Bente Klarlund reflekterer over udviklingen i corona-situationen i sit hus i Gudhjem. Foto: Jacob Jepsen

Professor om pandemiens anden bølge: ‘Det er som om der er mindre angst i samfundet’

2020 vil gå over i historien som det år, hvor Danmark for første gang i 100 år blev ramt af en alvorlig epidemi. En virus, corona, som havde og har mange fællestræk med en almindelig influenza, der med næsten usvigelig sikkerhed rammer landet hver vinter, og som i hårde tilfælde tager livet af langt over tusind mennesker i løbet af en sæson.

Corona viste sig at være anderledes end almindelig influenza. Den satte sig mere på luftveje og lunger, og en lille procentdel af de smittede blev meget syge på en måde, som skabte uro og angst i samfundet. Ikke siden Den Spanske Syge havde man set skrækindjagende billeder af epidemiens ofre, dengang af døende i 1920ernes hospitalsenge af jern, nu af folk i respirator og kister der måtte transporteres væk fra hospitalet af militærkøretøjer i Italien.

SUNDHED

2020 vil gå over i historien som det år, hvor Danmark for første gang i 100 år blev ramt af en alvorlig epidemi. En virus, corona, som havde og har mange fællestræk med en almindelig influenza, der med næsten usvigelig sikkerhed rammer landet hver vinter, og som i hårde tilfælde tager livet af langt over tusind mennesker i løbet af en sæson.

Corona viste sig at være anderledes end almindelig influenza. Den satte sig mere på luftveje og lunger, og en lille procentdel af de smittede blev meget syge på en måde, som skabte uro og angst i samfundet. Ikke siden Den Spanske Syge havde man set skrækindjagende billeder af epidemiens ofre, dengang af døende i 1920ernes hospitalsenge af jern, nu af folk i respirator og kister der måtte transporteres væk fra hospitalet af militærkøretøjer i Italien.

Siden da har Mette Frederiksen, Danmarks statsminister siden juni 2019, forsøgt at styre landet sikkert gennem epidemien, flankeret af Søren Brostrøm, chef for Sundhedsstyrelsen, og en række andre ledende figurer fra regering, politi og sundhedsmyndigheder.

Bente Klarlund er infektionsmediciner, overlæge og professor på Rigshospitalet. Og så er hun forfatter og redaktør for en sundhedsbrevkasse på Dagbladet Politiken.

Når Bente Klarlund ikke arbejder, tilbringer en stor del af sin fritid i sit hus i Gudhjem, og vi besøgte hende i april for at få et billede af epidemien set gennem en fagpersons øjne. På det tidspunkt var landet lukket ned på anden måned, personale og elever på skoler blev sendt hjem og befolkningen fulgte med i nyhederne med tilbageholdt åndedræt.

Langt de fleste er over 50

Dengang forudså Bente Klarlund at corona-virussen ville ramme de svagest stillede i samfundet hårdest. Hun opfordrede til at overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer med sprit, håndvask og afstand, og på et personligt plan frygtede hun ikke at blive smittet.

– Jeg går ikke rundt selv og er bange for at blive smittet. Jeg forsøger at gøre de ting, som man skal. Jeg er 63 år, men på den anden side heldig at have et virkelig godt helbred. Jeg opfatter ikke mig selv som værende i nogen som helst form for risikogruppe, sagde hun dengang til Bornholms Tidende.

Der er gået et halvt år siden vi talte sammen sidst. Er du blevet bekræftet i de antagelser du havde dengang coronaen lige havde ramt Danmark?

– Det, der har slået mig, er, at der er nogle, der overhovedet ikke får symptomer. Så er der nogle, der får en lille smule symptomer, og så er der dem der bliver indlagt, kommer på intensiv og måske dør. Der har tegnet sig et meget tydeligt billede. Langt de fleste er over 50 år. Så vidt jeg ved, er der kun ét dødsfald under 50 år. Og selv om vi kan trække nogle sjældne tilfælde frem, nemlig nogle der har været raske og er blevet alvorligt syge og er døde af corona, så er langt, langt, langt de fleste ældre, siger Bente Klarlund.

Du blev selv smittet i foråret, hvordan var dit forløb?

– Jeg fik lidt forkølelsagtige symptomer i april, men havde ikke feber. Jeg var ikke mere syg, end at jeg normalt ville have gået på arbejde med en panodil. Men jeg blev testet. Som infektionsmediciner har jeg let ved at blive testet, og den var positiv, og jeg har antistoffer nu. Så jeg har været heldig at være en af dem der har haft en yderst mild infektion, siger hun.

En storm af betændelse

Ældre mennesker har kroniske sygdomme, uanset om de er opdaget eller ej, siger Bente Klarlund.

– Det er i hvert fald hovedreglen. Jo flere kroniske sygdomme man har – diabetes, højt blodtryk, hjerte-karsygdomme og ikke mindst lungesygdomme – jo større er risikoen for at man får den alvorlige induction (infektion, red.) af virus.

Det er nemlig sådan, forklarer Bente Klarlund, at hvis man har en kronisk sygdom, så går man rundt med en kronisk betændelse i kroppen.

– Og når man så får en corona-infektion, så bryder det ud i en storm af betændelse, som man ikke kan nbedregulere igen. Man skal kunne lave betændelse for at kunne bekæmpe virus, men man skal også kunne nedregulere den igen. Det kan man ikke når man har kronisk inflammation. Det fører til kronisk betændelse i lungerne og i blodkarrene, og man får små blodpropper. Og så er det, at det er meget svært at ilte.

Bente Klarlund ved fra sin forskning at svær overvægt skaber kronisk inflammation i kroppen. Det synes hun, der fokuseres alt for lidt på. For mængden af inflammation har vist sig at være en af de helt afgørende faktorer i forhold til hvordan corona påvirker den enkelte patient.

– Jeg synes vi er alt for optaget af, hvordan vi undgår at blive smittet, og alt for lidt optaget af, hvordan vi undgår den alvorlige infektion. Med det vi ved i dag, betyder det noget, at man forebygger kronisk inflammation. Blandt dem man ser, som bliver indlagt, som ikke har en kronisk sygdom, der ser man mange overvægtige, siger Bente Klarlund.

På sit laboratorium på Rigshospitalet beskæftiger Bente Klarlund og hendes 70 medarbejdere sig primært med fysisk aktivitet og sundhed. Mange års studier har blandt andet givet et tydeligt billede af en uafviselig sammenhæng mellem sundhed og de såkaldte kram-faktorer kost, rygning, alkohol og motion. Jo sundere og mere aktivt man lever, jo mindre syg bliver man.

Disse i og for sig selvindlysende livsstilsråd har ifølge Bente Klarlund fået en helt ny betydning efter at epidemien er brudt ud.

– Hvis man har en kram-venlige livsstil nedsætter man risiskoen for at få den alvorlige corona-infektion, hvis ulykken er ude, siger Bente Klarlund.

Tre enkle virkemidler

Mange håbede til at begynde med, at corona-epidemien ville tabe pusten i takt med at temperaturerne steg. Men heller ikke her opførte den nye virus sig som en almindelig influenza. Den vendte endda tilbage med fornyet styrke i efteråret. Og der kommer til at gå flere måneder, måske år, før vi kan sige at epidemien er endeligt forbi.

– Den her covid-19 den forsvinder ikke lige om lidt. Vi vil helt sikkert have den vinteren over. Det kan godt være, der kommer en vaccine, men vi vil have den vinteren over, siger Bente Klarlund.

Den gode nyhed er at man ved hjælp af relativt få tiltag kan ruste sig til at modstå et alvorligt angreb.

Bente Klarlund fremhæver især tre enkle virkemidler: Det er rigtigt godt at sørge for at bevæge sig, for hver gang man bevæger sig, så laver man en antiinflammation.

Det er vigtigt ikke at overspise hen over vinteren. Spis sundt og regelmæssigt.

Og endelig: Hvis man ryger, skal man holde op, for rygning giver betændelse i lungerne.

– Jeg plæderer også meget for at man opholder sig meget ude i naturen og det er jo nemt, når man bor på Bornholm. Gerne sammen med andre, men med afstand, siger Bente Klarlund.

Mere fokus på udluftning

Et råd, som er blevet endnu mere aktuelt, siden epidemien brød ud, er, at man skal huske at lufte godt ud derhjemme, specielt hvis man er mange under samme tag. For coronavirussen er ikke udelukkende båret af dråber, som man først antog. Det er det billede der har tegnet sig, efter at forskerne har lært virussen bedre at kende.

– I foråret var man meget overbevist om at den her sygdom udelukkende var overført med dråber. Når vi tale om dråbeinfektion taler vi om relativt store dråber, kun ville falde til jorden inden den når over til dig, hvis der er en meter mellem os. Måske kan den nå overtil en der er to meter væk, hvis der er mget tryk på, hvis man for eksempel synger elle råber. Der er noget der tyder på, at covid-19 i et vist omfang er luftbåren, eller også kan optræde i små dråber. Det betyder at der skal meget mere fokus på udluftning. Det giver i øvrigt også en forståelse af at man kan blive mere syg, hvis man bor mange på få kvadratmeter.

Dødeligheden er mindre

Den tredje opdagelse, som ifølge Bente Klarlund er virkelig væsentlig, er at man på rekordtid har fået evidens for, at der er noget der virker, når virussen rammer lungerne. Det er, udover ilt, remdesivir, som er et antivirusmiddel og binyrebarkhormon, som hæmmer inflammationen, som forhindrer den her betændelsesstorm.

– Man er blevet meget bedre til at behandle. Dødeligheden blandt dem der er meget syge, er blevet mindre, siger hun.

– Og så har jeg bemærket – det er ikke noget jeg har evidens for – men det er som om der er mindre angst i samfundet. Det er helt følelsesmæssigt, men jeg oplevede under første bølge at der var mange der var ekstremt angste og blev isolerede udover hvad der var rimeligt. Det kan skabe mere mental og fysisk usundhed, hvis man ikke tør røre sig. Det synes jeg har mildnet.

At angsten har mistet grebet betyder ikke, at vi ikke skal overholde de regler der er, understreger Bente Klarlund.

Sprit, håndvask, afstand. Og så med en lille tilføjelse fra professoren:

– Nu gælder det sprit, håndvask, afstand og udluftning.