Energinet gør klar til at sætte komplicerede forundersøgelser i gang

Energinet gør klar til at sætte komplicerede forundersøgelser i gang
Pressefoto
| ABONNENT | 3. DEC 2020 • 15:37
Af:
jakob-noermark
| ABONNENT
3. DEC 2020 • 15:37
ENERGI

Forundersøgelserne til energiøerne i Østersøen og Nordsøen vil snart blive indledt. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen pålagde i mandags Energinet at indlede processen med forundersøgelser. De skal være færdige inden første halvår af 2024.

"Forundersøgelsesprojektet vil blive det største, Energinet hidtil har gennemført. Et enormt areal på havet skal undersøges, ligesom en række undersøgelser skal laves i forbindelse med anlæg på land på Bornholm, Sjælland og i vestjyske kommuner," skriver Energinet i en pressemeddelelse.

– Der er tale om et kæmpestort forundersøgelsesprojekt. Alene på havet skal Energinet undersøge områder, der til sammen fylder lige så meget som cirka tre gange Bornholms areal. Vindmølleparker, kabler og anlæg til energiøerne vil krydse et virvar af sejlruter, fiskeområder, allerede planlagte havvindsområder, mineområder fra verdenskrigene og meget mere, siger Hanne Storm Edlefsen, vice president og øverste ansvarlig for Energinets arbejde med energiøerne.

Ved samme lejlighed reserverede ministeren formelt et større bruttoareal syd og sydvest for Bornholm til det gigantiske anlægsprojekt. Efter at arealreservationen er blevet offentliggjort, kan der ikke længere indgives ansøgninger efter åben dør-ordningen i de omfattede områder.

Travl fase

De kommende forundersøgelser spænder vidt. Der skal laves geotekniske, geofysiske undersøgelser af havbunden, ligesom påvirkningen af havmiljøet vil blive vurderet. Der vil blive taget hensyn til fisk og havpattedyr såvel som fuglene over havoverfladen, ligesom indvirkningen på fiskeri og sejladssikkerhed skal undersøges.

Forundersøgelserne skal danne grundlag for en overordnet strategisk miljøvurdering, der skal fastslå miljøkonsekvenserne på havet og på land, hvor der skal opføres tilslutningsanlæg. Vindmøllernes synlighed fra land vil indgå i analysen.

– Skibe skal på havet for at undersøge havbunden, ligesom vi skal undersøge, hvordan anlæggene kan etableres under bedst mulig hensyntagen til mennesker, dyr og natur. Vi går ind i en travl fase, hvor vi skal i dialog med såvel leverandører af de komplicerede undersøgelser som de berørte parter, for eksempel de kommuner, hvor der skal være landanlæg, siger Poul-Jacob Vilhelmsen, der er projektleder for Energinets opgaver i forbindelse med energiøerne i Nordsøen og i Østersøen, i pressemeddelelsen.

Havvindmølleparkerne i Østersøen skal efter planen opføres 20 kilometer fra kysten. I modsætning til energiøen i Nordsøen skal der ikke konstrueres en kunstig ø, idet de store transformationsanlæg skal placeres et sted på Bornholm. Herfra skal strømmen produceret på havet sendes videre til Sjælland og mindst ét andet land, formentlig Polen, i nye kabler.

Placering af landanlæg kendes ikke

Energinet skal som et led i forundersøgelserne også udarbejde "et plangrundlag for tekniske anlæg samt gå i dialog med relevante kommuner på land om at reservere areal til eventuelt fremtidige Power-to-X eller batterianlæg", oplyses det.

I en såkaldt finscreening, som Cowi i foråret lavede for Energistyrelsen, var et område lige nord for Hasle angivet som ilandføringsstedet til den bornholmske energiø.

Til Bornholms Tidende oplyste Energinets projektleder Poul-Jacob Vilhelmsen i juni imidlertid, at tegnestiften nord for Hasle blot skulle opfattes som "et tankeeksperiment", der er lavet for at have nogle faste antagelser at gå ud fra til screeningen. Da anlægget skal forbinde kabler havvindmølleparkerne med forbindelse til både Polen og Sjælland, kan hovedstationen placere langs det meste af den bornholmske syd-og vestkyst, hvor der måtte være plads. Og placeringen vil blive fundet under forundersøgelsen.

– I realiteten kunne du tage stationen op og trække den rundt langs kysten. Det vil komme helt an på forprojektet, sagde Poul-Jacob Vilhelmsen om placeringen af landanlægget, der har brug for et område på fire-seks hektar.

Trækfugle og rørledninger

Energistyrelsens finscreening pegede desuden på flere potentielle forhindringer, som de kommende undersøgelser i Østersøen skal beskrive nærmere.

Det gælder blandt andet traner og rovfuglearters trækruter, da havvindmøllerne kan risikere at skabe en barriere for ruterne og forårsage kollissioner. En del af havvindmølleområdet er desuden kategoriseret som et vigtigt overvintringsområde for havfugle som havlit, fløjlsand og sortand, og det anbefales, at der laves en detaljeret analysen af følsomheden af disse arter.

Generelt anser Energistyrelsen følsomheden for at være lav, når det kommer til menneskelige interesser i arealerne syd for Bornholm, men "kabler og eksisterende og planlagte rørledninger (henholdsvis Nord Stream 1 og Baltic Pipeline) har meget høj følsomhed", skriver Cowi i finscreeningen. Desuden skal der højdes for en lokal sejlrute og et øvelsesområde for tyske ubåde.

 
 

Energinet om forundersøgelser

Forundersøgelserne vil i hovedtræk bestå af følgende dele:

– Strategisk miljøvurdering på baggrund af den plan for de to energiøer, som Energistyrelsen leverer. Den strategiske miljøvurdering omfatter vurdering af planens miljøkonsekvenser på havet og på land, konsekvensvurdering for Natura 2000-områder samt synlighedsanalyser, hvis havmølleparker kan ses fra land.

– Geotekniske og geofysiske undersøgelser af havbunden i forbindelse med energiøerne, havvindmølleparkerne samt kabelforbindelser, herunder udlandsforbindelser. Undersøgelserne skal for eksempel afdække de geologiske betingelser for fundering af energiøerne, ligesom de skal lokalisere ikke eksploderede granater på havbunden, mv.

– På land skal Energinet anvise punkt for tilslutning af strømmen på land samt etablering af anlæg. Energinet skal forestå udarbejdelse af plangrundlag for tekniske anlæg samt gå i dialog med relevante kommuner på land om at reservere areal til eventuelt fremtidige Power-to-X eller batterianlæg.

– Supplerende undersøgelser af havmiljøet ud over de krav, der stilles til den strategiske miljøvurdering. Disse undersøgelser omfatter blandt andet hensyn til fugle, havpattedyr samt fisk, fiskeri og sejladssikkerhed. Men de omfatter også arkæologi på havbunden, herunder ikke mindst området i Nordsøen, hvor Jyllandsslaget fandt sted 1916.

– Energinet skal modne og udvikle udlandsforbindelser i samarbejde med udenlandske systemoperatører i de samarbejdslande, der indgås aftale med.

Kilde: Energinet