Fremskrivning: I 2028 er hver 10. bornholmer over 80 år

Fremskrivning: I 2028 er hver 10. bornholmer over 80 år
Arrangement i Ældre Sagen. Foto: Berit Hvassum
| 25. DEC 2020 • 06:10
Af:
redaktionen

25. DEC 2020 • 06:10
I 2028 vil hver 10. borger på Bornholm være over 80 år. Det er en del flere end i dag, hvor knap kun 6,8 procent af bornholmerne er over 80 år.

Det kunne Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum berette i december.

Momentum-kortlægningen er sket på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning og viser desuden, at man i hver sjette kommune om 10 år vil stå med en befolkning, hvor mindst 10 procent er over 80 år.

– Stigningen er allerede i gang og understreger, at det er nu, det skal sikres, at der er tilstrækkelig økonomi og nok uddannet personale til at pleje og hjælpe de ældste danskere, lyder det i Momentum.
 

Fremskrivningen i antallet af indbyggere i Bornholms Regionskommune på 80 plus:

2020
6,8 procent

2021
7,1 procent

2022
7,3 procent

2023
7,6 procent

2024
7,9 procent

2025
8,4 procent

2026
9,0 procent

2027
9,5 procent

2028
10,0 procent

2029
10,3 procent

2030
10,5 procent

Kilde: Momentums beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning

 

Kommunernes Landsforenings formand Jacob Bundsgaard ser tallene som en understregning af, hvor central en udfordring det stigende antal ældre bliver for Danmark de kommende år.

– Corona har selvfølgelig taget opmærksomheden i den seneste tid, men vi må ikke glemme, at det her er stadig en opgave, som kommer til fylde mere og mere landet over, og vi kan se, at det i nogle kommuner bliver en meget stor opgave meget snart. Det bliver vi som samfund nødt til at finde fælles løsninger på, siger Jacob Bundsgaard ifølge Momentum.