Unge om at være på kanten af samfundet: Det er vigtigt at blive mødt som menneske

På erhvervscentret i Aakirkeby sidder en gruppe unge mænd sammen med deres mentorer Bente Bresemann og Torben Kofod Ager i et enkelt indrettet lokale, som de dagligt mødes i.

Her går de i ungetilbuddet Klar Til Job. Et tilbud for dem mellem 17 og 30 år, der ikke er i uddannelse eller job, og som har brug for ekstra støtte for at komme dertil.

I dag er de fire unge mænd også mødt op på erhvervscentret for at tale med Bornholms Tidende. De fortæller, at de har det ambivalent med at skulle interviewes. De vil gerne fortælle deres historie og nuancere billedet af unge på kontanthjælp, men de vil også gerne passe på sig selv. Vi aftaler, at de kan forblive anonyme, så længe Bornholms Tidende kender deres rigtige navne. En enkelt af dem, Niklas Kaas Hansen på 22 år, vil gerne stå frem med navn.

Tilbud motiverede ikke

De har forskellige baggrunde og årsager til, at de ikke har job eller uddannelse, men de har det tilfælles, at de alle fire har været i mange af kommunens tilbud for unge, der ikke er klar til at tage en ungdomsuddannelse.

De har også det tilfælles, at de i dag er et bedre sted, end da de mødte hinanden her første gang for omtrent to år siden.

Niklas Kaas Hansen og hans tre kammerater vil gerne fortælle, hvordan de har oplevet at være igennem systemet som udsat ung.

– Jeg har været i tilbud, hvor der har været for mange mennesker til, at vi kunne åbne os og få noget socialt sammen. Jeg har også følt, at tilgangen i de tilbud har været meget strafbetonet. Altså at jeg blev straffet, hvis jeg ikke mødte op eller gjorde det, som man forventede af mig. Helt konkret har jeg oplevet at være i et tilbud, hvor jeg efter fire dages fravær blev sat til at skrabe hinkebaner af noget asfalt. Det var mit indtryk, at det var for at vise mig, hvem der bestemte. Men det var overhovedet ikke motiverende, og det gav mig endnu mindre lyst til at være der, fortæller Niklas Kaas Hansen.

Han oplevede, at de andre unge, han mødte, havde det på samme måde.

– Jeg vil ikke være efter noget personale. De har sikkert gjort det, de skulle, men jeg vil sige, at 90 procent af de unge, der var i tilbuddene, vil sige, at de ikke havde lyst til at være der, siger Niklas Kaas Hansen.

Et par af de andre nikker genkendende til hans fortælling, mens den tredje ikke er helt enig.

– Der er tilbud, som er fine nok, men der skal bare være forskellige tilbud til forskellige mennesker. Hvad der virker for den ene, virker måske ikke for den anden. I Klar Til Job er styrken, at vi ikke er så mange, så vi kan gå i dybden og arbejde individuelt med vores problemer, siger han.


Angst fyldte alt

De fire unge har eller har haft forskellige former for angst. Et par af dem har også været i misbrug fra en helt ung alder for at dulme deres angst.

Angsten har i perioder fyldt så meget, at det har været svært for de professionelle, der var tæt på dem, at hjælpe dem inden for rammerne i det kommunale system.

– Jeg har haft en god mentor, et fantastisk menneske, som gerne ville hjælpe mig, men som ikke havde tid nok til det. Han havde måske halvanden til to timer om ugen til mig, men jeg havde så meget angst, som vi først skulle deale med, at vi ikke kom ret langt med noget af det andet. Jeg ved, han havde de bedste intentioner, men bare ikke nok tid, fortæller Niklas Kaas Hansen.

Efter flere mislykkede forløb blev han visiteret til Klar Til Job. Her fik han Bente Bresemann og Torben Kofod Ager som mentorer, og de sørgede for at hente ham og køre ham til både misbrugsbehandling og samtaler hos en psykolog.

Dét og følelsen af, at der var nogle professionelle, der så udover hans misbrug og stod klar til at hjælpe stortset døgnet rundt, har ifølge Niklas Kaas Hansen hjulpet ham ud af et meget svært ungdomsliv.

De andre tre unge har samme oplevelse. En af dem fortæller, at han lige som Niklas Kaas Hansen er et helt andet sted i dag, end da han startede i tilbuddet for to år siden.

– Min sagsbehandler tilbød mig at komme i Klar Til Job, efter jeg mistede min far og min angst var på sit allerhøjeste. Nu har jeg været her i cirka to år, og vi er alle sammen kommet langt. Det går langsomt, det er babyskridt, men vi er også mennesker, der har ligget nede i et meget dybt hul, hvor man troede, der ikke kom nogen og hjalp. Jeg har haft invaliderende socialangst, men i dag kan jeg sidde her og være en del af et fællesskab og blive interviewet. Så der er sket meget, siger han.

Menneske før misbruger

En anden af de tre, der ønsker at være anonyme, fortæller, at han har været påvirket af de fire tilfælde, hvor unge bornholmere er døde af overdoser.

Han kender miljøet og har selv dulmet sine psykiske problemer med stoffer.

– Jeg tænker, at det kunne have været mig, fortæller han.

Selv havde han svært ved at stoppe sit misbrug, før han kom i Klar Til Job.


– Det er svært at stoppe et misbrug, når man har det psykisk svært og måske sidder overfor en sagsbehandler, hvor det føles som om, man bare er et arbejde, som han eller hun glæder sig til at få fri fra, siger han og fortsætter.

– Det er vigtigt, at man bliver mødt som menneske først og ikke bare som en kontanthjælpsmodtager, misbruger eller en med en hård barndom. Man skal bare mødes som menneske. Det er det, vi bliver her (i Klar Til Job, red.), og det er det, der gør, at man også selv får lyst til at forandre sit liv.

Han oplever fortsat, at unge bliver stigmatiseret, hvis de ikke er i arbejde eller under uddannelse, men er på kontanthjælp. At der ofte ikke er forståelse for, at der er en årsag til det.

– Det, vi har tilfælles her, er, at vi havde det psykisk dårligt og oplevede et pres fra alle sider. Folk har svært ved at forstå, at kontanthjælpsmodtagere ikke bare er på ferie, men måske har nogle svære ting, de skal arbejde på, før de kan passe et arbejde. Jeg tror måske, det går op for nogen her under corona, hvor alle skal være meget hjemme og nogle skal isolere sig, hvor hårdt det er. Det er der altså nogen af os, der har været i flere år, siger han.


Svært at sige højt

Han har som de andre tre været psykisk sårbar fra en ung alder, og han har oplevet, at det var svært at sige højt, før han mødte de andre i Klar Til Job.

– Det er svært at sige til sine venner, at man har det dårligt psykisk. Der er så mange, der siger, at de er smådeprimeret eller småangst. Det bliver nærmest gjort til en hverdagsting. Så kan man være bange for, at det ikke bliver taget seriøst, hvis man siger, at man har det svært, fortæller han.

De fire unge håber, at de med deres perspektiv i debatten om udsatte unge og misbrugsmiljøet kan være med til at bryde tabuet og sætte fokus på, hvad der kan hjælpe de unge ud af problemerne.