Forsvarere går efter 12 års fængsel

Forsvarere går efter 12 års fængsel
Retten i Rønne. Foto: Berit Hvassum
| 1. DEC 2020 • 09:53
Af:
mads-westermann

1. DEC 2020 • 09:53
Modsat anklagemyndigheden, så mener forsvarerne for de to brødre, der tidligere tirsdag blev kendt skyldige i drabet på Phillip Mbuji Johansen, ikke at der er skærpende omstændigheder ved drabet.

De argumenterer begge for, at de to brødre kun skal idømmes 12 års fængsel.

Den ældste brors forsvarer, advokat Peter Secher, fremlagde blandt andet en række sager, som efter hans vurdering var grovere end drabet på Phillip Mbuji Johansen, men som alligevel kun havde resulteret i en fængselsstraf på 12 år, hvilket er den sædvanlige straf for drab, når der ikke foreligger skærpende omstændigheder.

Den yngste brors forsvarer, advokat Henrik Stagetorn, fremlægger ligeledes en række domme, som underbygger hans påstand om, at der ikke er skærpende omstændigheder. Det er blandt andet to domme fra to drabssager, hvor ofrene var hjælpeløse og hvor gerningsmændene blev idømt 13 års fængsel.

– Der er ingen skærpende omstændigheder af den karakter i denne sag, sagde Henrik Stagetorn under sin procedure.