Har du brug for frisk luft i mellemjulen? Besøg de bornholmske jættekegler

På Bornholm blev oldtidens mange bautasten i ældre dage kaldt ”jættekegler”. På grund af tidens overtro mente man, at de store aflange sten var blevet opsat af jætter og trolde. Arkæologerne fandt dog senere den rigtige forklaring. De store indskriftløse sten blev rejst af vore forfædre i perioden mellem bronzealder og yngre jernalder (1500 f. Kr.-0). Engang har der været over 1.000 bautasten på Bornholm, et meget stort antal i forhold til resten af landet. Det skyldes nok øens nemme tilgang til klipper og grundfjeld. I vore dage er der kun bevaret omkring 250 bautasten, mange er desværre i tidens løb blevet hugget til skærver eller brugt som fundament til huse. Nogle af de eksisterende bautasten blev sat ovenpå gravrøser, andre langs åer eller til markering af pejlemærker i landskabet. Flere steder på øen findes der bautasten i store samlede grupper, uden at man kender deres betydningen.

NATUR

På Bornholm blev oldtidens mange bautasten i ældre dage kaldt ”jættekegler”. På grund af tidens overtro mente man, at de store aflange sten var blevet opsat af jætter og trolde. Arkæologerne fandt dog senere den rigtige forklaring. De store indskriftløse sten blev rejst af vore forfædre i perioden mellem bronzealder og yngre jernalder (1500 f. Kr.-0). Engang har der været over 1.000 bautasten på Bornholm, et meget stort antal i forhold til resten af landet. Det skyldes nok øens nemme tilgang til klipper og grundfjeld. I vore dage er der kun bevaret omkring 250 bautasten, mange er desværre i tidens løb blevet hugget til skærver eller brugt som fundament til huse. Nogle af de eksisterende bautasten blev sat ovenpå gravrøser, andre langs åer eller til markering af pejlemærker i landskabet. Flere steder på øen findes der bautasten i store samlede grupper, uden at man kender deres betydningen.

I modsætning til mine mange forslag til naturvandringer vil denne artikel være et forslag til en god køretur. Måske vil et besøg ved to af øens største grupper af bautasten være et godt bud på en tur inden nytår: Gryet i Bodilsker og Louisenlund i Østermarie. Begge steder med en meget spændende kulturhistorie.

Gryet har med sine 60 bautasten det største samlede antal i Danmark. Foto: Søren P. Sillehoved

Gryet i Bodilsker

Danmark største samling af bautasten findes ved Gryet ved Bodils Kirke på Østbornholm. På vejen mellem Nexø og Rønne er der en mindre sidevej ved kirken, markeret med et grønt skilt. Det er Sankt Hans-våbenet, som overalt i Skandinavien henviser til kulturelle seværdigheder. Vejen fører frem til skoven med alle sine bautasten. Der parkeres ved vejen. Fra nogle informationsskilte følges stien cirka 200 meter. Stedet ejes af Danmarks Naturfond.

Inde i den lille skov er der 60 oprejste bautasten, og flere mindre stier passerer de mest særprægede sten. Desværre er Gryet ikke særlig kendt. De fleste træer i skoven er avnbøg. Eefter løvspring kan der være mørkt og skummelt; om vinteren er der mere lyst.

Tidligere var der endnu flere bautasten, men mange er i tidens løb fjernet og endt som skærver. Den største af stedets bautasten har en tidligere ejer af skoven genbrugt som gravsten på Nexø Kirkegård.

De mange bautasten er tavse om deres oprindelse, og stednavnet kan ikke afsløre det. På oldnordisk betyder navnet Gryet bare en samling af sten.

Gryet ligger syd for øens gamle højtliggende lyngområde kaldet Højlyngen. I dag kaldes det store område for Paradisbakkerne. Her opførte befolkningen i jernalderen en tilflugtsborg, hvor de kunne skjule sig i tilfælde af fjendtlige angreb. Nogle få kilometer fra Gryet findes endnu resterne af Gamleborg. Herfra havde de ikke kun udsyn mod fjenderne, også sydpå til deres hellige sted for de afdøde. Tempelpladsen kaldes i vore dage Gryet.

Som et P.S. kan fortæller, at der hele juni blomstrer mængder af liljekonvaller i skoven. Det fortæller, at jorden er sur, og dermed kan en botaniker afsløre, at stedet engang har været bevokset med hedelyng og været et helt åbent område.

Måske var de mange bautasten i Louisenlund en hellig plads i bronzealderen. Stedet er aldrig undersøgt. Foto: Søren P. Sillehoved

Bautasten i Louisenlund

Der er 50 store bautasten samlet i Louisenlund, opkaldt efter Louise Rasmussen, Frederik Vll hustru, også kaldt Grevinde Danner. Under et besøg på Bornholm i august 1851 købte den historisk interesserede konge området og forærede det til sin hustru.

På landevejen Østermarie-Svaneke findes et vejkryds. Den ene sidevej fører mod Bølshavn, den modsatte mod syd til Nexø og kaldes Louisenlund Vej. Kort efter ses skoven til højre med sine mange bautasten. Man parkerer ved stendiget, en hvid låge er indgangen til stedet.

Historien om Louisenlund

Før kongen købte stedet var der ingen skov. De mange bautasten stod oprindelig på en helt åben mark. På den måde virkede de næsten levende. Efter at den arkæologisk interesserede konge havde købt stedet, blev der anlagt et stendige til beskyttelse, og samtidig blev der plantet en skov med bøgetræer. Kongen syntes, den nye skov skulle hedde ”Kongehaven”, men folkeviddet havde en anden mening. De kaldte den Louisenlund. Gennem mange år gav grevinden midler til stedets vedligeholdelse, men efter hendes død overtog Stiftelsen for Jægerspris stedet, og plejen bliver i dag udført af Jægerspris Statsskovdistrikt, hvilket kan ses på tavlerne.

En meget mærkelig stemning

Man går stille rundt mellem de mange bautasten. Nogle er to en halv meter høje, andre er lavere, det ligner noget, der er arrangeret, og man prøver at finde en mening mellem dem. Det kan man ikke, de står tavse uden nogen forklaring. Måske skulle man fælde træerne for at genskabe den oprindelige stemning. Arkæologer ved i dag, at folk i bronzealderen udførte ritualer til solens ære, måske var det et helligt sted. De mange sten blev ikke rejst tilfældigt, blandt andet er en stor bautasten rejst med fronten mod vest med en række af mindre bag. Man tænkte anderledes dengang.

Måske ofrede man til guderne, og de dødes blod farvede stenene røde. Man får aldrig svaret.

Det kan være, at de mange sten er rejst af troldfolket nede i jorden – de små underjordiske. Dem med røde hatte og grå bukser og på størrelse som 10 års-børn. Alle mænd med gråt skæg og konerne med forklæder. De kan godt ligne julenisser, men kan vise sig hele året. Hvis man er heldig og tror på den slags. Det gjorde man i ældre tider og gør det måske endnu. Rasmus Pedersen Ravn var i 1600-tallet degn i Aa Kirke, og i sine mange kirkenotater skrev han blandt andet: ”I fordums dage har man hørt om et lille folk, der levede i skjul under øens kæmpehøje, det er dog bedst at tie end tale ilde derom”.

God tur og godt nytår.