Møbelpolstrer i tidligere skole

Møbelpolstrer i tidligere skole
Erhvervsmægler Steffen Lorentzen har stået for salget af den tidligere Smørenge Skole til Viktoria og Thomas Højby Hansen. Foto: Bornholms Erhvervsmægler
| 5. DEC 2020 • 11:17
Af:
henrik-nielsen

5. DEC 2020 • 11:17
ERHVERV

Den tidligere Smørenge Skole på Springbakkevejen i Vestermarie er blevet købt af Viktoria og Thomas Højby Hansen, som ønsker at drive møbelpolstrerforretning i de tidligere skolelokaler. Samtidig vil de bebo den tilhørende bolig, som blandt andet er selvforsynende med el via vindmølle og solfangeranlæg.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Bornholms Erhvervsmægler ved Steffen Lorentzen & Ole Rømer, der har varetaget slaget for Solveig og Bent Peder Holbech.

Viktoria og Thomas Højby Hansen skal bruge lidt tid på at komme på plads, men forventer at kunne byde kunder velkommen omkring påske i det nye år.

Ejendommen er opført i 1916 og ombygget i 1984. Skolen blev nedlagt i 1964.