Bliv testet uden tidsbestilling i Svaneke, Aakirkeby og Hasle

Bliv testet uden tidsbestilling i Svaneke, Aakirkeby og Hasle
De udkørende podere fra den mobile testenhed gennemfører både lukkede testarrangementer på virksomheder og offentlige besøg, hvor alle kan møde op uden tidsbestilling. I fredags kunne man blive coronatestet på første sal i Snellemark Centret i Rønne. Foto: Berit Hvassum
| 14. DEC 2020 • 15:50
Af:
jakob-noermark

14. DEC 2020 • 15:50
Det kræver tidsbestilling at blive testet for covid-19 i teltene på testcentret i Rønne. Men når den mobile testenhed rykker ud, kan man dukke op uden at have reserveret tid, og i denne uge foregår podningen tre steder med offentlig adgang.

I morgen, tirsdag den 15. december, kan man blive testet i Svaneke. Det foregår i Kulturhuset FREM, Brænderigænget 10, fra klokken 13 til 18.

Onsdag klokken 10-13 opholder testholdet sig i Aakirkeby, hvor Hans Rømersvej 1 (ved kirken) bliver teststedet.

Torsdag bliver podebilen kørt til Hasle, og man kan møde op til test på Storegade 64 (foran det gamle rådhus) fra klokken 10 til 12.30. Bemærk, at kommunen på brk.dk skriver, at besøget i Hasle finder sted midt på eftermiddagen, men det korrekte tidsrum er klokken 10-12.30, oplyser Teststed Bornholms daglige koordinator til Bornholms Tidende.