Fødselar med benzin i blodet

Fødselar med benzin i blodet
Torben Larsen fylder 50 år på mandag. Arkivfoto: Jens-Erik Larse
| ABONNENT | 13. DEC 2020 • 06:49
Af:
holger-larsen
| ABONNENT
13. DEC 2020 • 06:49
50 år

Torben Larsen, formand for Bornholms Motor Sport, fylder 50 år mandag den 14. december.

Torben Larsen har været formand for den bornholmske motorsportsklub siden 2009 og næsten lige så længe har klubben arbejdet på at få en permanent folkeracebane på Bornholm. Men konstant er man stødt ind i problemerne. Nu står banen der på Bolbyvej i Klemensker, men en klager har fået ret i, at kommunen burde have foretaget en miljøvurdering, før man gav tilladelse til at etablere banen. Så nu er det uvist, hvornår man igen kan køre på banen.

Det er ikke kun Torben Larsen, men hele familien i Hasle, der er vild med motorsport og især folkerace. Kæresten Christina Steinlein og sønnen Tobias Larsen kører også folkerace, og de har alle tre deltaget i DM-serien ovre i denne sæson. Og det endda med gode resultater.

– Torben har et kæmpe pokalskab stående, for har kørt motorløb, lige siden han fik kørekort. Han var med til at starte folkerace på Bornholm, og før det kørte han rally og var med til at arrangere løb, fortæller Per Siebeneicher, der i mange år har siddet i motorsportsklubbens bestyrelse sammen med Torben Larsen.

– Torben hjælper meget til med alt muligt andet. Han har stort set haft en finger med i alle de motorsportsbiler, der bliver bygget på Bornholm. Hans specialitet er at bukke bure til biler, og så er han meget pernitten med sine ting. Han går meget op i, at tingene ikke kun skal virke. De skal også se godt ud. Vi siger til ham, "Torben, det er bare en folkeracer". Når andre biler bliver bulede, banker vi de værste buler ud med en mukkert. Torbens biler bliver også bulede, men så laver han dem, så de ser perfekte ud igen, siger Per Siebeneicher og tilføjer:

– Han er en dygtig mekaniker. Den mand kan reparere alt. Han er en type, der brænder for det og arbejder rigtig meget for det,

Torben Larsen roder til daglig med lidt større køretøjer, idet han er busmekaniker i det bornholmske trafikselskab BAT.