Elever med svære skoleoplevelser får ny start i særligt skoletilbud

UDDANNELSE

I Ungdomsskolens bygning nummer 13 er et langt bord ved at blive dækket af to piger, der omhyggeligt fordeler brød, pålæg og kander med te og varmt vant til kaffen ud, så der er lidt i hver ende.

Pigerne går sammen med otte andre elever i et særligt skoletilbud, der hedder Ung På Vej.

Her starter de morgenen med samfundsfaglig morgenmad, hvor nyheder og andre samfundsrelevante emner er på dagsordenen i en uformel ramme.

De har tre undervisere. Engelsklærer Sofie Mørk, dansklærer Dorthe Strøjer Skouborg og matematiklærer Allan Madsen. De står for både den faglige undervisning, der forbereder dem til en almindelig 9. eller 10. klasses afgangsprøve, og så står de også for det socialpædagogiske arbejde omkring eleverne, der har svære skoleoplevelser bag sig.

Det kan være angst, skolevægring eller diagnoser, der har betydet, at eleverne ikke har gået i skole i lange perioder. En stor del af Ung På Vej-tilbuddet er derfor at få skabt tryghed og forudsigelighed for eleverne. Med faste rammer som for eksempel fælles morgenmad og frokost hver dag.

Mod til at deltage

Klokken nærmer sig ni, og eleverne sætter sig omkring morgenmaden. Deres dansklærer Dorthe Strøjer Skouborg og engelsklærer Sofie Mørk finder også en plads, og der bliver fyldt på tallerknerne.

– Så I nyheder i går? Jeg blev altså helt trist over, at verden igen ser anderledes ud igen og nu her op til jul, siger Dorthe Strøjer Skouborg.

Eleverne nikker og snakken begynder, mens smør og pålægschokolade bliver sendt rundt.

– Der er jo slet ikke nogle gode nyheder lige for tiden, siger en.

– Hvad lukker egentlig?, spørger en anden.

Coronakrisen fylder. Også i den samfundsfaglige morgenmad hos Ung på Vej.

Dorthe Strøjer Skouborg og Sofie Mørk skifter mellem selv at fortælle noget og spørge ind til eleverne. Begge dele for at skabe tryghed og få involveret alle, forklarer de efterfølgende.

– Vi bringer os selv på banen for at vise, at det her er et trygt sted at være, hvor man gerne må sige, hvordan man har det. Vi spørger også ind, hvis vi ved, at der lige er noget, der rør sig hos en af eleverne, eller hvis vi gerne vil skubbe lidt til modet til at sige noget, siger Sofie Mørk.

Mindre fravær

Inden timen med samfundsfaglig morgenmad er gået, finder Dorthe Strøjer Skouborg en lille liste frem.

– Jeg tror, vi har en rekord i Ung På Vej-historien. Det er vist første gang, at der har stået fem på listen, siger hun.

Hvis man ikke har noget fravær en hel måned, kommer man på listen og får et gavekort på 100 kroner. En lidt upædagogisk metode indrømmer Dorthe Strøjer Skouborg og Sofie Mørk, men det virker.

– Ind i mellem snakker vi om, om det er det rette at gøre det på den måde. Men det har vist sig, at der ligger noget motivation i det. Og så gør vi det, fordi vi må og kan, og fordi vi laver en anden form for skole her, siger Dorthe Strøjer Skouborg.

Listen giver anledning til en snak om fravær. De fleste i Ung På Vej har en skoletid med rigtig meget fravær bag sig.

Et par af eleverne fortæller, at de ikke kan huske, at de nogensinde har haft en måned uden fravær, før de kom i Ung På Vej.

En stor del af arbejdet med eleverne i Ung På Vej er netop at give dem lyst til at komme i skole og opbygge mødestabilitet.

– Det er rigtig sejt, hvis I kommer på listen i januar, for det er jo lidt en lang måned. I oktober og december bliver man jo hjulpet lidt af, at der er ferie, siger Dorthe Strøjer Skouborg til eleverne.

Livslæring på skemaet

Viktor og Viktoria har rydde af bordet-tjansen og begynder at bære ud. De andre elever hjælper også til og går så til pause, inden de skal samles igen.

Tanken med, at eleverne skal dække bord og rydde af, er, at de skal have medansvar for fællesskabet og for at opretholde en hverdagsstruktur. Noget, som ifølge Dorthe Strøjer Skouborg og Sofie Mørk, kan være gledet ud for nogle af eleverne, da de holdt op med at komme i skole.

Der er også fokus på, at eleverne skal lære at gøre gode ting for dem selv. De faste måltider er en ting, motion er en anden.

Foruden dansk, engelsk og matematik, har eleverne også et fag, der hedder PULS. Det står for personlig udvikling og lifeskills.

– Det er undervisning i lidt løsere rammer, hvor vi arbejder med, hvordan man får forskellige redskaber. Det kan handle om motion eller hvad man skal, når man skal flytte hjemmefra. Det kan også være undervisningsforløb ude på øen, for at de får mere lokalt kendskab, fortæller Dorthe Strøjer Skouborg.

Et godt klassefællesskab

Da Bornholms Tidende besøger eleverne, følger de dog ikke det almindelige skema. Juleferien er rundt om hjørnet, så der er julegaveproduktion på programmet.

Eleverne sætter julemusik på og går i gang med hver deres julegaveprojekt. Nogen sætter sig sammen, mens andre finder en plads for sig selv.

Ung På Vej er for unge mellem 14 og 17 år, og der er et løbende optag. Det vil sige, at der er forskel på, hvor gamle eleverne er, og hvor længe de har gået i klassen. Ifølge de to lærere betyder det dog ikke noget for fællesskabet, at der kan være op til tre års forskel på nogle af eleverne.

– Der er et virkelig godt klassefællesskab, fordi de finder ud af, at der er andre, der ligner dem. De kommer måske med den samme ensomhed fra grundskolen og finder så et fællesskab her, siger Sofie Mørk.

– Der, hvor vi ser en forskel, er på det faglige. Men det handler mere om, at jo længere tid, man har gået her, jo mere mødestabil er man blevet, og så indhenter man det faglige, siger Dorthe Strøjer Skouborg.

Eleverne går til afgangseksamen på samme vilkår som andre skoleelever, og det er ifølge Dorthe Strøjer Skouborg og Sofie Mørk fagligt dygtige elever, der går i Ung På Vej. Hvis de er fagligt bagud, skyldes det primært, at mistrivsel og fravær har overskygget deres foregående skoleår.

En ven giver ro

Derfor oplever lærerne også, at eleverne rykker sig meget i de et til to år, de går i Ung På Vej.

De faste rammer, den ekstra tid og det sociale har indflydelse på elevernes trivsel og derfor også indlæring.

– Et fællestræk for dem, der kommer her, er, at de har følt sig usynlige i grundskolen. Der er ofte en god lærer, der gerne har villet dem, men som også bare har 25 andre, der skal ses, siger Dorthe Strøjer Skouborg.

– Her har vi meget færre elever og ekstra tid, og det rykker virkelig meget for eleverne, siger Sofie Mørk.

Også kontakten mellem eleverne har betydning for den faglige del, fordi venskaber giver ro til at lære, fortæller hun.

– For nogen kan det være en helt ny oplevelse at få en ven i skolen. Og det er så tydeligt, at hvis man har en ven, så bliver ens nervesystem helt beroliget, siger Sofie Mørk.

– Ja og så bliver det pludselig ikke så farligt at sige noget højt i klassen, supplerer Dorthe Strøjer Skouborg.

Begge lærere fortæller, at de fysiske rammer i Ung På Vej også spiller en positiv rolle i forhold til elevernes lyst til at gå i skole igen.

– Det ligner jo ikke en almindelig skole, og det er en fordel, når man har haft dårlige oplevelser og i nogle tilfælde angst for at gå i skole, siger Sofie Mørk.

Der er plads til 12 elever i Ung På Vej. Lige nu er der ti elever, hvoraf en enkelt er her i praktik for at finde ud af, om Ung På Vej er det rette tilbud. Hvis Ung På Vej ikke er det rette, bliver man typisk visiteret til et af de andre tilbud under Ungdomsskolens heltidsundervisning.

 

Fakta om Ung På Vej

Ung På Vej startede tilbage i 2015 som et EU finansieret undervisningstilbud, men fra august 2019 har det været et kommunalt tilbud i Ungdomsskolens heltidsundervisning.

Ung På Vej er for elever, der af personlige årsager er stoppet i et uddannelsesforløb eller kun har modtaget begrænset eller ingen undervisning i en periode af forskellige årsager.

For at gå i Ung På Vej skal man være motiveret for og have fagligt potentiale til at kunne bestå afgangsprøver i dansk, matematik og engelsk inden for halvandet år. Derefter fortsætter man i det almene uddannelsessystem.

Der undervises i dansk, matematik og engelsk, som eleverne også eksamineres i ved en 9. eller 10. klasses afgangseksamen.

Visitation til Ung på Vej foregår gennem den unges UU-vejleder i samarbejde med elevens forældre og leder af Heltidsundervisningen.

Tilbuddet er normeret til 12 elever, og der går lige nu 10, hvoraf en er i praktik og skal afprøve, om det er det rette tilbud.