Paradisbakkeskolen er for femte år i træk en certificeret Rettighedsskole under Unicef. Liva Alfrida Holm Jensen fra 8.c sidder på i skolens Rettighedsråd og i Det Nationale Rettighedsråd, hvor hun er med til at sikre andre børn og unge bedre trivsel og medbestemmelse i skolen. Foto: Berit Hvassum

‘Jo flere skoler, der bliver rettighedsskoler, des bedre bliver trivslen for børnene’

Paradisbakkeskolen er på femte år en certificeret "Rettighedsskole". Det er et initiativ under Unicef, der betyder, at skolen har fokus på blandt andet elevtrivsel ved aktivt at arbejde med elevdemokrati og medbestemmelse. Det sker ved, at skolens såkaldte Rettighedsråd, der er en form for avanceret elevråd, arbejder med klassernes baselineundersøgelser, tryghed og gennem Børnekonventionen sikrer, at alle elever bliver hørt og dermed sørger for, at skolen bliver mere demokratisk. En af de elever, der sidder i Paradisbakkeskolens Rettighedsråd er Liva Alfrida Holm Jensen. Hun er 14 år og går i 8.c. Hun er med i skolens Rettighedsråd for tredje år i træk – hver klasse har som udgangspunkt én repræsentant i skolens Rettighedsråd, og derudover sidder hun i Det Nationale Rettighedsråd. (DNR) Her er hun blevet valgt til at sidde sammen med ni andre skoleelever, der er valgt fra Unicefs i alt 48 Rettighedsskoler i Danmark. Det er andet år, hun er med her.

SKOLE

Paradisbakkeskolen er på femte år en certificeret “Rettighedsskole”. Det er et initiativ under Unicef, der betyder, at skolen har fokus på blandt andet elevtrivsel ved aktivt at arbejde med elevdemokrati og medbestemmelse. Det sker ved, at skolens såkaldte Rettighedsråd, der er en form for avanceret elevråd, arbejder med klassernes baselineundersøgelser, tryghed og gennem Børnekonventionen sikrer, at alle elever bliver hørt og dermed sørger for, at skolen bliver mere demokratisk. En af de elever, der sidder i Paradisbakkeskolens Rettighedsråd er Liva Alfrida Holm Jensen. Hun er 14 år og går i 8.c. Hun er med i skolens Rettighedsråd for tredje år i træk – hver klasse har som udgangspunkt én repræsentant i skolens Rettighedsråd, og derudover sidder hun i Det Nationale Rettighedsråd. (DNR) Her er hun blevet valgt til at sidde sammen med ni andre skoleelever, der er valgt fra Unicefs i alt 48 Rettighedsskoler i Danmark. Det er andet år, hun er med her.

DNR mødes flere gange om året, hvor der arbejdes med årets rettighedsresolution, som rådsmedlemmerne på et møde fastlægger i oktober.

– I år handler resolutionen om børns mentale sundhed. Det har været et svært år på grund af covid-19, og det har påvirket mange unge mentalt, så vi vil gerne have, at der kommer et øget fokus på det, siger Liva Alfrida Holm Jensen og forklarer, at Unicef hvert år udstikker et overordnet emne, som det er meningen, at Rettighedsrådene skal arbejde med.

– Overemnet for alle Rettighedsskolerne i år er “build back better”. Det betyder, at vi skal komme ud på den anden side af coronakrisen med et samfund, der er bedre end det, vi kom fra, siger hun.

Resolutionen tages med til skolerne

Når DNR så har udarbejdet en fælles resolution, er det meningen, at landets Rettighedsskoler skal arbejde målrettet med den. Det gør Paradisbakkeskolen også, og arbejdet med resolutionen i skolens Rettighedsråd er med til at sikre trivslen for eleverne, fortæller skoleleder Pia Tofte.

– At være en Rettighedsskole betyder, at hele skolen aktivt arbejder for mere demokrati og medbestemmelse og derved en bedre trivsel for alle. Vi har forbedret mange ting på skolen, siden vi blev en rettighedsskole. Vi har forbedret de sociale og de fysiske rammer, især efter at børnene har fået lov til at komme til orde. Det er dem, der er eksperterne, når det kommer til det at være skoleelev, siger hun.

– Det at være rettighedsskole giver selvfølgelig en del ekstra arbejde. Men det er arbejde, vi ønsker at lave. Når der er er temauge og projekter, bruger vi det aktivt. Projektopgaver kan for eksempel tage udgangspunkt i FN’s Verdensmål, og vi skal hele tiden af fokus på, at eleverne er med til at bestemme. Børn og unge i dag er meget mere oplyste og er meget mere samfundsbevidste, end vi var i deres alder, siger Pia Tofte.

Når man er en Rettighedsskole kommer der også nogle krav, som man skal opfylde. Skolen skal blandt andet lave baselineundersøgelser to gange om året. Det er nogle trivselsmålinger, der er mere dybdegående end de ellers almindelige nationale trivselsundersøgelser, der typisk bare er et spørgeskema.

– Med baselinen ser vi på, hvad der skal gøres bedre. Vi laver statistik og analyserer på svarene, og vi diskuterer resultaterne ude i klasserne. På den måde finder vi ud af, hvad der skal laves om, forklarer Pia Tofte.

Liva Alfrida Holm Jensen bidrager:

– Det første år, hvor vi var med som Rettighedsskole, var det toiletforholdene, der fik en kæmpe forbedring. Det har tidligere været ret slemt med dem, så det skulle være slut med, at folk bare gik og holdt sig. Derudover har der manglet nogle siddeområder og bedre rammer for frikvartererne. Det er blevet meget bedre, efter at vi blev en Rettighedsskole, siger hun.

Medbestemmelse modner eleverne

Som medlem af både Paradisbakkeskolens Rettighedsråd og Det Nationale Rettighedsråd bruger hun en del tid på at forberede sig og gå til møder. Hun anslår, at hun måske ugentlig bruger en time af sin fritid på arbejdet. Nogle gange mere, når hun også skal rejse over. Men det er tid, hun nyder at bruge.

– Jeg synes, det er fedt at være med til. Jeg får lov til at sige min mening, og jeg oplever, at der er nogen, der lytter til mig. Jeg er glad for, at jeg er med til at kunne gøre en forskel for andre børn og unge, siger hun.

– Liva har også modnet sig meget af at have det ansvar, som hun har, når hun er med i både skolens rettighedsråd og DNR, siger Pia Tofte.

– Det gælder faktisk alle eleverne. For børnene betyder det noget at kunne bryste sig af at være en rettighedsskole. De ved, at de har en stemme, og den bliver hørt. Det er med til at give mere trivsel, når der er fokus på børnenes medbestemmelse og elevdemokrati, siger skolelederen og forklarer, at de demokrati- og rettighedsbevidste elever, også til tider udfordrer skolens ledelsesbeslutninger.

– Det tvinger ledelsen til at tage elevhenvendelser seriøst, når man får en skriftlig klage, hvor der bliver henvist til en artikel i børnekonventionen. For eksempel havde vi en diskussion med de større elever, fordi vi ændrede i nogle regler: Først var det sådan, at alle elever fra 0. til 6. klasse skulle være udenfor i frikvarterne, mens de større elever godt måtte være indenfor. Det brokkede de yngre sig elever over, og derfor lavede vi en regel, der sagde, at så skal alle eleverne være ude i frikvarteret, siger Pia Tofte.

– Så kom der et brev fra de større elever, hvor de kunne henvise til en af konventionens artikler – jeg kan ikke lige huske hvilken – og så fik de lov til at være inde igen. Så nu venter jeg bare på, at 0.-6. klasserne også finder ud af at pege på en artikel, så de også kan kræve retten til at være inden for, siger Pia Tofte og ler.

Paradisbakkeskolen er indtil videre den eneste Rettighedsskole på Bornholm. Pia Tofte kunne godt tænke sig, at flere af øens skoler fik øjnene op for den måde en opdragelse i menneskerettigheder og børnekonventionen kan bidrage til elevtrivslen på de bornholmske skoler.

– Jo flere skoler, der bliver rettighedsskoler, des bedre bliver trivslen for flere skolebørn. Og jo bedre børnene har det, og jo gladere de er, jo bedre er Bornholm som ø at bo på, så vi kunne godt tænke os, at der kom flere med, siger Pia Tofte.