Nordskovsagen kan få et af to udfald: Drab eller dødsvold

DRABSSAG

Kort efter klokken 17 mandag afsluttede forsvareren for den yngste af de to drabstiltalte brødre i Nordskov-sagen, advokat Henrik Stagetorn, sin procedure i spørgsmålet om de to brødres skyld, og de tre juridiske dommere og de seks nævninge trak sig tilbage for at votere.

De skal tage stilling til, om de to brødre, som har erkendt, at det var dem, der natten til den 23. juni i år tævede den 28-årige Phillip Mbuji Johansen til døde i en bålhytte i Nordskoven ved Rønne, er skyldige i drab, sådan som anklagemyndigheden mener. Eller om de blot skal dømmes for vold med døden til følge, sådan som de selv har erkendt, og som deres forsvarere har argumenteret for.

Brændte mobiltelefon

I den 20 minutter lange procedure for anklagemyndigheden, som blev fremlagt af anklagerfuldmægtig Anne Moe, argumenterede hun for, at de to brødre burde have vidst, at den massive vold, de udsatte Phillip Mbuji Johansen for, kunne betyde, at han døde af det, og at de dermed implicit har accepteret, at det kunne ende med drab.

– Det er muligt, at de tiltalte oprindeligt kun ville øve vold, men for hvert spark, slag og læsion, så kom de tættere et drab. Og i og med, at de fortsætter med at udøve volden, så har de accepteret, at Phillip Mbuji Johansen ville dø, sagde hun.

Anne Moe fremhævede også, at noget af det sidste de to brødre ifølge politiets efterforskning gjorde, inden de ved to-tiden om natten efterlod deres bevidstløse offer i skovbunden, var at tage hans mobiltelefon og hans sko og kaste dem på bålet.

Udelukker andre muligheder

– Hvis det ikke havde været de tiltaltes hensigt, at Phillip skulle dø, så havde det mest naturlige været at ringe efter en ambulance, så han kunne få hjælp. I stedet vælger de at tage hans mobiltelefon og brænde den på bålet, og derved afskærer de ofret fra selv at ringe efter hjælp, fortsatte Anne Moe og slog fast, at de to brødres handlinger – efter anklagemyndighedens mening – udelukker alle andre muligheder, end at de to brødre havde til hensigt at dræbe Phillip Mbuji Johansen.

– De tiltaltes handlinger bærer præg af, at de enten tror, han allerede er død, eller at han vil dø af den vold, de har udsat ham for, rundede Anne Moe af, inden hun begyndte at drage paralleller til en række tidligere straffesager, som ligner den aktuelle sag.

Det var sager, hvor de tiltalte har udsat et offer for så grov vold, at ofret døde, og hvor retten endte med at vurdere, at de tiltalte burde have indset, at volden ville føre til ofrets død. Og hvor retten derfor endte med at dømme de tiltalte for drab.

Skader var ikke enkeltvis dødelige

Den ældste tiltalte brors forsvarer, advokat Peter Secher, begyndte sin procedure med at afvise anklagerens påstand om drab. Han mente i stedet, at hans klient skulle dømmes efter straffelovens bestemmelser om "vold med døden til følge".

Peter Secher gik blandt andet i rette med de sager, som anklager Anne Moe havde draget paralleller til, og påpegede, at de kvæstelser, som ofrene i de sager var blevet påført, var markant anderledes end de skader, som de to brødres vold havde påført Phillip Mbuji Johansen.

– Skaderne i de sager, som anklageren fremdrager, adskiller sig væsentligt fra skaderne i denne her sag, hvor ingen af de skader, som Phillip Mbuji Johansen blev påført, isoleret set er dødelige.

Peter Secher fortsatte sin procedure med at gennemgå forskellige argumenter for, at det ikke var brødrenes mening, at deres offer skulle dø af den vold, de udsatte ham for.

Skulle lide

Han vendte gentagne gange tilbage til vendingen "atypisk drabsmetode", som omdrejningspunkt for hans argumentation.

– Han (Phillip Mbuji Johansen red.) blev mishandlet, men at efterlade ham i live, det er en atypisk drabsmetode, sagde han.

– At medbringe et livsfarligt våben og ikke bruge det til at påføre livsfarlige skader, det er atypisk, fortsatte Peter Secher og refererede dermed til, at begge brødrene har erkendt, at de havde kniv med til bålhytten, men hævder at de ikke har brugt den.

Sidstnævnte står i modsætning til, at obduktionen viste stiksår på begge ofrets hænder, som ifølge retsmedicineren kun kan være påført med en skarp æg.

– Det var ikke dødelige skader, fremhævede Peter Secher.

At de to tiltalte brødre kastede Phillip Mbuji Johansens mobiltelefon og sko på bålet, inden de forlod ham hjælpeløs og mishandlet ved bålhytten, mente Peter Secher ikke var et argument for, at brødrene ønskede, at deres offer skulle dø.

– Det viser, at han skulle ligge alene og lide. Ikke at han skulle dø, lød hans argument.

Kan ikke bevise intention

Han fortsatte derefter på samme måde, som anklager Anne Moe havde gjort det, med at gennemgå en række straffesager, som han mente underbyggede argumenterne mod en dom for drab og for en dom for vold med døden til følge.

– Man kan ikke dømme de tiltalte for drab, for anklagemyndigheden kan ikke bevise, hvad deres intention med volden var, fortsatte Peter Secher sin forsvarstale, som han rundede af med at konkludere, at der ikke er tale om drab, fordi de tiltalte efterlod deres offer i live, og fordi ingen af de skader, de havde påført deres offer, enkeltvis var årsag til, at han døde.

Den yngste brors forsvarer, advokat Henrik Stagetorn, argumenterede i sin procedure om skyldsspørgsmålet også imod, at der er tale om drab.

– Det var mishandling, og det er der ikke noget sympatisk at sige om, medgav han og fortsatte med, ligesom Peter Secher, at påpege, at ingen af de 39 kvæstelser, som Phillip Mbuji Johansen var blevet påført, isoleret set havde ført til hans død.

– Det er med til at underbygge, at der ikke er det nødvendige fortsæt til at dræbe, sagde Stagetorn og fremdrog en lang række tidligere sager, hvor der havde været øvet lige så grov vold som i den aktuelle, men hvor det trods voldens grovhed ikke var tilstrækkeligt til at fælde dom for drab.

– Jeg lægger vægt på, at Phillip var i live, ingen af læsionerne medførte enkeltvis døden, og der var ikke noget fortsæt til drab, sluttede han sin procedure.

Skyldsspørgsmålet

Når retssagen genoptages i dag, tirsdag, klokken 9, så er et første programpunkter stillingtagen til skyldsspørgsmålet. Her skal de seks nævninge – tre kvinder og tre mænd – afgøre, om de to tiltalte skal dømmes for drab, eller om de, som forsvarerne argumenterer for, og som de tiltalte selv har erkendt, skal dømmes for vold med døden til følge.

Uanset hvad resultatet bliver, så kræver det, at mindst to af de juridiske dommere og mindst fire af nævningene støtter afgørelsen.

Når skyldsspørgsmålet er afgjort, og man ved, hvad de to tiltalte skal dømmes for, skal anklageren og de to forsvarere igen procedere.

Denne gang om strafudmålingen.

Her vil forsvarerne forsøge at få deres klienter idømt så mild en straf som muligt, mens anklagemyndigheden sandsynligvis vil trække i den modsatte retning.

Hvis nævninges afgørelse af skyldsspørgsmålet ender med, at brødrene er skyldige i drab, så går strafferammen fra fem års fængsel til fængsel på livstid.

Hvis nævningende derimod vælger at følge forsvarerne, så kan der i særligt skærpende tilfælde idømmes indtil 10 års fængsel.

Ser man på tidligere retspraksis i tilsvarende sager, så vil den dom for drab sandsynligvis udløse 12-14 års ubetinget fængsel, mens strafudmålingen ved en dom for vold med døden til følge sandsynligvis vil ligge i omegnen af seks års ubetinget fængsel