31-årig narkosigtet i grundlovsforhør

31-årig narkosigtet i grundlovsforhør
Retten i Rønne. Foto: Berit Hvassum
| ABONNENT | 3. DEC 2020 • 11:53
Af:
mads-westermann
| ABONNENT
3. DEC 2020 • 11:53
NARKO

En 31-årig mand blev torsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Rønne. Han er sigtet for mellem den 7. og den 8. oktober i år at have overdraget cirka 100 gram kokain til en anden person, som skulle videresælge stoffet.

Det er sket på en adresse i det centrale Rønne, som ikke må nævnes, fordi retten nedlagde delvist referatforbud fra grundlovsforhøret.

Manden blev anholdt onsdag formiddag klokken 9.42, men omstændighederne om hvor og hvordan han blev anholdt, er ikke kendt.

Chefanklager fra Bornholms Politi, Benthe Pedersen Lund, begærede efter at sigtelsen var blevet oplæst i retten, og kendelsen om referatforbud var blevet afsagt, dørene lukket. Et ønske, som trods protester fra Bornholms Tidende, blev imødekommet.

Detaljer i sigtelsen mod den 31-årige har på flere punkter et sammenfald med detaljer fra en sag, hvor en 27-årig mand fra Rønne i oktober måned blev varetægtsfængslet for at have gemt 120 gram kokain på sin bopæl.