tid bliver vi enige med dem, fortæller Magnus Klein Kofoed.

Rasmus Kofoed tilføjer, at det ikke var folkene i Danske Banks afdeling i Rønne, Kadeau forhandlede med. Det var blevet overdraget til nogen på den anden side.

Drama i kulisserne

Den samlede ejerkreds var heller ikke på plads i dagene efter påske, men de første var på plads, og det var dem, der har bidraget mest til genrejsningen af Kadeau, fortæller Magnus Klein Kofoed. De tre venner begynder at tro på det, men dramaet var ikke slut endnu. I slutningen af april, starten af maj viser det sig nemlig, at især en anden part også var interesseret i Kadeau-virksomheden.

– Så på daværende tidspunkt begyndte vi faktisk at være i tvivl om, om hele vores plan skulle lykkes, siger Magnus Klein Kofoed.

– Den følelse havde vi mange gange i løbet af den her proces. Det kunne være en aftale med banken, som vi troede, at vi var tæt på at lande, og så var vi alligevel meget langt fra. Så prøvede vi igen, og det faldt også til jorden. Alle mulige forhandlinger med forskellige parter og forskellige modeller, man tror kan gå op. Der opstår hele tiden ting, for det var så kompliceret en sag, at den der rutsjebane sad vi nærmest i i en måned, men der til sidst, hvor det var så tæt på, og vi så opdagede, at der var nogle, der var ved at løbe os af banen, der var det lige spændende nok, siger Nicolai Nørregaard.

Kurator måtte ikke oplyse noget om den anden bejler, så der kom gang i lidt efterforskningsarbejde i netværket.

– Vi kontakter og prøver at høre nogle kilder, om de kender til dem, der er ved at byde på Kadeau. Der opstår lidt et drama i kulisserne, som vi ikke rigtig er herrer over, men som faktisk er ret intenst, fortæller Nicolai Nørregaard.

– Takket være noget netværk kom vi i nærheden af, hvem det var. Vi sagde kærligt, men bestemt, at de lige måtte vente, mens vi så, om vi kunne få det op at stå, og det var der fuld forståelse for, i hvert fald i de telefonsnakke jeg havde med et par gutter. Også fordi folk rigtig gerne ville have os op at stå igen. Så vi har fået noget goodwill og er afholdte for det, vi har gjort, siger Rasmus Kofoed.

Tilbage i arbejdstøjet

Den 7. maj blev det officielt, at Kadeau ville genopstå i et nyt selskab, og at restauranterne i Sømarken og på Christianshavn var reddet. I dagbladet Politiken og på sociale medier delte de tre den gode nyhed med omverden.

– Det var meget forløsende. Jeg husker det stadig, som at skuldrene lige faldt fem-ti centimeter, siger Magnus Klein Kofoed.

– Der var også et element af, at man for en gangs skyld kunne trække i arbejdstøjet bogstaveligt talt, i vores vante arbejdstøj og lave det, vi ligesom er gode til. Det var også forløsende at kunne kigge fremad mod noget, der lignede almindelig drift igen. Det, synes jeg, betød meget, tilføjer Nicolai Nørregaard.

Rasmus Kofoed husker det som helt fantastisk efter at have kæmpet dag og nat i fem uger. Han fortæller, at dagen blev festligholdt sammen med investorerne og ægtefæller hos bestyrelsesformand Michael Hedegaard Lyng, der lagde hus til.

– Han har et stort, dejligt hus på Strandvejen, hvor vi havde mulighed for at være sammen, for der var to store terrasser, køkken og spisestue, så vi kunne holde afstand. Det var det mest magiske vejr, og vi kunne gøre noget af det, vi gerne ville i gang med, nemlig lave mad til dem allesammen og åbne god vin. De søde mennesker oplevede også, at deres telefoner begyndte at ringe, og at der kom sms’er, fordi de var en del af noget. Det var lidt rørende at se. Det blev også et eller andet sted startskuddet til en fuldstændig magisk sommer, hvor vi har haft ualmindeligt flot travlt, siger Rasmus Kofoed og tilføjer, at det også var en kæmpe forløsning at kunne ansætte langt de fleste igen.

Indvirkninger på familien

Strategien var at åbne på Bornholm først og så vente med København. Der blev lavet en menu, en igangværende ombygning blev gjort færdig, og den 18. juni åbnede restauranten i den tidligere iskiosk i Sømarken.

Interessen for at besøge Kadeau Bornholm var så stor, at der i realiteten var fuldt hus hver dag fra første dag til og med august.

– Så var der nogle enkelte dage i september, hvor der ikke var fuldstændig fuldt hus, men lad os bare kalde det 80 procents belægning, og så var der en håndfuld dage i oktober, hvor der ikke var fuldstændig proppet, så det har været en fabelagtig sæson, siger Magnus Klein Kofoed.

Sæsonen var blandt andet kendetegnet ved, at de alle tre var på arbejde næsten hver dag. Det var en del af redningsplanen. Sådan havde det ikke været i nogle år, hvor Rasmus Kofoed som direktør havde brugt mindre tid i Kadeau og mere tid i koncernens andre virksomheder, blandt andet Nordlandet og cateringafdelingen, mens Nicolai Nørregaard og Magnus Klein Kofoed har fulgtes ad i Kadeau stort set hele tiden.

– Jeg er den af os tre, der har været længst tid væk fra driften og det at være på gulvet på Kadeau, både på Bornholm og i København. Det er seks år siden, jeg har gået service på Bornholm, tror jeg, og jeg har gjort det meget lidt i København. Selvfølgelig skulle jeg afgøre med mig selv, om jeg havde lyst, men jeg ved ikke, hvor meget det egentlig var til diskussion, eller hvor meget jeg egentlig var i tvivl, når det kom til stykket. Det var jeg ikke. Selvfølgelig skulle vi tro på fremtiden, på forretningsmodellen og på de nye investorer. Så det var meget tilbage i tjenerskoene og også familiært et anderledes arbejdsliv. Det er ikke, fordi jeg ikke har været meget væk til tider, men den her helt faste, kontinuerlige ting med at være på Bornholm i godt fire måneder, det har nogle indvirkninger på min kone, mine børn og mig selv. Så det var da noget, vi overvejede, men det var ikke, fordi det tog lang tid, for selvfølgelig skulle vi det fortæller han.

En anden dynamik

Dermed fik de en hverdag, hvor de var tættere på hinanden, end de havde været i nogle år, fordi de igen var på arbejde sammen et sted mellem 10 og 12 timer hver dag.

– Jeg tror, vi skal tilbage til 2011, hvor vi senest arbejdede så meget sammen os tre, siger Magnus Klein Kofoed.

– Ja, har haft en decideret hverdag sammen, tilføjer Nicolai Nørregaard.

Som venner og kolleger har de altid været meget tætte, og de har været sammen siden 2000, hvor de startede på Pakhuset i Svaneke. Magnus Klein Kofoed vurderer, at det både kan være en styrke og en svaghed at kende hinanden så godt både personligt og professionelt.

– Jeg vil påstå, at det mest af alt er en styrke, men der er nok også noget svaghed over det, for jeg tror, at vi af natur behandler venner på en anden måde, end vi behandler kolleger. Når det er sagt, så tror jeg klart, der er mere styrke end svaghed over det, for vi kan næsten bare ved at kigge på hinanden vide, hvordan den anden person har det, og det tror jeg, oftest er en styrke, siger han.

– I og med at vi er så tætte venner og tætte kolleger, har der også været en masse beslutninger i forhold til, hvad vi kunne se os selv i i et nyt setup. Vi har skullet genopfinde Kadeau, og det har været en kærkommen mulighed for at få talt alt igennem; roller, fordelinger og ansvarsområder, lyst, ambitioner og alt det der, lyder det supplerende fra Nicolai Nørregaard.

Undervejs i sæsonen har de fået at vide og selv lagt mærke til, at der er en anden dynamik, når de alle tre er der, som de har været det i 9,5 af 10 åbne dage, siden de genrejste virksomheden.

– Vi er tilbage til kernen, vi er tilbage til det, vi kan finde ud af, siger Magnus Klein Kofoed.

– Det, vi er rigtig gode til, tilføjer Nicolai Nørregaard.

– Og det er simpelthen at være der for gæsterne og give dem en stor oplevelse på tallerkenen og service, og det, synes jeg virkelig, skinner igennem i det nye setup af Kadeau, lyder det fra Magnus Klein Kofoed.

Helt ekstremt følelsesladet

Alt tegnede således positivt, men rutsjebaneturen var ikke slut endnu.

– Jeg har gæster ude på den yderste del af terrassen og kommer ind og får at vide, at der er lidt røgudvikling. Jeg kan se, at Nicolai prøver lidt primitivt med en vandslange og har tømt to skumslukkere, siger Rasmus Kofoed om torsdag aften den 23. juli.

En gæst har gjort opmærksom på, at det ser ud som om, der kom røg op fra taget. Problemet bliver lokaliseret til restaurantens pizzaovn, men de kan ikke rigtig komme til, da varmeudviklingen er i en form for hulrum bag på ovnen, forklarer Rasmus Kofoed.

– Der er ingen af os, der fryser, når det sker. Vi er ret reaktive, siger han.

Selv suser han af sted i bilen med hornet i bund, langt lys og katastrofeblink efter pulverslukkere, og hvad han kan finde i nærområdet, for det er den eneste måde, de føler, de kan komme ind til det.

– Jeg får samlet fem-seks stykker og kommer tilbage, og så får vi etableret den der kæde af mennesker fra stranden og op til restauranten. Det er stadig helt, helt vanvittigt at tænke på. Det var ekstremt smukt i noget, der var ekstremt barskt og ubehageligt, beretter Rasmus Kofoed.

Nicolai Nørregaard husker, at det hele var ekstremt intenst, mens de selv bekæmpede branden og gjorde, hvad de kunne for at holde den nede, indtil brandvæsnet kom. Derefter var der ikke andet at gøre end at stå og kigge på.

– Der er jeg helt sikker på, at det er slut. Hele den rutsjetur, vi havde i foråret med konkurs, rekonstruktion og genrejsning, hele det forløb var ligesom akkumuleret til de her minutter, hvor man bliver skudt igennem det hele rent følelsesmæssigt. Hvad nu og hvad med alle de ansatte, igen står de uden et job, kun en måned efter vi havde åbnet. Det var helt ekstremt følelsesladet, og jeg havde billeder af Svinkløv Badehotel for mit indre øje. Jeg stod og kiggede ud på den anden ende af bygningen og ventede bare på, at flammerne skulle komme ud under taget der også, fortæller han.

For Rasmus Kofoed var der en følelse af deja-vu, fordi han i 2017 oplevede en brand på Nordlandet i Sandvig.

– Det var samme indsatsleder, samme politimand, samme forsikringsfolk, samme skadeservice, samme debriefing af personalet, siger han

To frokoster og tre aftener

Noget der ikke var det samme, var den metode, brandvæsnet brugte til at slukke branden. I stedet for vand benyttede brandfolkene damp. En liter vand blev til 1.600 liter damp. Det dannede en vandtåge, som kvalte ilden. Derfor gik det ikke så galt som frygtet.

– Der var ikke nogen skader. Sodskader var der heller ikke til trods for, at der var helt tilrøget i restaurantlokalet. Så bare en time efter, branden var startet, stod vi inde i køkkenet igen og kunne ikke se, at der havde været brand. Så det var virkelig en rutsjetur på meget, meget kort tid, fra at det hele var slut, til at vi var sluppet ekstraordinært billigt, siger Nicolai Nørregaard.

Et par timer efter, branden udbrød, var håndværkerne allerede i gang med at udbedre skaderne. Restaurantens personale var også i gang, men med en anden opgave.

– Vi skulle have fat i dem, der havde en reservation 12 timer senere, for vi havde frokost dagen efter. Det var allerede ude i medierne på mange måder, så vi modtog opkald og de første 50 emails om natten, hvor vi sad og lavede en plan for, hvad der skulle ske de efterfølgende dage, siger Magnus Klein Kofoed.

At nyheden om branden kom ud så hurtigt skyldtes blandt andet, at en journalist fra BT var i sommerhus lige ved siden af restauranten og var fremme før brandvæsnet.

– Vi besluttede, at vi blev nødt til at lukke i hele weekenden for at afdække omfanget af branden og skaderne, handle korrekt og ikke forhastet. Det var vores to frokostdage, fredag og søndag, og så tre aftendage. På trods af, at det kun var tre dage, så var det 250 mennesker i runde tal, som pludselig ikke havde deres bord, fortæller Magnus Klein Kofoed.

Derfor sad Kadeau-holdet og skrev mails til folk indtil klokken 3 om natten, og fordi der var udsolgt hele sæsonen, kunne restauranten ikke en gang finde et andet tidspunkt til de berørte gæster.

– Det var en af de store dårligdomme ved det, at vi ikke kunne give folk det, de havde glædet sig til. Men det var vi selvfølgelig ikke herrer over selv, siger Magnus Klein Kofoed.

Blandt reservationerne var folk, som også havde fået aflyst besøg på grund af konkursen.

– Vi følte lidt, at det var deja-vu, at vi endnu en gang skulle tage kontakt til alle gæster, ligesom vi gjorde, da vi gik konkurs. Så der var en del deja-vu, da vi sad på bagsiden af branden, selvom det var to vidt forskellige scenarier, fortæller Magnus Klein Kofoed.

Krav om mundbind

Selvom det ikke gik så galt som frygtet, sad oplevelsen i kroppen, husker Rasmus Kofoed.

– Hold kæft, jeg var træt i de efterfølgende dage. Min familie havde været på Bornholm i sommerferien, så jeg kørte dem retur til svigerforældrenes sommerhus, og jeg var helt død. “Vi skal i Sommerland Sjælland. Nej, det skal vi eddermaneme ikke”, lyder hans genfortælling af en samtale i familien.

Hans forældre syntes ikke, han sagde så meget, når de snakkede med ham. Så fortalte han dem, at uanset om det var på færgen eller i Kvickly og ikke mindst i restauranten, så blev han og de to andre hele tiden bedt om at genfortælle historien.

Resten af sæsonen forløb stort set uden problemer, men ikke helt. Regeringen indførte restriktioner for restauranter i blandt andet København den 7. september. Samtidig trak en ombygning af restauranten på Christianshavn en smule ud, og derfor var det blevet besluttet at forlænge sæsonen på Bornholm.

– Jeg tror, det er dagen efter, vi beslutter det, og dagen inden vi offentliggør det, så bliver restriktionerne landsdækkende, siger Magnus Klein Kofoed.

Det gjorde de med virkning fra den 17. september, hvor regeringen indførte krav om mundbind på restauranter og samtidig begrænsede den tilladte åbningstid til klokken 22. Meldingen kom ikke som nogen kæmpe overraskelse. Kadeau havde allerede skaffet mundbind og visirer, fordi de havde på fornemmelsen, hvor det bar hen.

– Selvom det var med kort varsel, så var vi klar til det. Så drev vi restaurant på Bornholm med visir, og vi skulle have folk ud klokken 22. Det betød, at vi åbnede lidt tidligere og tog gæster allerede fra klokken 17. Sæsonen taget i betragtning syntes vi, at det gav god mening at sidde på Kadeau fra klokken 17 i stedet for at komme klokken 18-19, hvor solen begynder at gå ned. Så er det da bedre at få lidt udsigt, siger Magnus Klein Kofoed.

Den første forlængelse af sæsonen blev fulgt af endnu en, så Kadeau Bornholm først lukkede den 17. oktober.

– Jeg synes ikke, vi havde andet valg, og jeg synes også, at vi traf den rigtige afgørelse. At man stadig kan synes, at det er fuldstændig vanvittigt, de forbehold vi skal tage i forhold til den risiko, det er en anden sag, siger Rasmus Kofoed.

I længden er det uholdbart

Et par uger senere var hele holdet rykket til hovedstaden, hvor Kadeau København i Wildersgade åbnede den 30. oktober. Lukketiden var stadig fastsat til klokken 22, åbningstiden var rykket frem til klokken 17, og efterhånden var rutinerne så indarbejdede, at det hele kørte på skinner.

– Men det er ikke det fedeste i verden. Det er fedt for os, for personalet, siger Nicolai Nørregaard.

– Jeg kan ikke huske, hvornår vi tidligere har været hjemme i så god tid og været i stand til at stå op så friske om morgenen. Det er lidt en ny verden for restaurationsbranchen, at vi rent faktisk kommer i seng før midnat og kan stå op veludhvilede klokken 7.30, tilføjer Magnus Klein Kofoed.

Samtidig gik det bedre, end de havde turdet håbe på. Uanset om det var onsdag eller lørdag, var der så fuldt hus, som det var tilladt under corona, og der var ansat to nye elever. Ligesom andre i branchen var Kadeau i gang med at overveje, om der er noget fra coronatiden, der er værd at tage med, når verden forhåbentlig bliver normal igen, om der er en gylden middelvej.

– Jeg må indrømme, at når først verden bliver normal igen, så tror jeg ikke, at vores gæster har lyst til at komme klokken 17 en fredag aften. Der er også noget med at skulle hjem fra arbejde og lige vente på pasning til ungerne og den slags ting, så det kan godt blive svært. Men jeg tror godt, at vi kan få held med det på Bornholm, for eksempel i sommerferien, hvor der er feriestemning, og hvor folk ikke nødvendigvis har så stramt et ugeprogram, siger Nicolai Nørregaard.

Til gengæld kunne en fast bagkant ved midnatstid godt være et kompromis mellem coronatidens klokken 22 og den tidligere, uformelle bagkant.

– Der er ingen tvivl om, at jeg synes, det vil give mening at lukke til midnat. Før i tiden havde vi klokken 2 som baggrænse. Det var meget, meget sjældent, vi nåede dertil, men hvis folk sad og købte en flaske vin og havde det godt, så skulle de have lov til at gøre det. Men det udmøntede sig nogle gange i, at vi først var hjemme klokken 2 eller senere. I længden er det uholdbart, når arbejdsdagen starter klokken 10 eller 11, så er det altså fint nok, at den slutter omkring klokken 23 eller midnat, siger Magnus Klein Kofoed.

Virkelig brug for juleferie

Hvornår det bliver sådan, tør de ikke spå om. De gør sig ikke mange forhåbninger om, at hverdagen vender tilbage lige med det samme i det nye år. Rasmus Kofoed fortæller, at deres tilgang er, at det hedder klokken 22 indtil påske, og Nicolai Nørregaard forventer sig et 2021, der ligner 2020.

– Jeg tror ikke, vi skal gøre os for mange forhåbninger om, at det bliver coronafrit, og alt bare bliver fryd og gammen med masser af turister igen. Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har det sådan. Jeg tror, man skal passe på med at være alt for optimistisk i sine forventninger, siger han.

Inden de når så langt, er der juleferie på programmet. Det var egentlig planen at lukke efter den 19. december, men statsminister Mette Frederiksen havde en sidste overraskelse i ærmet den 7. december, hvor hun lukkede restauranterne i blandt andet København fra den 9. december til i første omgang den 3. januar. Kadeaus egen plan er at åbne igen den 29. januar.

– Både os tre og vores dygtige medarbejdere skal have en lang, velfortjent juleferie, hvor mange af dem muligvis skal hjem til deres familier i udlandet, hvis de får lov til at rejse ud, og hvis det er forsvarligt. Ellers skal der slappes af og genoplades batterier, fortæller Magnus Klein Kofoed.

– Ja, jeg tror, det er sjældent, vi har haft så meget behov for en ferie. Det har været et vildt år, må man sige. Der har været nedlukning, hvor mange mennesker har fået slappet af på en anden måde, end de nogensinde har prøvet før. Tvungent, men nogle gange også velkomment, for nogles vedkommende i hvert fald. Man kan ikke ligefrem sige det samme om os. Vi brugte den nedlukning på højintenst arbejde, på at få Kadeau til at genopstå, tilføjer Nicolai Nørregaard.

To dage efter tvangslukningen bragte Politiken en anmeldelse af Kadeau København. Besøget på restauranten i Wildersgade blev belønnet med topkarakteren seks hjerter og følgende overskrift: “Brug nedlukningen på at spare op. Oplevelsen koster kassen, men de glemmer den aldrig”.