Anklager: En grusom sag – og ikke et medieshow

Anklager: En grusom sag – og ikke et medieshow
Benthe Pedersen Lund. Foto: Jacob Jepsen
| 1. DEC 2020 • 12:35
Af:
tommy-kaas

1. DEC 2020 • 12:35
Chefanklager fra Bornholms Politi, Benthe Pedersen Lund, er tilfreds med den dom på 14 års fængsel, som de to brødre, Mads Møller og Magnus Møller, tirsdag blev idømt for drabet på 28-årige Phillip Mbuji Johansen.

– Det er svært at være andet end tilfreds, når det ender med 14 år, siger Benthe Pedersen Lund.

Hun kalder det en på alle måder tragisk sag – sagen, hvor de to brødre tævede deres 28-årige offer til døde ved en bålhytte i Nordskoven.

– Det er en grusom drabssag, og det skal være udgangspunktet – og ikke det her medieshow, siger Benthe Pedersen Lund.

– Men derimod at en ung mand har mistet livet, og i virkeligheden to familier, der er ødelagt. En, der har mistet en, og en, hvor to skal mange år i fængsel, siger hun.