Pernille Boelskov er kendt for sine krimier, men har nu sammen med sin mand blikket vendt mod de små. Arkivfoto: Allan Rieck

Krimiforfatter vil lære alle små bælla, hvad oppenholler betyder

NY BOG

Jo, den er god nok, en nys udgivet bog kan være “nøglen” ind til det bornholmske sprog for alle små “børn” …

Pernille Boelskov er bedst kendt for sin bornholmske krimiserie om præsten Agnethe Bohn, som har det med at løbe ind i drabelige sager, og hvor den fjerde bog i serien må formodes at være under udarbejdelse. I hvert fald udsendte hun den tredje, “Brudzonen”, for et halvt års tid siden, og planen var fra start at skrive (mindst) fire.

 

Molly har været med
løbende i hele processen
og kigget med på billederne,
og kunne hun se, hvad de
forestillede, var de godkendt.

 

Men nu har hendes mand, Jens Christian Wibe, trukket hende lidt ud af det dystre krimiunivers – han er i hvert fald medforfatter til en bog, de to sammen har udgivet, “Mine første bornholmske ord”, som det er tanken skal gøre det lettere for forældre og bedsteforældre at lære de små netop det: Deres første bornholmske ord.

Modellen er da også let tilgængelig, idet bogen er bygget op, så der til hvert ord er et billede, som er let at afkode.

Ordet grânpære er derfor selvfølgelig præsenteret af en grankogle, et pajnejarn af en stegepande, en lille stak oppenholler af … ja, af hvad?

Her kan vi med en såkaldt cliffhanger, for nu også at bringe et engelsk udtryk i spil, lige holde læseren lidt hen i spænding. Det vil krimiforfatteren formentlig også sætte pris på – og det er faktisk et af de ord, som Jens Christian Wibe, der ellers er født og opvokset i Østerlars, ikke selv kunne erindre at være stødt på før.

Så det bornholmske sprog ligger ikke nødvendigvis altid lige til højrebenet, selv ikke for en indfødt, og så tror da pokker, at vi andre kan kløjs i det ind imellem. En lille trøst kan være, at også rigtige indfødte bornholmere kan være uenige om dette og hint – der er med andre ord mere end én facitliste – og også stavemåder kan komme op at vende.

Undertegnede studsede faktisk over ordet for kirke, som i bogen staves “kjærka”, og tænkte: Udtales det ikke “tjærka”? Men jeg opdagede til min lettelse, at det på bagsiden af bogen noteres, at “bornholmsk er et talt sprog. Derfor findes der ikke én korrekt stavemåde. Ordene i denne bog er stavet, som de vil blive det i en kommende bornholmsk ordbog, der er under udarbejdelse af adjunkt Alex Speed Kjeldsen. PS: Når for eksempel KJÆRKA staves med KJ udtales det på bornholmsk TJ”.

Det skal her bemærkes, at Alex Speed Kjeldsen ud over at være sprogforsker også er bornholmer, hvorfor det ikke tilkommer nærværende skribent at undre sig såre over den disposition, det ville tjøra – undskyld, kjøra – diskussionen ud på et sidespor.

Molly er med

Pernille Boelskov og Jens Christian Wibe har sammen datteren Molly på to år samt 14 dage gamle Lillebror, som endnu ikke har fået et rigtigt navn, og det er Molly, der gav parret impulsen arbejdet med bogen.

– Da vi fik Molly, fik vi også en masse bøger i samme genre, og så tænkte vi, at det egentlig var ærgerligt, at der ikke fandtes en tilsvarende bog med bornholmske ord. Vi ledte, men fandt ikke nogen og tænkte, jamen, så laver vi den da selv.

Molly har været med løbende i hele processen og kigget med på billederne, og kunne hun se, hvad de forestillede, var de godkendt, siger Pernille Boelskov.

– Det er jo vigtigt, at de er nemme at afkode, så man ikke er i tvivl om, hvad det bornholmske ord betyder.

Og hvorfor er det vigtigt med sådan en bog?

– Det er det både på grund af det her med, at der er masser af ting i børnenes hverdag, som har et bornholmsk ord, og som de små børn – og jo også nogle af os voksne – ikke kender, og det, synes jeg, er ærgerligt. Ikke fordi børnene nødvendigvis skal tale bornholmsk, men det er fint at have en bevidsthed om, at der findes et andet sprog, og at der er nogle mennesker her på øen, der bruger det. Det er den ene del af det, og spørger du Jens, som er bornholmeren i vores forhold, så vil han sige, at der også ligger noget kulturarv i det. Det er en del af det at vokse op på Bornholm, at man ved, hvad de her ord betyder og lærer dem at kende i en tidlig alder. Så kan man selv vælge, om man vil bruge dem eller ej.

Han er bornholmeren, og du er den såkaldt førde, har det givet en forskellig tilgang til projektet?

– Jeg synes egentlig, at vi har været ret enige om, hvad der skulle med, men det var også sværere, end vi lige havde regnet med. For det første skulle ordet kunne illustreres med et billede, og der er rigtig mange dejlige bornholmske ord, men et ord som “râzapâz” for eksempel (en vildbasse, red.) er det jo ikke let at illustrere med et billede, som en toårig kan afkode og forstå. Også hvad angår verber, altså udsagnsord, er der mange anderledes bornholmske udtryk, men de er også svære at vise, så vi har stort set begrænset os til navneord, som er lettere at illustrere med et billede, siger Pernille Boelskov.

– Der er også ord med, som Jens ikke kendte, for eksempel ordet oppenholler, som betyder …

Sshhh, Pernille Boelskov, dén cliffhanger skal ikke afsløres endnu, læseren må vente lidt.

Oppenholler

Først skal det lige noteres, hvilket naturligvis er særdeles vigtigt, at Bornholms Tidende figurerer i bogen under betegnelsen “blâd”.

Der kunne jeg jo godt have lyst til at fjerne d’et?

– Ja, jeg må indrømme, at i forhold til det helt sprognørdede kommer Jens og jeg begge to til kort, og det er i den forbindelse, vi har haft rigtig god gavn af Alex Speed Kjeldsen. Jeg mener, han sagde, at hvis det er uden “d”, er det et blad, er det med “d” er det bladet, altså i bestemt form, siger Pernille Boelskov.

Her til slut, er vi så enige om, at når der på bagsiden af bogen står, at den er lavet af Jens Christian Wibe og Pernille Boelskov, så burde der faktisk have stået af Jens Christian Wibe, Pernille Boelskov og Molly?

– Haha, hun har i hvert fald været en rigtig god hjælp, ler den ene af de tre forfattere til den nye bog.

Og så var der lige de der oppenholler …

Det er selvfølgelig bornholmsk for æbleskiver, det giver da sig selv.

 

Bogen

Pernille Boelskov, Jens Christian Wibe og Molly: “Mine første bornholmske ord” (Forlaget 4. til venstre).