Aktivisterne fra Black Lives Matter holdt under mindehøjtideligheden i Nordskoven et minuts stilhed for Phillip Mbuji Johansen, mens de lå på ryggen. Foto: Berit Hvassum

Black Lives Matter blev mødt af tavse, skuffede bornholmere ved bålhytten

Da bussen med aktivister fra Black Lives Matter Denmark ankommer til Nordskoven, er knap 30 bornholmske venner og bekendte til den dræbte Phillip Mbuji Johansen allerede mødt op. De har tændt et bål og lagt roser, inden politiet beder gruppen trække sig væk fra hytten, hvor drabsofferet i juni blev mishandlet til døde.

Flere i vennegruppen var kede af, at Black Lives Matter havde fået lov af politiet til at demonstrere netop ved bålhytten, der siden tragedien er blevet brugt som et mindested.

– Vi bruger det som et mindested. Vi kommer og lægger blomster her hele tiden. Men at de skal have lov til at komme herned og demonstrere, er på ingen måde i orden. Vi er her ikke for at demonstrere. Vi har moddemonstreret på torvet, men det er ikke derfor, vi er her. Vi er her, fordi vi ikke synes, det er retfærdigt, at de skal have lov til at ødelægge stedet for os, siger en berørt veninde til vicepolitiinspektør Henrik Schou, som havde bedt dem rykke sig væk.

– Jeg anerkender fuldt ud, at der er mange følelser involveret. Det er bare en grundlovssikret ret, at man kan demonstrere, og den ret har I også, svarer Henrik Schou.

Mobillys på stribe

I sidste ende føjer gruppen politiet og rykker væk. De går ikke hjem, men tager plads imellem nåletræerne og tænder deres mobiltelefoners lygte.

– Vi har fået at vide, vi må stå ti meter væk, siger en ung kvinde til et par venner, mens de skridter væk fra hytten. Klokken er 17, og mørket har lagt sig, da bussen ruller ind ad grusvejen.

En enkelt af vennerne afviser dog i første omgang at flytte sig. Han fortæller politifolkene, at han opholder lovligt på et offentligt sted, og først da en veninde siger “Der skal ikke være ballade dér, hvor han er død”, rejser den trodsige mand sig fra sin plads og stiller sig ud i halvcirklen til de andre.

En enkelt kammerat tøvede med at forlade bålhytten i protest mod Black Lives Matter-demonstrationen på kammeraternes mindested for Phillip Mbuji Johansen. Han rejste sig og sluttede sig til de andre bornholmere, inden politiet skred til anholdelse. Foto: Berit Hvassum

Indskærper behov for stilhed

De kommer til at vente en rum tid, før Black Lives Matter er parate til at begynde deres ceremoni. Imens indskærper de lokale over for hinanden, at de skal tie stille og ikke provokere modparten, sådan som det var sket på Store Torv tre timer forinden.

– Det skal være dem, der starter, siger en fyr.

– Nej, vi skal heller ikke begynde på noget, hvis de starter, korrigerer en kvinde.

Og sådan, i respektfuld tavshed, går det næsten hele vejen igennem ceremonien.

Black Lives Matter-aktivisterne havde planlagt at gå i formation igennem skovbrynet til musik af Billie Holiday, men da der er knas med højttaleren, ender de med at indfinde sig ved hytten i stilhed. De forreste lægger kransen til minde om Phillip, hvorefter gruppen stiller sig i en rundkreds. Anført af talsperson Bwalya Sørensen går Black Lives Matter i gang.

Say his name, siger hun.

– Phillip Mbuji, brummer de andre i kor.

Say his name.

– Phillip Mbuji.

Bwalya Sørensen: – No justice. (Ingen retfærdighed, red.)

Koret: – No peace. (Ingen fred, red.)

No justice.

No peace.

Mens Black Lives Matter afsluttede deres demonstration med en mindehøjtidelighed i Nordskoven, stod en gruppe af afdødes venner 25 meter væk. Der var cirka lige mange til stede i de to grupper, der efter måneders debat på internettet tirsdag stod ansigt til ansigt. Foto: Berit Hvassum

Ryggen mod skovbunden

I en halv snes minutter fortsætter ekko-ritualet med forskellige budskaber, der er en gentagelse af slagordene fra Store Torv og søndagens demonstration i København.

Nu er aktivisterne nået til det symbolske punkt, hvor de lægger sig ned på skovbunden, men her blander de lokale sig.

– Er vi racister på Bornholm? lyder det pludselig fra en mandestemme.

– Nej, svarer de lokale i kor.

Kort efter gentages spørgsmålet, men denne gang tysser de andre venner, og resten af tiden er den ydre halvcirkel tavs. Aktivisterne reagerer ikke på bornholmernes tilstedeværelse omkring dem.

Efter hun har gået rundt om de liggende demonstranter og filmet deres liggende aktion, beder Bwalya Sørensen på engelsk om afholdelse af ét minuts stilhed. Roen sænker sig, og efter en hektisk – og til tider uværdig – eftermiddag, opstår et rum til eftertænksomhed omkring arnestedet for ondskaben. Det er, som om de to grupperinger mødes i stilheden.

Black Lives Matter lagde en krans til ære for dansk-tanzanianske Phillip Mbuji Johansen under ceremonien ved bålhytten i Nordskoven. Foto: Berit Hvassum

Punktummet kunne være sat her, men Black Lives Matter har også en tale og en digtoplæsning på programmet. Medierne og politiet – begge professioner er talstærkt til stede i skoven – får hård kritik fra en afrodansker, der ikke kendte Phillip Mbuji Johansen, men føler sig knyttet til ham på grund af deres fælles baggrund. I sin tale affejer hun de bornholmske venners afvisning af racisme som motiv.

– Min mavefornemmelse fortæller mig noget andet, siger hun og pointerer, at tilstedeværelsen af et andet muligt motiv ikke burde få politiet og myndigheder til udelukke, at en hadforbrydelse er fundet sted på dette sted i Nordskoven for godt fem måneder siden.

Påstanden om racisme hos drabsmændene adskiller de tilrejsende i rundkredsen og de tavse bornholmere med mobillyset 25 meter derfra – og ikke meget tyder på, at tirsdagens demonstrationer bragte parterne nærmere en fælles forståelse.