Ida følte, at det hele kunne være lige meget: 'Som udsat er det svært selv at råbe op'

18-årige Ida Seremet bor i Nexø, hvor hun går på FGU, som står for Den forberedende grunduddannelse. Bag sig har hun nogle turbulente teenageår og en skolegang præget af meget fravær og følelsen af ikke at høre til nogen steder. Hun har ifølge hende selv været det, man ville kalde en udsat ung.

– Dengang jeg stod midt i det, tænkte jeg ikke, at jeg var udsat. Men nu når jeg ser tilbage, kan jeg se, at det var jeg. Der var de typiske tegn med, at jeg begyndte at trække mig, jeg kom ikke i skole, og jeg blev mindre social. Mit liv var rodet. Jeg røg ud på et sidespor og begyndte at være mere og mere hjemme i stedet for at komme ud, fortæller hun.

Svært med mange mennesker

Da Ida Seremet ikke havde været i skole i noget tid, blev hun visiteret til Ung på vej-klassen, som er et tilbud under heltidsundervisningen på Ungdomsskolen. Her fik Ida Seremet en helt anderledes skolehverdag, end hun havde været vant til.

– Det var noget af en omvæltning. Vi skulle møde op hver dag til undervisning, men vi skulle også spise morgenmad og frokost sammen. Det var virkelig et godt tilbud, som udviklede mig meget. Jeg lærte at være sammen med andre mennesker igen, og jeg lærte at spise foran andre. Jeg fik undervisning i dansk, engelsk og matematik, som er fag, jeg ikke var særlig stærk i, men jeg endte med at komme ud med fine karakterer, siger Ida Seremet.

Herefter startede Ida Seremet på handelskolernes grundforløb, HG, men da hendes klasse på ni elever blev udvidet til 30 elever, blev det for meget for hende.

– Jeg er ikke så god til at være sammen med mange mennesker. Da klassen blev så stor, begyndte jeg at trække mig igen. Det startede med, at jeg skippede en time, og da jeg kunne mærke, at det ikke gjorde noget, skippede jeg flere. Jeg stoppede med at lave lektier. Til sidst var jeg helt i tvivl om, hvorfor jeg gik der, fortæller hun.

En ny start

Ida Seremet droppede ud af HG og startede på grundforløbet på social- og sundhedshjælper-uddannelsen. Grundforløbet gik godt, Ida Seremet fik venner, som var noget ældre end hende, og hun var glad. Indtil hun gik videre på uddannelsen til social- og sundhedsassistent og skulle ud i praktik.

– Jeg følte mig slet ikke klar til at komme ud i praktik og ud til helt nye mennesker. Jeg stoppede efter to måneder, og så var jeg bare derhjemme. Jeg mistede den struktur, jeg havde lært at have på Ung på vej. Jeg begyndte at vende om på nat og dag og lavede ingenting, fortæller hun.

Efter noget tid rakte Ida Seremet ud til sin uddannelsesvejleder på Ungeporten, der også havde forsøgt at komme i kontakt med hende. Uddannelsesvejlederen fandt en plads til hende på FGU, og efter tre måneder derhjemme startede Ida Seremet på linjen Grøn og Sund.

– Jeg har kunnet lide det lige siden. Her er jeg blevet mødt med åbenhed og forståelse. Der er plads til, at man kan udfolde sig i sit eget tempo uden at skulle leve op til noget bestemt. Det ved jeg, at mange unge har brug for, og der er FGU et fantastisk tilbud. De har tid til os og forstår, at vi ikke er dumme, fordi vi ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse lige nu. Vi har bare brug for ekstra hjælp og forståelse for, at der kan være dårlige dage, siger Ida Seremet.


Svært at bede om hjælp

Hun har ikke selv taget stoffer, men hun kender jævnaldrende, der har. Fordi det var noget, de havde lært hjemmefra eller havde brug for for at dulme svære følelser.

– Når jeg har været sammen med nogen, der tager noget, siger jeg, at det er dumt, men så siger de til mig, at de ikke ved, hvad de ellers skal gøre. Når man er ung og udsat, har man svært ved selv at række ud og bede om hjælp. Der skal de voksne omkring den unge reagere allerede ved de første tegn. Hvis forældrene har samme problemer, skal de offentlige instanser gribe ind med det samme, så det ikke udvikler sig. Det er jo frygteligt, hvis det ender med, at et ungt menneske slår sig selv ihjel på grund af stoffer, fordi de ikke fik hjælp i tide, siger hun.

Selvom Ida Seremet ikke har haft et misbrug, har hun alligevel følt sig på kanten af samfundet og haft svært ved at se, hvordan hun selv skulle vende sin situation. Hun ønsker ikke at gå i dybden med sin familiære baggrund, men fortæller, at det var udefra hjælpen skulle komme, hvis hun skulle videre.

Der gik tre måneder, hvor hun gik alene derhjemme, før hun kom igang på FGU. Det mener hun ikke er godt nok, når man har med en udsat ung at gøre.

– Jeg synes, det er vildt, at jeg fik lov til bare at gå derhjemme så længe. Det er faktisk lidt groft over for de unge, der har det svært. Jeg kunne ikke selv komme i gang igen, for jeg vidste ikke, hvad mine muligheder var. Jeg følte bare tomhed indeni, og jeg følte, at alt kunne være lige meget. Om jeg stod op, om jeg spiste, om jeg gik i skole. Alt. Sådan kan jeg også have det i dag, men så er de voksne på FGU gode til at sige, at alt ikke er lige meget, fortæller Ida Seremet.

Grib tidligt ind

Langt de fleste unge bornholmere kommer godt igennem grundskolen og en erhvervs- eller ungdomsuddannelse, men for nogen er det ikke så let.

Ida Seremet vil gerne dele sin historie om at falde uden for normalen, fordi hun håber, det kan hjælpe andre unge og de voksne, der er omkring dem. Det er nemlig ikke helt let at være udsat ung i et mindre samfund som Bornholm, mener Ida Seremet.

– Alle kender alle. Der er altid en, der kender dig og ved, hvis du engang har lavet noget lort. Det kan være svært at slippe for sin fortid, og derfor er det også svært at række ud og råbe om hjælp, siger hun.

Udover det er der ifølge Ida Seremet heller ikke nok tilbud til de unge, der har det svært.

– De tilbud, der er, ser godt ud på papiret, men i virkeligheden er der ikke nok for de unge på Bornholm. Det er også først, når man er faldet, at man får kendskab til de tilbud, der er for os. Og når man først er røget derud, er det svært selv at se, hvad man skal gøre, siger hun.

Derfor skal voksne omkring børn og unge starte tidligt med at spørge ind til dem, der viser tegn på mistrivsel, mener hun.

– Jeg tror, man kan redde mange unge, hvis man spørger ind til dem, mens de går i folkeskolen. Hvis en elev trækker sig, skal man spørge ind til det. Det er ikke sikkert, de åbner op, men hvis man viser dem, at man er der og er åben for en snak, så ved de, at de kan komme, når de har brug for det. Jeg ved godt, at lærerne har mange elever, men man er nødt til at gribe ind helt tidligt, siger Ida Seremet.

Hold hånden over udsatte unge

Ida Seremet føler, at hun er et bedre sted i dag, end hun har været længe. Ifølge hende er der særligt tre ting, der har hjulpet hende dertil. Det er tiden i Ung på vej-klassen, hendes venner fra tiden på social- og sundhedsskolen og forløbet på FGU.

– Ung på vej er et fantastisk tilbud, hvor lærerne hjælper og er der for en. For mig hjalp det også, at jeg fik nogle ældre venner på Social- og Sundhedsskolen, der ikke kendte min fortid, og som havde lidt mere erfaring med at stå på egne ben, som jeg kunne lære noget af. Og så er der FGU, hvor jeg er kommet i en lille klasse og får lov at tage det i mit eget tempo. Her er der nogen, der holder hånden over mig, og det er det, man har brug for som udsat ung, siger Ida Seremet.

I dag bor Ida Seremet sammen med sin kæreste og hans mor i Nexø. Hun ved endnu ikke, hvad hun skal i fremtiden. For nu er FGU hendes faste holdepunkt i hverdagen.