Leder: Hvorfor skal folkekirken favne konservative præster?

LEDER

Er det rimeligt, at kirker og menigheder på Bornholm favner konservative præster og deres menighed, når selvsamme præster og menigheder ikke accepterer ægtevielse af homoseksuelle eller fraskilte – og heller ikke anerkender at kvinder kan være præster?

Det svarer jo lidt til, at dem, der helt systematisk følger egne regler i skolegården og dermed ekskluderer andre, bagefter alligevel inkluderes i klassen – vel og mærke uden forventning om forbedring og forandring.

I en skoleklasse ville der meget hurtigt komme protester. Det ville der også på sportsbanen. I familien. Det ville være naivt.

Spørgsmålet i indledningen rejser sig i forlængelse af Bornholms Tidendens løbende dækning af det konservative kirkemiljøs holdning til kvindelige præster, der tog sin begyndelse, da Meghan Welsch Jakobsen forklarede om sin afsked med det bornholmske kirkemiljø. Modstanden mod kvindelige præster blev flere gange overleveret til hende personligt og uden omsvøb.

Lad gå: Man kan være imod kvindelige præster. Det kan vi favne. Men vi kan ikke tolerere, at det ligefrem ytres som et argument imod kvinderne og deres gerning. Der må være en grænse.

 

Er den tolerance, kirken
udviser over for de mindre
tolerante, med til at fastholde
et skævt kønsmønster?

 

En tredjedel af alle præster på Bornholm er konservative. Det anslår Kjeld Dale, formand for menighedsrådet i Aaker og Pedersker Sogne. De favner altså ikke alle i deres arbejde.

Men de favnes. Aaker og Pedersker sogne har fælles menighedsråd med i alt 11 pladser. Menighedskredsene i Aaker og Pedersker har henholdsvis fem og tre pladser, der er to pladser til Luthersk Mission og en plads til Socialdemokratiet.

– Vi har et utroligt godt samarbejde. Vi kan se hinanden i øjnene, og vi forsøger ikke at holde dem (de konservative, red.) ude, siger Kjeld Dale.

Det fungerer. Præcist som vi på motorvejen kan undgå uheld, hvis alle tager hensyn til den bilist, der kører mod retningen. Skulle vi måske hellere tage et sammenstød og derpå drøfte de fælles regler for fremtiden?

Der er i alt 18 præster, som gør tjeneste i folkekirken på Bornholm. Heraf er de syv kvinder. På landsplan er der flere kvindelige præster end mandlige. Det har der snart været i 10 år. Tænk selv tanken til ende. Er den tolerance, kirken udviser over for de mindre tolerante, med til at fastholde et skævt kønsmønster i folkekirken på Bornholm? Er ligestillingen sat ud af kraft?

Provst Johannes Gregers Jensen, der er chef for præsterne, udviser samme næstekærlige tolerance som Kjeld Dale. Alle skal favnes. Også de konservative præster og deres menighed. Men selv er han ikke i tvivl. Kvinder er lige så gode præster som mænd. Selvfølgelig. Og så siger han:

– Noget af det, som jeg ser som det værdifulde i folkekirken, det er, at vi er samlet i en kontekst, hvor vi, selv om vi ser meget forskelligt på tingene, er tvunget ind i en samtale med hinanden – uden at vi nødvendigvis skal være fuldstændig ens.

Det er smukke ord. Men det er bare som om samtalen og imødekommenheden kun går en vej. Hvad er svaret på det spørgsmål, enhver kvik konfirmand kunne stille: Hvorfor understøtter den statsfinansierede folkekirke ikke loven?