Fælles ansvar for bornholmsk energieventyr

Fælles ansvar for bornholmsk energieventyr
Arkivfoto: Ørsted
| ABONNENT | 5. DEC 2020 • 17:46
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
5. DEC 2020 • 17:46
LÆSERBREV

Nu er der et bredt flertal bag regeringens forslag om at opføre to energiøer til havvindmølleparker, hvoraf den ene bliver Energi-Ø Bornholm. Energistyrelsen og Energinet har stadig en række detaljerede undersøgelser foran sig, som forventes færdige i 2024. Selve etableringsfasen finder først sted senere.

Men inden da skal Bornholm have løst to store udfordringer:

Der skal findes løsninger, der sikrer, at Energi-Ø-projektet kaster flest muligt arbejdspladser af sig på Bornholm. Det skal se ved opkvalificering af bornholmsk arbejdskraft, skaffe faciliteter og miljø så arbejdskraft ovrefra vil slå sig ned på Bornholm, udvikle bornholmske virksomheder så de kan løfte nogle af opgaverne og meget andet.

Det skal sikres, at bornholmske energi- og forsyningsvirksomheder udvikles, så vi lokalt kan få mest muligt ud af den kæmpe mængde strøm, der fremover udvindes af naturens kræfter lige udenfor vores hoveddør.

Er det for naivt et ønske, at rivaliseringen mellem lokale energi- og forsyningsvirksomheder bringes til ophør. Og at for eksempel advokathonorarer og tilbagebetalingsjulegaver af for meget opkrævet varmeafgifter i stedet bliver brugt til fælles udvikling til fordel for Bornholms fremtid?

Vi har alle et ansvar for, at Energi-Ø Bornholm bliver et energieventyr for Bornholm.

Jens Christian Olsen
LO Bornholm
Paradisvej 3, Rønne