Niels Koefoed-Holm har været formand uafbrudt siden 1984, men ved ikke, om han vil forsøge at komme i bestyrelsen i den nye venstreforening. Foto: Jens-Erik Larsen

Efter nytår er der kun to tilbage: ‘Man kan ikke stritte imod udviklingen’

FORENINGSLIV

“Hvordan skal vi hjælpes ad med at gøre vor vælgerforening attraktiv i vort kolde administrationssamfund”.

Det kunne sagtens have været en udtalelse fra en af nutidens politiske foreninger. Men faktisk er ovenstående et citat fra formand Elna Dam Kofoed ved generalforsamlingen i Nyker Venstreforening i 1972. Bornholms Tidende fortæller i referatet fra mødet, at man havde talt om sammenlægning af de lokale venstreforeninger.

Nyker Venstre havde på det tidspunkt 92 medlemmer. I Klemensker Venstre var der endnu flere, og Venstre havde yderligere to vælgerforeninger i den på det tidspunkt nye Hasle Kommune – nemlig Hasle og Rutsker.

Det var dengang de store partier – Socialdemokratiet og Venstre – havde en vælgerforening i hvert sogn på Bornholm. Og sogne – dem er der 21 af på Bornholm. Det holdt man længe fast ved i Hasle Kommune. Faktisk kom sammenlægningen af de fire vælgerforeninger først 20 år efter kommunesammenlægningen, nemlig i 1990 med virkning fra 1991.

På det tidspunkt var medlemstallet i Nyker dalet til 58.

Formand siden 1984

Bornholm har siden 2003 været én kommune, og nu står man i Venstre foran endnu en sammenlægning, når Venstre Vestbornholm og Rønne Venstre i 2021 bliver slået sammen til én forening. Herefter vil der på Bornholm kun være to venstreforeninger tilbage – den anden er Venstre Østbornholm.

74-årige Niels Koefoed-Holm kom med i Nyker Venstre i 1971-72, dengang førnævnte Elna Dam Kofoed var formand. Han blev selv formand for foreningen i 1984 og har været det uafbrudt siden – fra 1991 for Venstre Vestbornholm – sammenslutningen af de fire foreninger i den tidligere Hasle Kommune.

For Niels Koefoed-Holm var det naturligt, at Venstre var hans ståsted, og det var på den tid lige så naturligt at melde sig ind i en politisk forening som i en fodboldklub.

Den gamle protokol fra Nyker Venstreforening fortæller historien om en tid, hvor det var helt naturligt at være medlem af en politisk forening – og boede man på landet, var Venstre meget ofte valget. Foto: Jens-Erik Larsen

Han var med i DSU

Niels Koefoed-Holm startede som medlem af Venstres Ungdom i Nexø. Ja, faktisk havde han et lille mellemspil som medlem af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

– Jeg meldte mig ind i DSU for at kunne komme med til deres nytårsbal på Centralhotellet i Nexø. Det var ikke så langt hjemmefra. De jeg var blevet 18 og selv kunne køre, tog jeg til VU-fester på Hotel Østermarie.

Var det i VU festerne, som var det store trækplaster, var det i “voksen-Venstre” udflugterne, husker Niels Koefoed-Holm:

– Den første tur, jeg kan huske i Nyker Venstre var til Vellensbygård, der lige havde sat køerne på løsdrift. Vi var en hel kortege med 25-30 biler, og bagefter fortsatte vi til Brændesgårdshaven eller Christianshøj med madkurvene.

For tre måneder siden havde Venstre Vestbornholm og Rønne Venstre inviteret på en tur til Hammeren:

– Vi var vel 10, sukker Niels Koefoed-Holm.

Foreningernes ø

Vi synes måske i dag, at Bornholm er foreningernes ø. Men det er det rene vand i forhold til, hvordan det var, da en ung Niels Koefoed-Holm gjorde sin entré i Venstre.

Der var kun én dansk tv-kanal, som sendte i nogle få timer hver dag. Ville man underholdes og møde andre mennesker, og måske en kommende partner, foregik det for en stor del i det rige foreningsliv, hvor der også var mange sociale arrangementer på programmet.

– Vi holdt også mange flere bestyrelsesmøder end i dag. Der var jo ingen computere eller mobiltelefoner, så vi mødtes og talte sammen. Det kunne til nød ske pr. telefon, siger Niels Koefoed-Holm.

De går op i enkeltsager

– Man kan ikke stritte imod udviklingen, siger Niels Koefoed-Holm på spørgsmålet om, hvad han siger til den situation, de lokale venstreforeninger befinder sig i – i lighed med mange andre foreninger.

– Det har ellers altid været god latin i Venstre, at det var vælgerforeningerne, der bar det hele, og i gamle dage solgte vi medlemskort. Men nu er det svært at skaffe medlemmer. Når vi spørger nogen, er svaret typisk: “Hvad får jeg for det?”.

– Jeg tror, at de unge i dag mere går op i enkeltsager, tilføjer han.

Sammenlægningen

De to bestyrelser fra Venstre Vestbornholm og Rønne Venstre tager fra nytår og frem til en endnu ikke fastlagt generalforsamling i februar over som et forretningsudvalg. Begge foreninger holder generalforsamling samme dag for endeligt at vedtage nedlæggelsen af de gamle foreninger, hvorefter de også den samme dag holder den stiftende generalforsamling i den nye forening, Venstre Vestbornholm.

Niels Koefoed-Holm ved ikke, om han ønsker at fortsætte i den nye bestyrelse. Han erkender, at det nok lidt er land-venstre og by-venstre, som her fusionerer, og at der er nogle forskelle på de to foreninger:

– Men vi skal nok finde ud af det, for det er godt at have en modvægt til Venstre Østbornholm. Ellers kommer de til at bestemme det hele. Jeg tror, det er godt med to foreninger, og jeg har svært ved at se mig selv som venstremand i én forening, slutter Niels Koefoed-Holm.

 

 

121

Nyker Venstreforening blev stiftet i 1910.

Der var 100 medlemmer, da foreningen i 1960 fejrede 50 års fødselsdag.

1960’erne ser i det hele taget ud til at have været en stor tid for Nyker Venstre.

I 1966 var man oppe på 114 medlemmer, fremgår det af medlemsprotokollen. I det år opstillede 11 af dem til sognerådsvalget, og tre blev valgt.

I 1967 steg medlemstallet i Nyker Venstre yderligere til 121.

Herefter ser det ud til, at medlemstallet stille og roligt er faldet.

 

 

 

Da lokalpolitik var lokal

“Det gik ikke godt for Venstre i Nyker, da 18-20 stk. af Venstreforeningens medlemmer tilsyneladende havde stemt personligt på den konservative kandidat E. Riis, Åbygård”.

Citatet er fra Nyker Venstreforenings protokol og er en kommentar til resultatet af valget til sognerådet i Nyker i 1958.

– Min far var blandt de 18-20, for Venstre havde opstillet en skolelærer som spidskandidat, og en skolelærer ville mange bønder ikke stemme på, griner Grete Koefoed-Holm.

Venstre måtte nøjes med to mandater, mens socialdemokraterne fik fem og dermed absolut flertal, de konservative og frilisten fik hver et mandat.