Siden 2011 har der været flere kvindelige præster end mænd. 'Det har forandret sig meget, og det er ret fantastisk'

KIRKE

Meghan Welsch Jakobsens beslutning om at forlade Bornholm efter knap tre et halvt år som sognepræst i Gudhjem og Østerlars sogne har skabt debat og givet stof til eftertanke i det bornholmske samfund.

Modstanden mod kvindelige præster blev flere gange overleveret til Meghan Welsch Jakobsen personligt og uden omsvøb; noget, der især i den første tid gjorde det svært for hende at falde til i rollen som præst.

Meghan Welsch Jakobsen understregede i samme åndedræt, at der var tale om en lille, men højlydt gruppe.

Nu har den 51-årige teolog fået nyt embede i Roskilde Stift. Meghan Welsch Jakobsen, der udover magistergraden i teologi har en master i folkeret og menneskerettigheder, tiltrådte som sognepræst i Kirke Eskilstrup og Soderup sogne den 1. december.

Tilbage står spørgsmålet: Er Meghan Welsch Jakobsen blevet jaget ud af sognet på grund af sit køn?

Provsten

Som provst er Johannes Gregers Jensen leder for de 18 præster, som gør tjeneste i folkekirken på Bornholm. Heraf er de syv kvinder.

Hvordan stiller du dig overfor en – omend hypotetisk – situation, hvor en præst er blevet jaget ud af sognet, fordi hun er kvinde?

– Det gælder i kirken, på alle arbejdspladser og i alle lokalsamfund: Det er en katastrofe, hvis der er mennesker, der jager hinanden væk. Uanset om man er præst eller ej, så skal man ikke jage hinanden væk på nogen måde. Og slet ikke i et samfund som det bornholmske, der mener jeg at vi skal passe på hinanden. Vi er udsat for hinanden, på godt og ondt, siger Johannes Gregers Jensen, der har været provst på Bornholm i fem år.

I et samfund som det danske skal der ifølge provsten være plads til alle. Det gælder også religiøse fortolkninger, der af den brede mængde opfattes som rigide eller sekteriske.

– Vi har åndsfrihed i Danmark. Det vil sige, at vi skal ikke jage hinanden væk på grund af køn eller holdninger eller tro. Og det gælder i begge retninger. Jeg læste nu heller ikke det Meghan sagde, som at hun var blevet jaget væk. Jeg har ikke nogen oplevelse af, at nogen er blevet jaget væk. Men man møder på Bornholm en varieret teologi.

Kønsfordelingen

Ifølge Johannes Gregers Jensen, 46, udgør de konservative kristne en lille, men vigtig del af det folkekirkelige landskab på Bornholm. Det ændrer imidlertid ikke ved, at kønsfordelingen blandt præsterne på Bornholm er anderledes end i resten af landet, hvor der i dag er et overtal af kvindelige præster.

– Vi fik den første kvindelige præst i Danmark i midten af 40’erne, og siden har det udviklet sig enormt. Siden 2011 har vi haft flere kvindelige præster end mænd. Så det har forandret sig meget og det er ret fantastisk. Men der er altså en gruppe, der holder fast.

Hvilke argumenter ligger der bag de konservative kristnes modstand mod kvindelige præster?

– Der er forskellige grunde, og jeg ved ikke, om jeg er den rigtige til at udlægge deres argumentation. Men hvis man skal sige noget generelt, så læser mange af dem, som er imod kvindelige præster, Biblen lidt mere bogstaveligt end så mange andre. Og de mener, at der er findes holdninger i Biblen, der underbygger det her standpunkt.

Hvordan stiller du dig som provst i forhold til ansættelser og køn?

– Det, som er centralt når man ansætter en præst, det er, at præst og menighed passer sammen. Jeg har ikke nogen indflydelse på, hvem menighedsrådet skal vælge. Der kommer en udtalelse fra menighedsråd og biskop, provsten har ingen ret til at udtale sig om noget som helst. Generelt opfordrer jeg menighedsrådene til at vælge en præst, som de mener, de bliver glade for. Præsten flytter ind i sognet og skal bo der med sin familie, så tingene skal hænge sammen. Man har ikke lyst til at sende en præst et sted hen, hvor vedkommende ikke er ønsket. Og det kan handle om mange ting. Måske også køn, men når alt er taget i betragtning, er der rigtig mange ting på spil. Menighedsrådet kigger på de faglige kvalifikationer og det teologiske ståsted, når de læser ansøgningerne. Men når man pludselig sidder overfor et menneske, som skal være ens præst, så opstår der nogle andre spørgsmål. Er det her et menneske, jeg vil betro mig til, når jeg på et tidspunkt er i krise? Er det en jeg kan se for mig, som den præst der skal begrave min ægtefælle?

Set fra dit teologiske standpunkt, vil du da sige at kvindelige præster er ligeså gode forkyndere som mandlige?

– Ja. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.

Hvorfor ikke?

– Det er et godt spørgsmål. Jeg synes jo, svaret er indlysende. Jeg tror ikke, der er forskel på mænd og kvinder i den her sammenhæng. Min erfaring er, at de kvindelige præster, jeg har hørt, er ligeså gode som de mandlige præster, jeg har hørt. Jeg tror ikke, det kommer an på kønnet. Men man har i Danmark en grundlovssikret ret til at have sine egne personlige holdninger, herunder retten til at være imod kvindelige præster. Noget af det, som jeg ser som det værdifulde i folkekirken, det er, at vi er samlet i en kontekst, hvor vi, selv om vi ser meget forskelligt på tingene, er tvunget ind i en samtale med hinanden – uden at vi nødvendigvis skal være fuldstændig ens. Den danske folkekirke byder kvinder velkommen på alle poster. I Danmark fik kvinderne lov til at stemme til menighedsrådsvalg, mange år før de fik stemmeret til Folketinget. Så folkekirken var det første sted i Danmark, hvor kvinder fik stemmeret. Folkekirken skulle gerne være det sted, hvor der er plads til forskellighed. Og der er ikke nogen som helst, der skal jages væk, hverken i folkekirken eller i nogen som helst andre sammenhænge.