Black Lives Matter fik blæst sit budskab ud, men det er tvivlsomt, om nogen lyttede

DRABSSAG

Store Torv i Rønne dannede tirsdagen igennem ramme om et historisk sceneri, der fik mange rønneboer til at søge mod byens centrale plads for at følge med.

Første begivenhed, der trak folk til torvet, var dommen i drabssagen. Klokken 10 minutter over 12 forlod forsvarere og anklagere retsbygningen ad hoveddøren, hvor en snes reportere og kamerafolk ventede på at få deres reaktioner på de 14 års fængsel, som Mads og Magnus Møller blev tildelt af et enigt nævningeting.

Brødrenes forsvarsadvokater, der straks ankede drabsdommen og strafudmålingen, var fåmælte, mens Bornholms Politis chefanklager Benthe Pedersen Lund i sin kommentar på trappestenen til byretten bemærkede, at udgangspunktet for den offentlige opmærksomhed burde være en "grusom drabssag" og ikke "et medieshow".

Samtidig med den nationale presses kameraer kredsede om anklagerteamet, blev de dømte brødre, der voksede op nær Aakirkeby, kørt væk. Flere af de fremmødte på torvet var gået over til Sankt Mortens Gade for at levere et budskab til drabsmændene, som blandt andet fik at vide, at de var "nogle møghunde".

Anklagerne satte sig også hurtigt i en bil og rullede væk, men første kapitel af medieshowet var blot en forsmag på, hvad der ventede to timer senere.

Da alle sagens parter havde forladt centrum, og de fleste journalister havde sat sig til rette ved computeren for at skrive deres historier, stod Black Lives Matters talsperson Bwalya Sørensen alene tilbage uden for retsbygningen sammen med et udenlandsk filmhold fra Vice, der er i gang med at lave en længere dokumentarfilm om drabssagen på den danske ø.

Eftermiddagens andet kapitel – Black Lives Matter-demonstrationen og de lokale modsvar – begyndte to timer senere, da bussen med knap 30 aktivister ankom fra København. Bussen parkerede foran retsbygningen og fungerede som en effektiv omklædningsbarriere, mens de tilrejsende demonstranter begyndte deres synkroniserede kampråb og gjorde sig klar ved at binde de medbragte skilte med teksten "BLACK LIVES MATTER" omkring nakken.

Over for bussen stimlede venner og bekendte til Phillip Mbuji Johansen sammen på torvet. Den officielt anmeldte moddemonstration, der bestod af en god håndfuld bornholmere, havde taget plads foran springvandet med små "All Lives Matter"-papskilte, men vennerne udgjorde den største opposition til de tilrejsende aktivister. Efter måneders debat på internettet om motivet bag den brutale gerning i Nordskoven stod de to fraktioner ansigt til ansigt. De opbyggede frustrationer blev udløst, da de første tilrejsende aktivister krydsede gaden, og bussen trillede væk.

– Meget har I ret i, men ikke det her, lød det fra en af de bornholmske piger.

– Prøv og hør, de har været venner, råbte en anden.

– Sådan behandler venner ikke hinanden, svarede en af de sortklædte aktivister igen.

– Når man kan gå hen og sige, at det ikke kan være racisme, så er der et eller andet galt.


At kigge sig selv i spejlet

En del vrede var rettet mod Daniel Ndulu Billing – med kunstnernavnet Villaindulu. Han er vokset op på Bornholm og har i danske og udenlandske medier fortalt om, hvordan han oplevede racisme i sin barndom, indtil han som 15-årig flyttede til København.

De bornholmske venner, som i mange tilfælde både har kendt offeret og drabsmændene, har følt, at Daniel Villaindulu har givet sig ud for at være en nærmere ven af Phillip, end han reelt set var, og denne uenighed førte til nogle uværdige tilråb frem og tilbage mellem grupperne. Daniel Villaindulu blev bakket op af skuespilleren Karl Bille, der var meget fremme i skoene og havnede i flere ophidsede samtaler med bornholmere.

– Det gør ondt at kigge sig selv i spejlet, råbte Karl Bille på et tidspunkt til en af vennerne, som svarede igen ved at kalde ham "medieluder".

Konfrontationerne blev fulgt tæt af fotografer og mikrofonholdere. Selv de ældre kvinder fra moddemonstration blandede sig og forsøgte forgæves at overbevise Karl Bille og de andre aktivister.

Bornholms Tidende trådte et par skridt tilbage for at tale med Tobias Krähmer. Han har på den anden side påkaldt sig BLM-aktivisternes vrede, fordi han i dagene efter drabet fjernede et banner med teksten "no lives matter, until black lives matter" fra torvet.

Hvorfor er det vigtigt for jer venner at være til stede og ikke bare lade dem demonstrere?

– Det er meget simpelt. Det er, fordi de har slettet kritiske kommentarer på deres facebookside, siden det skete. De har ikke accepteret kendsgerningerne, og vi er pænt imod, at de misbruger sagen på deres egen propaganda. Det er realiteten, og det kan vi også bevise, sagde han.

Midt under interviewet dumpede en dåsesodavand ned fra luften.

– Bare fyr den tilbage, konstaterede Tobias Krähmer, inden han forklarede, at han er gået ind i debatten på Black Lives Matter Denmarks facebookside.

– Jeg har snakket med dem under tråden, og de har angrebet og truet mig.

Kender du nogen af dem på den anden side?

– Nej, jeg tvivler ærligt talt på, at nogen af dem er fra Bornholm. Jeg kender ingen af dem. Jo, Daniel, for han har kritiseret mig.

Den indledende konfrontation slutter, da Bwalya Sørensen kalder til samling ved at råbe:

– Everyone from Copenhagen...

– Go home, svarer en bornholmsk pige igen.


Politiet bad gruppen af unge bornholmere om at rykke tilbage, og herefter blev demonstrationerne en råbekamp på afstand.

"Black lives matter" (direkte oversat til "sorte liv betyder noget") blev mødt med et bornholmsk modsvar "All lives matter" (alle liv betyder noget").

– Prøv at se, jeg ryster bare, sagde Emma Saksaa til en veninde, mens de bevægede sig væk.

Hun er i flere tv-udsendelser og artikler trådt frem som af Phillips bedste venner, og til Bornholms Tidendes udsendte fortalte hun og en veninde, at de er oprørte over, hvad de opfatter som propaganda fra Black Lives Matter, hvis anti-racistiske budskab de ellers støtter generelt.

– Det, de siger, er fuldstændig forkert. Jeg protesterer på grund af Phillip. Phillip ville ikke ønske det her. Han ville synes, at det er fuldstændig langt ude. Han sidder og kigger ned på os tænker; "Er det her for mig? Kan jeg ikke få fred nu?" Det er respektløst faktisk at drukne ham i debatten om racisme.

Udefra set virker den her råben frem og tilbage uværdig for ham.

– Bornholm er et roligt sted, og vi holder meget af hinanden. Men det er noget, der slet ikke vedrører dem, og det er derfor, at vi støtter op om hinanden. Hvis en af drengene havde udtalt sig racistisk, ville vi kunne have set det, siger Emma Saksaa, som synes, at "All lives matter" er et bedre budskab.

– Vi har alle sammen et vist mål i vores liv. Vi er alle sammen ens – der er ikke så meget forskel, andet end farverne, forklarede Emma Saksaa.

Hvordan har du det ellers med dommen?

– Jeg synes, det er for lav en dom. Den er anket, og jeg håber virkelig, at de får længere tid end 14 år. Det, de har gjort, er så brutalt, og selv ikke i film har jeg set noget så brutalt.

Vennerne har hentet højttalere og spiller musik og bruger båthorn i et forsøg på at overdøve Black Lives Matter.

I kunne have valgt at sidde derhjemme og lade dem larme på torvet.

– Vi finder os bare ikke i, at de kommer her til øen og omtaler racisme, siger en anden veninde, som ikke ønsker at få sit navn i avisen. – Der har aldrig været racisme i denne sag. Og det har alle de uddannede mennesker, som har arbejdet med det i politiet i flere år, også sagt. De undersøger tingene så godt, som de kan, siger hun og slutter af med den vigtigste pointe – netop dén pointe, som gør særligt ondt på de bornholmske venner.

– De kender ikke Phillip overhovedet, og det er det værste.

Langsomt løjede moddemonstrationen af. En efter en listede bornholmerne væk, og de fleste søgte ud til bålhytten, mens Black Lives Matter fortsatte deres aktion på torvet i et par timer.

– Ingen racister i vores gader, gjaldede demonstranterne taktfast, da Bornholms Tidende var på vej væk og passerede to ældre kvinder, 1der som tilskuere til postyret rystede på hovedet over tilråbet.

– Så synes jeg, at de skal rejse hjem. Det er dem, der er racister.

Black Lives Matter fik blæst deres budskab ud, men det er tvivlsomt, om nogen i Rønne lyttede.