‘Det føles helt rigtigt, selv om det var en stor beslutning at flytte langt væk fra venner og familie’

Dagens Navn: Jacob Trøst er politikommissær ved Bornholms Politi, hvor han er leder af politikredsens afdelinger for færdsel, hundepatruljer og narko. Han flyttede til Bornholm i sommeren 2020 og føler, han er kommet hjem, hver gang han kører af færgen i Rønne.

Hvor er du født og vokset op?

– Jeg er født i Aarhus, og mine forældre flyttede til Holbæk, da jeg var et år gammel, fordi min far fik arbejde på Sjælland. Jeg voksede op i et parcelhus i udkanten af Holbæk sammen med mine forældre og to brødre. Efter værnepligt på Flyvestation Karup, højskole i Aalborg og et par år i København vendte jeg tilbage til Holbæk, hvor jeg senere købte et hus 15 kilometer uden for byen.

Hvorfor valgte du at blive politibetjent?

– Min store drøm var at blive jagerpilot, og det gik jeg meget målrettet efter. Men så dumpede jeg en flyvereksamen på Flyveskolen i Karup og skulle finde på noget andet. I briefingrummet på Flyveskolen lå en brochure for politiuddannelsen, og da jeg læste i den, syntes jeg, det lød spændende. Det var et arbejde, hvor jeg både skulle bruge hovedet og hænderne. 25 år senere giver arbejdet stadig rigtig god mening for mig, og jobbet har både givet mig mange spændende oplevelser og gode kolleger.

Hvad fik dig til at flytte til Bornholm?

– Jeg ville prøve noget nyt og søgte et halvt års vikariat ved Bornholms Politi. Jeg faldt hurtigt for den kultur og natur, der er herovre. Folk er generelt mere flinke overfor hinanden og tingene går ikke så stærkt og forjaget, som det for eksempel gør i København. Det nære og naturen er også vigtigt for mig. Jeg overvejede om jeg skulle flytte herover, og tog endnu et halvt år som vikar for at prøve det af for alvor. Da jeg kom ud af færgen, føltes det som at komme hjem. Det var en fantastisk følelse. Jeg tog et halvt års arbejde på Grønland, og så begyndte jeg at kigge efter hus på Bornholm. Jeg endte med at købe et gør det selv-projekt i smukke omgivelser mellem Klemensker og Rø.

Du har boet på Bornholm i cirka et halvt år. Har det levet op til forventningerne?

– Jeg er virkelig blevet taget godt imod. Både af kolleger, naboer og i lokalsamfundet. Det føles helt rigtigt, selv om det var en stor beslutning at flytte langt væk fra venner og familie. Jeg har allerede været inviteret til både mad, badminton og fødselsdage, så jeg føler mig virkelig velkommen.

Hvis du skulle være vært for besøgende og vise dem rundt på Bornholm, hvad ville du så vise dem, og hvorfor netop det?

– De fleste besøgende finder selv de kendte steder, så jeg viser gerne gæster til de lidt mindre kendte. Eksempelvis Kleven og Svartingedalen. Det er smukke og unikke naturområder, og netop fordi de ikke er så kendte, kan man ofte have dem for sig selv og næsten føle, man går på opdagelse.

Hvornår er du mest lykkelig?

– Det er jeg, når jeg er sammen med mennesker, jeg holder af. Og det er jeg, når jeg rejser. Gerne på motorcykel i de norske fjelde. Jeg holder også af at fotografere, at være i naturen og af at læse en god bog. I øjeblikket går det meste af min fritid med at renovere mit gamle hus. Det er nærmest meditation for mig at gå og bygge og at skabe noget, som jeg kan have glæde af mange år frem.