Bombningen af Rønne sat i restaureret relief

HISTORIE

Nørregade 18 i Rønne er et hus med en historie, hvilket man fornemmer alene ved at studere hoveddøren – den har en særlig karakter og hvisker og tisker faktisk om år, der er gået.

Det samme kan man sige om træporten til bagsiden af huset fra Møllegade, også den er ganske speciel, og kigger man efter, opdager man nogle bogstaver, som fortæller, at her boede engang den bornholmske sten- og billedhugger Christian Koefoed (1882-1957), hvilket der stadig er tydelige spor af. Han havde butik ud mod Nørregade, derfor den flotte dør.

Men ikke mindst hænger der også over porten i Møllegade et relief, som viser den forfærdelige 7. maj 1945, da resten af Danmark fejrede, at krigen var ovre, men Rønne – og også Nexø – blev bombet sønder og sammen af russiske fly.

Et lyspunkt på selve den matrikel, vi her omtaler, var det naturligvis, at lige præcis dette hus ikke blev ramt, hvilket også fremgår af relieffet. "1945 – dette hus blev stående", kan man således læse.


Hvad angår historiens vingesus, står der også inde i gårdhaven en mandshøj figur af en viking støbt i beton, som Christian Koefoed faktisk havde testamenteret til Forsvarsmuseet, som dog viste sig ikke at være interesseret.

Siden 1979 har ægteparret Birgit Stoltz Andersen og Jannik Stenberg boet i huset og nydt godt af dets mange finurligheder, og en af disse har Birgit brugt noget tid på at sætte fint i stand, nemlig Christian Koefoeds relief af bombningen.

– Hele Rolighedsgade henne om hjørnet blev jo bombet, så han har været meget glad for, at hans hus blev stående, siger hun og viser os hen om hjørnet af muren ind til gårdhaven, hvor der på fortovet også står en af billedhuggerens figurer, en bjørn, placeret højt på en søjle, hvorpå der står "Her standsede den russiske bjørn".

– Ligesom man siger det her med, at et sommerfuglevingeslag på den ene side af kloden kan starte en orkan på den anden, så skete der det, da jeg første gang malede bjørnens øjne blå, at Berlinmuren faldt, ler Birgit Stoltz Andersen og fortsætter:

– Så det er måske på tide, jeg frisker den blå farve op igen.


Naivistisk stil

Hele huset, hvoraf i hvert fald det ud mod Nørregade er fra 1856, havde længe trængt til en renovering, hvilket det for nylig har fået, og derfor har hun fundet det passende også at give relieffet over porten en omgang. Først er det blevet pudset op, og efterfølgende har hun, som er uddannet arkitekt og tidligere formand for den lokale arkitektforening, selv været i gang med malerpenslerne.

– Vi har malet alt, for- og baghus, i Keim Silikat-maling, som dels er meget miljørigtig, men hvor silikaten også går ind og arbejder med pudsen, så den er farvebestandig. Det er en stor fordel, og Keim Silikat sponsorerede fem dåser, så jeg selv kunne gå og blande farverne til relieffet. De syntes, det var et skægt relief, og fordi det er lidt naivistisk i sin stil, tænkte jeg, at hvis jeg nu maler det i tegneseriestil, så passer det nok til hinanden. Det er også en slags folkekunst, og der er masser af folk, der er gået forbi og har givet mig kommentarer om både huset og relieffet, mens jeg har stået og malet det.

Hvad siger folk?

– Blandt andet er der nogen, som aldrig før havde lagt mærke, at relieffet er der! Det kan jeg nu slet ikke forstå.

De bemærkede det ikke, før du stod der og malede på det?

– Nej, netop. Det er pudsigt, siger Birgit Stoltz Andersen.

– Jeg har engang malet det lidt med noget plastmaling, men det er for længst falmet væk. Nu regner jeg med, at det kan holde i 50 år.