Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

EQT Infrastructure lover fokus på grøn energi og stabilitet – men intet kommer til at forandre sig fra den ene dag til den anden

TRANSPORT

Nyheden om, at Molslinjen er blevet købt af kapitalfonden EQT Infrastructure, gik selskaberne ud med torsdag morgen. Kort efter ringede en rådgiver fra kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting til Bornholms Tidende. Bureauet pryder sig af at vide mere end de fleste om, hvordan både journalistik og politik fungerer, og bruger denne viden til at rådgive virksomheder og organisationer.

Han tilbyder avisen et interview med en af partnerne hos de nye ejere og Molslinjens direktør, Carsten Jensen.

 

Færgerne på de kortere ruter
vil nok blive elektrificeret,
mens vi på de længere ruter
med større skibe skal arbejde
med brint, ammoniak,
biogas og den slags

 

Tidspunkt: Klokken 11.50. Varighed: Et kvarter. Format: Videomøde over Zoom. Sprog: Engelsk.

– De stiller kun op til interview med ShippingWatch, Stiftstidende i Aarhus og jer. Er I interesserede?

– Ja, selvfølgelig, lyder mit svar, der falder uden betænkningstid.

For hvornår får Bornholms Tidende igen lejlighed til at stille spørgsmål til ejerne af det hele?

Rådgiveren sender mig kapitalfonden og rederiets fælles pressemeddelelse og et faktaark om EQT. Jeg er ikke finansjournalist (hvilket kommer til at fremgå tydeligt længere nede i teksten), men ud fra faktaarket slutter jeg hurtigt, at EQT må være en af de helt tunge drenge i klassen.

EQT har siden grundlæggelsen i 1994 ejet 141 virksomheder. Selskaberne i den nuværende portefølje, der blandt andre tæller Flying Tiger Copenhagen, har til sammen en omsætning på 27 milliarder euro og beskæftiger 159.000 personer.

Mens de ejer og udvikler en virksomhed, øges omsætningen i gennemsnit med 10 procent om året, står der – og indtjeningen med 12 procent.

Inden videointerviewet mærker jeg et vist pres. Jeg rydder op på reolen bag mig, reder håret, og for at få inspiration ringer jeg rundt. Mine kolleger, som normalt følger de finansielle markeder og transportområdet tættest, er ikke til megen hjælp.

– Det er jo bare en pengemaskine, siger den ene og foreslår efter betænkningstid at spørge ind til den dynamiske prisstruktur, som generer mange bornholmere.

Hvem har gavn af det?

Det slår mig, at Bornholms Passagerforenings formand på vegne af passagererne måske kunne tænke sig at rette et direkte spørgsmål til de kommende ejere, så jeg ringer til formand Ann Hartl og tilbyder at være mellemmand. Hun regner ikke med, at færgepassagererne kommer til at mærke nogen forskel.

– Kontrakten gælder i yderligere 10 år, så det er jo en stabil virksomhed med sikre indtægter. Det er egentlig bare en teknikalitet, at nogen scorer en pæn gevinst, siger hun.

På de indre linjer i Molslinjens daglige drift kan det måske føre til forandringer – især hvis EQT vil have en ny kaptajn indsat som erstatning for den administrerende direktør, som i Ann Hartls optik har løst sin vigtigste opgave.

– Det er det formål, som Carsten Jensen arbejdede henimod. Han skulle sørge for, at hele selskabet blev attraktivt at sælge, vurderer formanden for Bornholms Passagerforening.

Den dynamiske prisstruktur arbejder hun på at gøre noget ved, men det er komplekst, advarer hun, så jeg beslutter at lade emnet ligge. Men skal der stilles et spørgsmål til køberne, foreslår hun, at Tidende fokuserer på pengestrømmen mellem investorer, kapitalfonde og rederiet.

– Det ville være rigtig fint for den bornholmske befolkning at forstå, hvordan det hænger sammen, og hvem der har gavn af, at man sælger på den her måde, siger Ann Hartl til sidst.

Med de ord i baghovedet logger jeg på Zoom. Jeg bliver lukket ind til videomødet med titlen “interview 3” og føler, at jeg udviser rettidig omhu ved at gå direkte til sagen, da der ud over Daniel Pérez fra EQT og Carsten Jensen fra Molslinjen er flere andre med på en lytter.

EQT Infrastructure er ikke dem, der ejer de virksomheder, selskabet investerer i, for evigt, slår Daniel Pérez fast. P-foto

Jeg har lavet lidt forarbejde og ringet til formanden for Bornholms Passagerforening for at høre, hvad hun ville finde det relevant at spørge de nye ejere af Molslinjen om. Hendes udsagn var, at ejerskiftet ikke kommer til at betyde noget for passagererne. Hun beskrev salget som en teknikalitet. Har hun ret i den opfattelse?

– På kort- og mellemlang sigt er jeg enig, svarer Daniel Pérez, der er partner i EQT Infrastructure, inden han uddyber, hvorfor EQT blev draget af Molslinjens som investeringsobjekt.

– Hvis jeg skal komme med mit perspektiv på denne transaktion, vil jeg tage udgangspunkt i vores egen måde at drive forretning på. Vi investerer i infrastruktur, og vores klienter er pensionsfonde, forsikringsselskaber og den type institutioner, der søger et langsigtet kapitalafkast, som ikke behøver at være superhøjt, men skal være stabilt og forudsigeligt. I Molslinjen ser vi et selskab, der driver en meget afgørende brik i den danske transport-infrastruktur. Det yder en essentiel betjening for beboerne på Bornholm og danskerne generelt. Selskabet har et stærkt kontraktuelt setup og råder over mange dyre aktiver, så på den måde passer Molslinjens langsigtede natur godt til os, siger Daniel Pérez.

På rette spor

I den udsendte pressemeddelelse levnede EQT og Molslinjen en del plads på at fortælle om visionerne på det grønne område, og bæredygtighedsbudskabet vender Daniel Pérez tilbage til flere gange i interviewet:

– Vi synes, at virksomheden har været på rette spor de seneste fem år med mange nye fartøjer, store investeringsplaner og moderniseringer. I de seneste 10 år har virksomheden reduceret 60 procent af CO2-udledningerne per transporteret ton. For os repræsenterer denne handel kontinuitet. Intet kommer til at forandre sig fra den ene dag til den anden. Vi er meget imponerede og tilfredse med den kurs, Carsten har sat for virksomheden. Denne handel skal forstås som, at vi udtrykker vores opbakning til kursen.

Hvilken betydning har det haft for jeres interesse i at overtage Molslinjen, at selskabet overtog ruterne til og fra Bornholm for to år siden, og at kontrakten med Transportministeriet løber helt til 2030?

– Det har en stor betydning. Når vi ser på Molslinjen, er det en mangfoldig forretning, der står på mange forskellige ben. De vigtigste er naturligvis Bornholms-ruten og Kattegat. Det er et selskab, der er meget mere alsidigt og stabilt – og derfor fremtidssikret – end tidligere, da det kun drev Kattegat-ruten.

De seneste fire år har Molslinjen været ejet af en anden kapitalfond, Polaris, der allerede har gennemført forbedringer og effektiviseringer, formoder jeg. Hvilke nye tiltag planlægger I at lave, så Molslinjen kan blive en profitabel investering for EQT? I pressemeddelelsen bemærkede jeg, at I nævnte muligheden for at foretage flere opkøb. Kan du uddybe det?

– Hvis jeg kigger på, hvad Molslinjen har foretaget sig de seneste fem år, har det været centreret omkring at reducere forbruget af fossile brændstoffer og gøre virksomheden grønnere og derved mere bæredygtig. Under vores ejerskab vil vi sigte efter at afslutte denne rejse og ideelt set fjerne næsten hele forbruget af fossilt brændstof. Jeg mener, det skal opnås med en blanding af flere midler. Færgerne på de kortere ruter vil nok blive elektrificeret, mens vi på de længere ruter med større skibe skal arbejde med brint, ammoniak, biogas og den slags. Så det er et område, hvor vi gerne vil bygge oven på det eksisterende arbejde, som har stået på gennem længere tid. Det andet område er, som du nævnte, vækst-agendaen. Molslinjen har haft succes med at vokse og generere nye forretningsområder. Det vil vi gerne fortsætte med at støtte fremover, siger Daniel Pérez, der i sit interview med mediet Shippingwatch fortalte, at andre færgeruter i Norden kunne være interessante for Molslinjen at overtage.

Brændstofeksperimenter

For at følge op på EQT’s grønne ambitioner spørger jeg direktør Carsten Jensen, om overgangen til en ny ejer kan få nogen betydning for konstruktionen af den nye katamaran Express 5, der i 2022 skal blive den primære færge mellem Rønne og Ystad:

– Express 5 er bestilt med motorer fra Wärtsilä, som for øjeblikket er i gang med at lave de mest effektive motorer, der findes i den kategori af motorer. Vores vigtigste prioritet var at finde den mest effektive motor på markedet, hvad angår udledning af CO2, og det er den, som Express 5 kommer til at få. Den er udstyret med et dual fuel-system, så den er forberedt til fremtidige brændstofformer. For tiden eksperimenterer Wärtsilä og motorproducenten MAN med den slags brændstoffer, som Daniel nævnte. Så vi føler os godt forberedt med Express 5, og vi vil gribe ud efter de muligheder, som fremtiden vil bringe og implementere dem på Express 5. Det samme gælder med Hammershus, som også har Wärtsilä-motorer, siger Molslinjens administrerende direktør.

Han understreger, at han – ikke overraskende – føler, at Molslinjen og de nye ejere “er et godt match”.

– Deres perspektiv passer meget godt med, hvordan vi har prøvet at udvikle ruten til og fra Bornholm, og det perspektiv, som vi har drevet vores forretning med, siger han.

Ud over bæredygtighed fornemmer jeg, at andet talking point er planlagt op til interviewet med lokalpressen; Molslinjen og EQT Infrastructures intention om at bidrage til væksten i lokalsamfundet.

Carsten, vil overgangen til en nye ejer medføre ændringer for de faste brugere af Bornholmslinjen i det daglige?

– Den vurdering, som du havde fået (af Ann Hartl, red.), beskriver det godt. Jeg ser ikke nogen ændringer. Vi er på en rejse og har udviklet forretningen, og forbindelsen til og fra Bornholm er vital infrastruktur for Bornholm. Vi har prøvet at udvikle ruten med en højere frekvens og lavere billetpriser for at skabe vækstmuligheder for det lokale erhvervsliv og turistbranchen. Som du ved, har vi investeret massivt under de nuværende ejere, og med de strategiske visioner og den finansielle styrke, EQT kommer med, kan jeg kun se positive resultater af dette – og en fortsættelse af rejsen, som vi har startet.

Uheldig drejning

Her tager interviewet en uheldig drejning, da jeg – indrømmet – på grund af en blanding af svigtende engelskkundskaber og forvirrende spørgeteknik gør det svært for EQT Infrastructure:

Formanden for passagerforeningen på Bornholm mente, at det, som hendes medlemmer ville være interesseret i at vide mere om, er, hvordan sådan en handel fungerer og høre mere om pengestrømmene. Der er lang vej fra at betale for at rejse med færgen til en handel på dette niveau mellem to kapitalfonde? Kan du hjælpe?

– Kan du være lidt mere konkret med spørgsmålet? spørger Daniel Pérez.

Jeg tager luft ind til endnu et forsøg. I bagklogskabens lys kan jeg se, at jeg burde have ændret kurs og for eksempel spurgt til, hvordan EQT i det daglige vil være til stede, eller hvilken rolle og indflydelse pensionsselskaber og andre bagvedliggende investorer har, men i stedet blev det til:

Vi passagerer køber billetter for at rejse med færgen. Pengene går til Molslinjen, og oven over det hele er der en fond, som modtager penge fra pensionsselskaber og andre investorer. Kunne du prøve at beskrive for almindelige mennesker, hvordan det hele fungerer …

Carsten Jensen bryder – heldigvis – ind og får bragt interviewet tilbage på sporet:

– Måske kan jeg prøve at komme med mit perspektiv på det. Det vigtige er, at vi under det nuværende ejerskab har lavet flere investeringer på Bornholm, og det ligger også i EQT’s planer. Der er investeret i færgerne Hammershus og Express 5, nye ramper på Bornholm, en forøgelse af færgernes frekvens og så videre. Vi sigter altid efter at kombinere vores investeringer med lokal vækst, for eksempel inden for den bornholmske turisme og hotelbranchen. Hvis vi i fællesskab kan opnå dette, bliver det et perfekt match, og det er sådan, vi vil udvikle vores forretning.

– Det vigtige er, at vi under det nuværende ejerskab har lavet flere investeringer på Bornholm, og det ligger også i EQT’s planer, siger Carsten Jensen, direktør i Molslinjen. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

Jeg går ud fra, at du har været meget fokuseret på at gennemføre dette salg. Hvad bliver det nye mål for dig?

– Målet er at fortsætte den rejse, vi er i gang med; at vi skaber arbejdspladser og en god økonomi på Bornholm og i de andre områder, hvor vi driver ruter. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan lave gode forretninger. Det ser vi frem til at gøre. Med EQT får vi en stærk strategisk og finansiel partner, så jeg ser mange muligheder for at videreudvikle forretningen, og det vil være til glæde for os alle, siger Carsten Jensen.

Mere end fem år

Daniel Pérez har, vælger jeg at tro, efterhånden indset, hvad jeg forsøgte at spørge om, så han tager ordet igen.

– Det, som Carsten og hans mandskab laver på dagligt basis, et basalt set at skabe en bro til og fra Bornholm, og det er et langsigtet aktiv. I EQT Infrastructure faciliterer vi kapital med en langsigtet tidshorisont, og vi har mange danske, skandinaviske og europæiske pensionsfonde, ja, faktisk pensionsfonde fra hele verden, der ikke kan forestille sig noget bedre at investere i end denne slags langsigtede forretningsområder. Det er ikke så let for dem at investere direkte i et selskab, så de opsøger os til at facilitere det som mellemmand. Så vores mål er at skabe forbindelsen.

Historisk kan jeg se, at jeres ejerskab af virksomheder tit varer cirka fem år. Bliver det også tilfældet med investeringen i Molslinjen?

– Vi er en infrastrukturfond, så vi har et lidt længere perspektiv end det. Når det er sagt, er vi ikke dem, der ejer de virksomheder, vi investerer i, for evigt. Men det bliver formentlig mere end fem år.

Her havde det som afslutning været oplagt at få en vurdering af, hvordan færgefarten i Østersøen vil være anderledes, når EQT Infrastructure engang er parat til at slippe tøjlerne og formentlig inkassere en profit med otte-ni nuller bagpå. I stedet for runder jeg af, da de 15 minutter er gået.

Tiden vil vise, hvad der kommer til at ske – hvis man da nogensinde helt kommer til at forstå, hvordan og hvorfor kapitalfonde og pensionsselskaber er nødvendige for at få skibene til at sejle.

 

Kort om salget

Kapitalfonden EQT Infrastructure har købt Molslinjen af Polaris Private Equity og Lind Invest, der siden 2016 har ejet færgerederiet. Før 2016 var selskabet Mols-Linien børsnoteret.

Salgsprisen holder parterne hemmelig for offentligheden. Den endelige gennemførelse afhænger af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

EQT er et svensk investeringsselskab, som på tværs af 16 aktive kapitalfonde forvalter mere end 340 milliarder kroner i kapital på vegne af pensionsfonde og andre investorer.

Porteføljevirksomhederne under EQT’s ejerskab har en samlet årlig omsætning på over 200 milliarder kroner.