Leder: 10 år gammel. Udsat – og uden klubtilbud

LEDER

Hvor skal man høre sandheden fra? Der er ofte en særlig vægt over vurderinger fra politifolk. De har gennem årene set bagsiden af samfundet. De ser udviklingen og retningen. Og de forsøger ofte at samle folk op og bringe dem videre.

Og vigtigst: De ser, hvor fællesskabet ikke formår at favne. Derfor lytter vi til dem.

– Vi har alt for mange udsatte unge her på Bornholm. Ikke bare mange, men for mange!

Sådan lød det i Bornholms Tidende i går. Afsenderen er politiassistent Birgit Hellner, der repræsenterer P’et i SSP, som står for det kriminalpræventive samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi.

Hun har 10 års erfaring fra forebyggelsesenheden i Bornholms Politi, der prøver at forebygge, at unge kommer på kanten af samfundet.

Det er et arbejde, der selvfølgelig skal sikre, at loven holdes, så vi alle kan gå trygt på gaden. Men det sikrer i bedste fald også, at udsatte unge får et bedre liv, som tilmed ikke belaster fællesskabet økonomisk, men understøtter det.

Det er et emne, Bornholms Tidende gennem dele af november og december har sat ekstra fokus på i et tema om udsatte unge.

Vi har haft overskrifter som:

* Ungetilbud: Vi mangler boliger til udsatte unge.

* Der er helt klart mørketal, når vi taler udsatte unge

* Bornholms mest udsatte unge er på sparekataloget.

* Ungeporten: Krisen kan ødelægge udsatte unges gode vaner

Punkt for punkt, kilde for kilde, har vi gravet ned i sagen. Sådan som aviser kan.

Nogle faktorer går ofte igen, når et ungt liv vælter. Blandt andet kan dårlige skilsmisser sætte meget skidt i gang.

– I det øjeblik, forældrene bliver skilt og muligvis ikke kan samarbejde, så synes jeg at kunne se, at der opstår en ligegyldighed hos den unge, siger Birgit Hellner.

Og disse udsatte børn og unge har ikke længere et kommunalt fritidstilbud efter skole, når de går ud af tredje klasse. Det vil sige, at et barn, der ikke har et harmonisk og stabilt hjem, efter skoletid kan være overladt til sig selv. Her taler vi om børn på cirka 9-10 år.

I den situation kan enkelte børn miste deres anker i livet.

– Man kommer måske til at tænke, at man godt kan prøve noget andet, noget nyt, noget, der ikke er hensigtsmæssigt. For eksempel kriminalitet eller stoffer, siger Birgit Hellner.

Mange i debatten deler hendes erfaring. Her er lille udpluk fra læsernes reaktioner.

Cathja Steinlein:

– Politikere bliver nødt til at vågne op og se hvad der foregår. Politiet, Gadeplan, SSP gør alt …

Line Hedeman Falk:

– Kommer det virkeligt bag på nogen, at det er en dårlig idé at sende børn hjem efter skole til ingenting?

Finn Kofoed:

– BRK - det er vores samfunds fremtid, start hellere i går end i dag.

Sådan fortsætter det. Nu er reaktioner i en debat jo ikke videnskab. Men retningen går kun en vej og tendensen er tydelig. Vi svigter som samfund en gruppe sårbare børn og unge, fordi de ikke har et sted at gå hen, hvor stærke voksne guider dem videre i livet.

Har vi råd til ikke at gøre noget ved det?