Leder: Ignorerer personlig fejlfinding

LEDER

Samfund har altid haft stemmer, der tilhørte mennesker, der måske havde så lidt rigtigt og vigtigt at lave, at de i stedet har brugt tiden på at korrigere andres gøren og laden. Stemmer, der ofte er bedrevidende og korrigerende, og som derfor måske opfatter sig selv som repræsenterende et særligt ideal, som andre skal belæres om.

Sandheden er dog, at det er helt omsonst at forsøge at efterleve denne særlige facitliste, for stemmernes egentlige ærinde er ikke at bidrage til et bedre fællesskab, men snarere at skabe opmærksomhed omkring sig selv. Det er kort sagt ikke et facit, de søger – men alene fejlfinding.

De pisker en stemning op og nyder den umiddelbare respons, som følende mennesker ofte kommer til at give dem, fordi man jo som dannet menneske reagerer instinktivt og umiddelbart på andres ytringer.

Kasper Vegeberg Enstrøm i Nexø udpegede forleden meget præcist problemet over for Bornholms Tidende, samtidigt med at han fremhævede regionens mange andre lyksaligheder.

”Pludselig ser man så den her meget destruktive tone nogle steder, men opdager også hurtigt, at der er tale om meget få mennesker, der repræsenterer den. Men fordi det godt nok er en stor ø, men et lille lokalsamfund, fylder det rigtig meget. Det findes alle steder, at folk skriver grimt til hinanden, men her bliver det mere personligt, end jeg er vant til at se, mere mobbende,” som han forklarede.

 

Det er 1. december.
Vi skal være gode ved hinanden.
Vi skal rumme og favne hinanden.
Tilgive

 

Før i tiden ville miseren gå i sig selv. Snart ville det sunde samfund identificere disse stemmer og lære at leve med dem uden at bruge for megen energi på dem. De ville få deres plads og hylde i samfundet. Være tålt.

Men den går ikke længere. For internettet og såkaldt sociale medier, der ofte snarere er usociale medier, betyder, at de korrigerende, bedrevidende og destruktive stemmer opnår en langt større udbredelse end de fortjener.

Og snart har vi en sproglig byld af bedrevidenhed, korrektion og irettesættelser, der som en materie flyder mellem os, som måske ligefrem ved navns nævnelse nedgør andre mennesker.

Det er nedbrydende. Og der kan blive skabt reel nervøsitet for at blive hængt ud, som når man som ny og usikker elev krydsede skolegården og var bange for at blive mobbeoffer, hvis nogen fandt på at udpege en.

Facebook og andre sociale medier er en ukontrolleret skolegård, der mangler en myndig gårdvagt. Og hvor dem, der taler grimt, kan bestemme mere end indholdet af deres tale ellers berettiger til. Ordene rammer kystlinjen, preller tilbage og kan ikke komme videre. De bliver på Bornholm og omringer os.

Det er 1. december. Vi skal være gode ved hinanden. Vi skal rumme og favne hinanden. Tilgive. Vi skal også favne dem, der umiddelbart opfører sig frastødende sprogligt. Det gør vi bedst, ved at lade dem råbe og gjalde, men ignorere deres negative budskaber. Og ved at sende venlige ord til dem, det går ud over.