Ulla-Lise thim og Jørn Lund får nu mere tid til blandt andet at rejse. Arkivfoto: Allan Rieck

Jørn Lund er nået til punkt nummer 34

2002. Det er de fire sidste cifre i Jørn Lunds telefonnummer. Når man kender ham, giver det god mening. For landsstævnet i 2002 var i høj grad Jørn Lunds hjertebarn.

Det ville også have givet god mening, hvis der i Jørn Lunds telefonnummer havde været en reference til DGI-Hallen i Rønne. For den er i endnu højere grad end landsstævnet et hjertebarn for ham…

80 år

2002. Det er de fire sidste cifre i Jørn Lunds telefonnummer. Når man kender ham, giver det god mening. For landsstævnet i 2002 var i høj grad Jørn Lunds hjertebarn.

Det ville også have givet god mening, hvis der i Jørn Lunds telefonnummer havde været en reference til DGI-Hallen i Rønne. For den er i endnu højere grad end landsstævnet et hjertebarn for ham…

Lørdag den 5. december fylder Jørn Lund 80 år. I størstedelen af den tid, ret nøjagtig 55 år, har han været en aktiv leder inden for bornholmsk idræt. Det var i egenskab af formand for den store breddeidrætsorganisation DGI-Bornholm, at Jørn Lund havde en stor andel i, at landsstævnet kom til Bornholm i 2002, og at han havde en endnu større andel (sammen med Lasse Ipsen) i, at DGI købte den konkursramte tennishal i Rønne og lavede den om til DGI-Hallen, som for to år siden blev udvidet med en springhal.

De mange historier om et langt liv i idrætten fortælles i scrapbøgerne i “Jørns hule” i hans og hustruen Ulla-Lise Thims hjem i Store Torvegade i Rønne.

Punkt nummer 34

Historien om de mange års foreningsarbejde kan også sammenfattes i 33 punkter, som Jørn Lund har været så venlig at gøre det forud for mødet med Bornholms Tidende. For ligesom at skabe et overblik.

“2020 Foreningsarbejde slut – pensionist!”, står der i punkt nummer 34.

Jørn Lund lukkede og slukkede sit foreningsarbejde efter 22 år som formand for DGI-Hallen. Det skete i foråret 2020, sammenfaldende med, at han blev gjort ukampdygtig for en periode efter at være blevet opereret og fået et nyt venstre knæ. I september blev der takket af ved en reception i DGI-Hallen, og halinspektør Benny Hansen er nu også formand for den selvejende institution.

Der blev tid til haven

Man har i alle de år kunnet møde Jørn Lund på cykel i al slags vejr på vej til hallen, hvor han var arbejdende formand med mange praktiske gøremål.

Men Jørn Lund bedyrer, at han ikke kommer til at savne det eller andet foreningsarbejde.

– Se, hvad jeg har fået tid til at lave i sommer, siger Jørn Lund og viser rundt i den fine gårdhave, hvor han blandt andet har lagt chaussésten. Det klarede han uden at kunne ligge på det nye knæ, som stadig gør lidt knuder, men ikke gør ondt.

Nej, det er slut med foreningsarbejde. På bordet i stuen ligger B.S. Christiansens selvbiografi “Et liv på kanten”.

– Jeg har fået tid til at læse, og Ulla-Lise har nogle ideer til hvilke bøger, jeg skal læse, siger Jørn Lund og peger op på reolen. Her står blandt andre nogle af Kim Leines bøger fra Grønland.

– Vi har været i Grønland, og det var meget spændende, og vi har været på Færøerne, i Island og Skotland, fortæller Jørn Lund.

Han og Ulla-Lise har også været på fjernere mål som Gambia og Tibet, men Jørn er ikke længere til de lange flyrejser. Men rejses skal der fortsat, og håbet er, at det igen kan lade sig gøre at tage campingvognen og køre ned til Sydfrankrig, som parret har gjort det mange gange.

Årets fodermester

Jørn Lund voksede op hos sin mormor og morfar, gik i skole hver anden dag i syv år og kom på landet, da han var blevet konfirmeret.

Det var i ungdomsårene ved landbruget, at han formåede at blive den sidste bornholmer, der opnåede den flotte titel som årets fodermester. Pokalen for den indsats overrakte han mange år efter til nogle overraskede medlemmer af Bornholms Landboungdom, så pokalen kunne få nyt liv i dette regi.

Der var ikke noget arbejde at finde i landbruget, da Jørn Lund vendte hjem fra landbrugsskolen på Fyn. Han søgte i stedet ind ved forsvaret og gjorde i nogle år tjeneste som korporal og sergent ved Bornholms Værn.

Han fik et tip om, at der var en stilling ledig som pedel på Rønne Statsskole (gymnasiet), og her lærte mange generationer af bornholmske unge Jørn Lund at kende i årene fra 1968 til 1994. Han sluttede sit arbejdsliv på VUC-Bornholm og Bornholms Musikskole, Dams Gård i Rønne og gik på pension i 2003.

 

– Når man ser på billederne, er det sikkert meget godt, at der ikke kom flere end 15.000 til landsstævnet på Bornholm, mener Jørn Lund. Arkivfoto: Henning Sigvardsen

 

Det var et godt landsstævne

 

“Jeg har en tanke om, at vi skal holde landsstævne på Bornholm. Hvad siger du til det?”

“Det synes jeg lyder spændende. Kan andre, så kan vi også”.

Jørn Lund fortæller om ordvekslingen med daværende DGI-landsformand Leif Mikkelsen ved et arrangement i Jylland i sommeren 1997. Den snak kom til at danne optakten til Landsstævne 2002 på Bornholm.

Året efter blev det vedtaget, at Bornholm skulle have værtsskabet, selv om der også var meget skepsis på Bornholm, blandt andet om økonomien i arrangementet.

Jørn Lund trak sig i 2000 som DGI-formand, fordi det blev for meget for ham, da arbejdet med landsstævnet faldt sammen med, at DGI-Bornholm investerede i DGI-Hallen. Jørn Lund valgte at koncentrere de fleste sine kræfter i hallen, men havde under landsstævnet ansvaret for de frivillige.

– Det var et forvirrende landsstævne for os, der stod inde i midten. Men bagefter mødte jeg mange, der sagde, at det var et fantastisk landsstævne. Desværre svigtede jyderne os, men set i bakspejlet var det sikkert fint, at der “kun” kom 15.000, selv om nogle havde drømt om mange flere, siger Jørn Lund.

– Jeg har ikke fortrudt, at vi fik landsstævnet, for en gang imellem skal man sparke til og sige, at vi også skal prøve at være med. Man kan diskutere, hvad det kom til at betyde for Bornholm. Jeg tror på, at mange af deltagerne er kommet igen senere som turister.

Det er trist

Jørn Lund kalder det trist, at man ikke har fundet noget at bruge landsstævnestadion til – bortset fra den sporadiske brug af det, der har været på flere forskellige områder.

– Jeg håbede, at den kunstgræsbane, som skulle være bornholmernes, var blevet placeret der. Men det var der modstand imod blandt politikerne, fordi der manglede omklædningsfaciliteter. Men det kunne man have indrettet i containere, og så var det mere blevet alle bornholmeres bane, end den, der blev etableret på Rønne Stadion Nord, mener Jørn Lund.

– Nu hvor man havde problemer med parkering i forbindelse med Campus Bornholm, havde det også været oplagt at bruge landsstævnestadion. Det havde givet mange muligheder, også med boligbyggeri og et sportsareal, siger Jørn Lund.

 

Jørn Lund blev hyldet for sin indsats i DGI-Hallen, da der i september blev holdt reception. Foto: Jens-Erik Larsen

 

“Du er for resten blevet valgt ind i badmintonudvalget”

 

Jørn Lunds idrætsliv begyndte, da han var kommet på landet for at tjene hos Orla Sode, Dyndegård, i Nyker. Orla Sode var formand for både Nyker Idrætsforening og BASG & I (forløberen til DGI-Bornholm).

– Jeg begyndte at spille badminton i Nyker, og jeg kom med i bestyrelsen som sekretær og med i byggeudvalget, da vi skulle bygge klubhus. Det med at bygge har altid interesseret mig, og jeg ville egentlig gerne have været tømrer, siger Jørn Lund.

Det var også mødet med Orla Sode, der førte Jørn Lund ind i BASG & I/DGI – et engagement, der kom til at vare i 55 år.

– Dagen efter en amtsgeneralforsamling, som det hed, mødte jeg Orla Sode, og så sagde han: “Jørn, du er for øvrigt blevet valgt ind i BASG & I’s nye badmintonudvalg.”

– Jeg havde aldrig været til amtsgeneralforsamling, og nu var jeg altså blevet valgt ind uden at være til stede, griner Jørn Lund.

Allerede året efter var han formand for badmintonudvalget, og det var han i 18 år. Han blev senere næstformand for BASG & I/DGI, og i perioden 1996-2000 var han formand for DGI-Bornholm og med i DGI’s landsledelse.

Jørn Lunds mangeårige engagement har handlet om flere idrætsgrene. Han har blandt andet været initiativtager til at få petanquespillet udbredt på Bornholm. hol