TV2/Bornholm optog julegudstjeneste fra Sankt Nicolai Kirke

TV2/Bornholm optog julegudstjeneste fra Sankt Nicolai Kirke
TV 2/Bornholm optog julegudstjenesten søndag eftermiddag. Den bliver transmitteret i tv klokken 14 juleaftensdag. Foto: Jens-Erik Larsen
| 22. DEC 2020 • 05:50
Af:
jakob-noermark

22. DEC 2020 • 05:50
Søndag eftermiddag fandt optagelserne til julegudstjenesten, der skal vises i fjernsynet den 24. december, sted i Sankt Nicolai Kirke.

TV 2/Bornholm rullede allerede om formiddagen det tunge arsenal fra Aakirkeby til Kirkepladsen. Optagelserne af tv-gudstjenesten gik i gang klokken 14 med forhåndstilmeldte kirkegængere på bænkene.

Det er første gang, at TV 2/Bornholm producerer og viser en julegudstjeneste. Produktionen kommer ikke kun bornholmerne til gode. Flere af de øvrige regionale TV2-stationer sender gudstjenesten fra Rønne på deres respektive kanaler.

Julegudstjenesten, der varer cirka 40 minutter, bliver sendt første gang juleaftensdag klokken 14 – og genudsendes seks gange i løbet af juledagene.

Optagelserne af gudstjenesterne er kommet i værk, da mange ikke får mulighed for at komme i kirke den 24. december. I Sankt Nicolai Kirke afvikles fire julegudstjenester med stærkt reduceret kapacitet, og tilmelding er påkrævet.