Corona lukker vuggestue

Corona lukker vuggestue
Børnehuset Klemensker har lukket sin vuggestue, fordi der er konstateret corona. Arkivfoto: Allan Rieck
| 27. NOV 2020 • 09:50
Af:
william brøns petersen

27. NOV 2020 • 09:50
CORONA

Børnehuset Klemensker har lukket sin vuggestue, fordi der er konstateret corona. Det bekræfter institutionen over for Bornholms Tidende.

Ifølge TV2/Bornholm er en person testet positiv i daginstitutionen, og derfor er den lukket på ubestemt tid.

– Vi har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, der har oplyst, at alle pædagoger skal strakstestes i dag, og så skal de have taget endnu en test, siger faglig pædagogisk leder i børnehuset, Annette Christensen, til TV2/Bornholm.

Kristian Johannesen, der er faglig konsulent i regionskommunen, kan ikke sige præcis, hvornår vuggestuen kan åbne endnu.

– Vi følger sundhedsmyndighederne vejledning, men jeg satser på i starten af næste uge. Det kommer meget an på, hvor hurtigt, man kan blive testet, fortæller han til Bornholms Tidende.

Kristian Johannesen oplyser endvidere, at børnehaven i ikke lukker, fordi man adskiller grupperne internt på Børnehuset.

Børnehuset Klemensker er en integreret institution med både vuggestue og børnehave. Børnehaven holder fortsat åbent.