Profil fra travbanen fylder rundt

Profil fra travbanen fylder rundt
Knud Sonne fylder 90 år torsdag den 26. november. Arkivfoto: Willy Mogensen
| ABONNENT | 26. NOV 2020 • 09:19
Af:
holger-larsen
| ABONNENT
26. NOV 2020 • 09:19
90 år

1.040 starter i løbet af 30 år og 80 sejre. Samtlige sejre er vundet med heste, han han selv havde opdrættet og kørt til.

Sådan noget giver respekt på den bornholmske travbane. Manden bag den præstation, Knud Sonne, fylder 90 år torsdag den 26. november.

Det fremgår af Bornholms Brand Parks hjemmeside, hvor fødselaren hyldes af travbanen og af Bornholms Travselskab.

Knud Sonne har stort set haft med heste at gøre hele livet, fremgik det af et interview med Bornholms Tidendes travreporter Willy Mogensen for fem år siden. Knud Sonne havde i mange år frederiksborgheste, som han brugte i sit job som skraldemand i Klemensker. Da de blev skiftet ud med en traktor, gik Knud Sonne over til travheste, hvilket han viste sig at have stort talent for, og sporten kom til at give ham mange store oplevelser.

Knud Sonne kørte travløb fra 1971 til 2000, da han stoppede på grund af skrantende helbred, men han havde sin gang på travbanen som trofast tilskuer helt frem til sidste år, fortæller travbanens hjemmeside.

Knud Sonne er i år flyttet ind på Plejecenter Snorrebakken i Rønne, efter at han 45 år boede på en ejendom i Klemensker.