Rie Hansen missede post med blot tre stemmer

Rie Hansen missede post med blot tre stemmer
Rie Hansen. Foto: Jacob Jepsen
| 2. DEC 2020 • 08:44

2. DEC 2020 • 08:44
FAGPOLITIK

Formanden for Foreningen Sandvig, Rie Hansen, stillede op til posten som faglig sekretær i BUPL ved forbundets kongres den 27. november.

Rie Hansen havde forinden siddet som formand for BUPL Bornholm i fire år, men mistede posten ved kampvalg tilbage i september. Hun fortalte dengang til Bornholms Tidende, at hun fortsat ønskede at arbejde fagpolitisk. Da muligheden bød sig, ville hun gerne prøve kræfter med fagpolitik på landsplan. Men det lykkedes ikke i denne omgang. Rie Hansen tabte valget med bare tre stemmer.

– Plan b ligger lige foran mig, jeg skal bare lige opdage den, skrev hun på sin facebook efter kongressen.